Havkajak i Grønland (403)

Garanteret afrejse

Havkajak i Groenland

10 dages drømmetur mellem isskosser og grønne fjelde

Tirsdag den 16. juli til torsdag den 25. juli 2019 - garanteret afrejse!

Drømmer du om store isskosser i vandet ved siden af kajakken og friluftsliv i verdensklasse? Så tag med på den her kajaktur til Sydgrønland. Vi har lagt en fed rute, der bringer dig til det Grønland, som alle taler om.

Du får kajakkultur i særklasse og fantastiske lejrpladser. Du får smukt kajakvand og mulighed for at opleve hvaler, samle muslinger, fiske ørreder, se norboruiner, besøge små bygder og hilse på de lokale.

Du har her en helt særlig mulighed for at ro kajak på vandet, hvor den er blevet udviklet over mange århundreder. Det er intet mindre end fantastisk glide stille frem mellem isskosserne og lytte til, hvordan de skvulper og knager i overfladen, mens de grønne fjelde tårner i baggrunden.

Vi ror i en mindre gruppe, så vi har de bedste forudsætninger for spektakulære lejrpladser i fjeldet.

Gl3

Start: Narsarsuaq Lufthavn tirsdag kl. 12 (passer med direkte fly fra CPH)

Slut: Narsarsuaq lufthavn torsdag ugen efter kl. 13 (passer med direkte fly til CPH)

Hvem kan deltage? Niveauet er tilsigtet let øvede og øvede roere på et Euro Paddle Pass niveau 2-3 eller tilsvarende. Du skal kunne ro dagsture på op til 25 kilometer og sidde flere timer ad gangen i en havkajak på vandet henover en hel dag. Noget af det væsentligste på en længere tur som denne er at være i god roform. Havkajakkerne, der lejes, spænder over flere modeller, som alle er velegnede til flerdages turbrug. De er stabile og kan fås med ror.

Turniveau: Mellem - Hård. Vi tilstræber at ro mellem 15 og 25 km per dag – timet med tidevandet naturligvis. Grønland er et vildt og øde sted, hvor mange ting kan ske, og vejret kan skifte hurtigt. Derfor tilpasser vi rutens dagsetaper løbende og varierer i forhold til vejr og vind på dagen. Uanset hvad, så garanterer vi dig at få det absolut bedste ud af hver eneste dag.

Overnatningsform: Vi sover i telt eller evt. bivuakpose under åben himmel. Hængekøjen må du lade blive hjemme, for her er ingen rigtige træer.

Gl4

Mad og vand: Der er plads i kajakkerne til almindelig mad til frokost, men frysetørret mad er hurtigt og nemt efter en lang dag på vandet. Vandkvaliteten i fjeldet er glimrende, men medbring gerne et vandrensningsfilter, så vi evt. også kan tage drikkevand fra stillestående vand. Vi kan risikere en overnatning uden vand, så medbring vandbeholdere til 6 liter.

Turleder: Sanne Jensen

Når du tager på tur med vores turledere, sikrer du dig, at der er én, der sørger for den bedst mulige oplevelse for hele gruppen. Når du er i trygge hænder, kan du nyde mere og være sikker på, at du oplever det bedste af området, du er på tur i.

Hvad koster det? Du køber selv din transport og bruger dit eget telt eller deler med andre deltagere. Du køber selv overnatning, hvis det foregår i hytter eller lign. Vi planlægger turen, informerer dig om alt, hvad du skal vide, og sørger for en dygtig dansk turleder.

Dine omkostninger: Turens pris plus din mad, transport og kajakleje. Regn med små 5.000 kr. for en billig flybillet t/r til Narsarsuaq og ca. 2.700 kr. til leje af kajak (med vest, neoprenskørt, pagaj og pumpe). Dertil ca. 800 kr. til transport af dig selv og kajak mellem Narsaq og Narsarsuaq. I alt ca. 15.000 kr.

Transport: Air Greenland flyver direkte fra København på ca. 5 timer, og vi har set billetter fra kr. 4.700. Vær opmærksom på, at der kun er et begrænset antal af disse billige billetter. Bliver de udsolgt, kan du alternativt rejse dagen før.

Den nemme løsning: Du kan følges med Opdag Verdens turleder fra København til turstart i Narsarsuaq og hele vejen hjem igen.

Den fleksible løsning: Du er velkommen til at mødes med gruppen til turstart i Narsarsuaq. Det betyder, at du kan forlænge dit ophold både før og efter turen, hvis du har lyst. Besøg evt. andre steder i Grønland, nu du er her. Vi hjælper dig gerne med at planlægge din videre færd.

Transfer med båd fra Narsaq til Narsarsuaq: Pris ca. 450 kr. per person + 300 for kajakken

Vejledende dag-til-dag-program: 

Vejret i Grønland kan skifte meget og derfor kan dagsetaperne forskydes så vi ror en længere distance en dag og en kortere en anden. Men programmet her er plan A. Generelt vil vi gerne være oppe og i gang kl. 8 og på vandet ca. kl. 10 så vi kan ro et par timer inden frokost og tre til fire efter. Hver dag bliver dog timet med tidevandet.

Dag 1.

Velkommen i Narsarsuaq. Udstyrsleje og indkøb i byen og derefter ror vi tværs over fjorden til Qassiarsuk for at kigge nærmere på rekonstruktionerne af nordboruinerne på denne Erik den Rødes boplads. Alt efter tid, vejr og vind slår vi lejr i nærheden eller længere henne af kysten sydpå ved Inneruulalik.

Dag 2

Vror sydpå og krydser tilbage over fjorden mod kysten vest for den lille bygdIgaliko der også har rester af nordboruinerHer slår vi lejr. Der skal vandres en lille time over fjeldet for at nå frem til bygden med ca. 50 indbyggere.Der er ikke mange huse og vi får en smagsprøve på hvordan bygdelivet er. Her kan evt. nydes mad, drikke og snak med lokale på bygdens lille hyggelige café.

Dag 3.

Vi fortsætter sydvest på til udmundingen af en elv lidt nordøst for Narsaq. Et fantastisk lejrsted nedenfor fjeldene med god plads, nemt drikkevand, drivtømmer, fine muligheder for fiskeri og is der driver stille forbi.

Dag 4.

Vi ror ind tilNarsaq og provianterer. Denne dag vil højst sandsynligt være med mange mindre isskosser i vandet og fornemmelsen af skærgård kommer som vi nærmer os byen. Efter frokost ror vi alt efter vindforholdene ind i Ikersuak fjord vest for Narsaq. Her er fine chancer for at se hvaler.

Dag 5 og 6.

Vi udforsker området ind mod indlandsisen i Qaleraliq fjorden.Det knager og brager og vi får syn for sagen helt inde ved iskanten.

Dag 7 og 8 og 9.

Vejen tilbage mod Narsaq går gennem skærgården langs indlandsisen. Vi overnatter ved Narsaq den sidste nat og sender de kajakker hjem som er vores egne.

Dag 10.

Vi tager båden fra Narsaq om morgenen tilbage til Narsarsuaq med de lejede kajakker så det passer med flyvningen hjem fra Narsarsuaq

Husk du har mulighed for at forlænge dit ophold i Grønland i hver ende af turen.

KR. 6.995
6.495,- FOR PLUS-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 500, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV PLUS-MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ her. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Detaljer

Startdato 16-07-2019
Slutdato 25-07-2019
Pris pr. person Kr. 6.995
Garanteret afrejse Ja
Betaling med ViaBill
Kr. 6.995 10

Log ind

5 gode grunde til at tage på tur med Opdag Verden

De bedste oplevelser: Vi kender de gode steder, de gode ruter, de gode naturoplevelser. 

Du sparer tid: Vi planlægger turen ned i mindste detalje.

Størst mulig sikkerhed: Vi laver turen, så den afvikles trygt og sikkert.

Erfarne turledere: Slap af og lad os tage ansvarët undervejs.

Fællesskabet: Tag på tur, selv når dine venner ikke har tid.

Gå dig i form til vandreturen

Vil du med på vandretur, og er lidt usikker på om du kan stå distancen?

Så tag med på vore GÅ-MED ture. Det er dagsture på 10-15 km over det meste af Danmark

Læs mere her...

gaa med

Har du spørgsmål

Send os mail
Klik her

Du kan også ringe 
hverdage mellem 
9-16 på 
70 21 31 21 (tast 4)

Log ind