Kom helt tæt på Toscanas betagende natur, rige kultur og vidunderlige køkken.
Glæd dig til
Vi vandrer dagsture med lette rygsække fra middelalderlandsbyen Isola Santa. Det lille åndehul ligger omgivet af vild, uspoleret natur dybt inde i bjergene ved en lille sø langt fra anden bebyggelse – et perfekt udgangspunkt for at lade stilheden indfinde sig og naturen omslutte os.
Til fods udforsker vi de små, fredelige apuanske stier. Vi dykker dybt ind i grønne kastanjeskove til lyden af rislende vandløb og synet af bjergtinderne rundt om os. Vi vandrer gennem spøgelsesbyer, der vidner om en spændende, svunden tid, og vi besøger imponerende marmorbrud, som er helt særlige for egnen.
I Isola Santa nyder vi lækker, hjemmelavet italiensk mad og områdets specialiteter – egnens oste, lokalproduceret prosciutto, vin fra bjergskråningernes små gårde og måske også kastanjer og kantareller, der kan samles på efterårets ture.
Du er i trygge hænder med Opdag Verden. Vi kender området og sørger for, at du får den bedst mulige oplevelse med hjem.
Sådan foregår det
Hos Opdag Verden køber du en veltilrettelagt vandretur i mindre grupper med dygtig dansk turleder.
Hos Opdag Verden køber du ikke en pakkerejse, og fordi du selv tager ansvaret for fly og ophold, sparer du typisk 1000-1500 kroner. Men vi hjælper dig selvfølgelig!
Vi hjælper dig hele vejen
Vi ved, at der kan være mange spørgsmål i forbindelse med forberedelserne til vandreturen. Derfor har vi som en del af turen inkluderet en opringning fra en af vores rejseeksperter, så I sammen kan finde ud af det praktiske, og du kan få de bedste tips til din rejse. Vi har masser af gode løsninger i ærmet. Du booker en tid, når du har bestilt din tur.
Husk: Du har altid 14 dages fortrydelsesret – og det gælder selvfølgelig også, efter du har talt med rejseeksperten fra Opdag Verden.
Book hurtigt og spar 300 kroner
De første 6 deltagere får en rabat på 300 kroner. Så book allerede i dag!
Dag-til-dag program
Dag 1: Ankomst
Ankomst til Toscana. Vi mødes i Bologna Lufthavn kl. 16 og sammen tager vi en bus til De Apuanske Alper. Efter ankomst og indlogering mødes vi til fællesspisning kl. 20.
Dag 2: Puntato og Col di Favilla - den forladte by
Vi begiver vi os ud på turens første vandrerute. Vi skal besøge Puntato, som er et helt særligt område, hvor fårehyrder levede frem til 1940’erne.
Efter Anden Verdenskrig blev området forladt, men lige så stille er det ved at blive vækket til live igen. I dag står Puntato som en af de få bevarende græsenge i De Apuanske Alper.
På vej der til kommer vi gennem Col di Favilla - en af områdets forladte byer. Den vidner om den store befolkning, der engang levede i bjergene, men som nu er flyttet til de større byer. Eftermiddagen nyder vi i Isola Santa.
Dagens tal: 5 timer, 8 km, 1000 højdemeter op/ned.
Dag 3: Tæt kastanjeskov og imponerede udsigt
I dag skal vi opleve den anden side af dalen og begiver os op på Mount Sumbras bjergskråning. Vi starter fra Isola Santa og går gennem skoven; først op til den lille by, Capanne, og herfra videre gennem tæt kastanjeskov, inden vi kommer op over trægrænsen og ud på en græseng.
Horisonten åbner sig, og vi har udsigt til Mt. Pania og Mt. Freddone og kan fornemme hele Garfagnana-dalen – fra Castelnuovo til Massa. Det er et imponerede syn, man har svært ved at vige fra.
Om aftenen har vi bestilt bord på den lokale restaurant, hvor vi skal smage ægte italiensk pizza.
Dagens tal: 7 timer, 12 km, 2000 højdemeter, op/ned.
Dag 4: Omgivet af de imponerende giganter
I dag venter den store kongeetape. Vi skal krydse en bjergkam over Mount Corchia på ruten fra Levigliani til Isola Santa. Vi bliver først kørt til Levigliani og starter vandreturen ved Antro del Corchia – en af de største kalkgrotter i Vesteuropa.
Herfra begiver vi os op over bjergkammen og går imellem de imponerende bjerge Mount Corchia (1676 m) og Mount Pania de la Croce (1859 m). På toppen nyder vi den fantastiske udsigt og holder en velfortjent pause, inden vi går nedad på den anden dalside mod Isola Santa.
Dagens tal: 7 timer, 15 km, 1600 højdemeter, op/ned.
Dag 5: Slappedag, imponerende jættegryder, besøg i hovedbyen i Garfagnana
I dag tager vi en pause fra bjergvandring og bliver nede i dalen. Vi skal besøge Marmitte dei Giganti, som er nogle imponerende ’pot-holes’ eller jættegryder formet under sidste istid. Eksperter mener, at de her er nogle af de flotteste og mest komplette eksempler, vi har i Europa.
Om eftermiddagen tager vi til Castelnuovo, hvor vi har tid til at opleve den charmerende hovedstad i Garfagnana og afslutter dagen med en fælles middag på en lokal restaurant.
Dagens tal: 3 timer, 4 km, 50 højdemeter op/ned.
Dag 6: Spektakulære udsigt over Massa og Middelhavet
Vi har gemt det bedste til sidst. Dagens rute er et kortere stræk, men helt enestående. Vi bliver kørt til den nordlige del af Garfagnana og skal vandre på østsiden af Mount Pelato. Vi går med den mest spektakulære udsigt over Massa og Middelhavet. For hvert skridt, vi tager, bliver udsigten mere og mere spektakulær.
Efter ca. en time når vi toppen og oplever følelsen af at stå på verdens tag. Heroppefra kan vi i godt vejr se til Korsika og kysten op til Genova. Herfra siger vi farvel til den ene dal og goddag til en anden. I vil opleve, hvor forskellige de to dalsider er. Den ene er tør og stenet; den anden er grøn og frodig.
Vi går nedad gennem bøgeskoven, indtil vi når dalbunden og møder restaurant Le Gobbie, hvor vi kan få os en lille forfriskning. Herfra forsætter vi til Arni, hvor vi bliver hentet og kørt tilbage til Isola Santa.
Dagens tal: 5 timer, 7 km, 900 højdemeter, op/ned.
Dag 7: Hjemrejse
En skøn uge i Toscana er ved at være forbi. Vi tager med bussen til Bologna, så det passer med fly hjem til Danmark.
Hvad koster det?
Samlet budget: 8.100 - 10.495 kr.
Prisen på Opdag Verdens ture inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Du sparer typisk 1.000-1.500 kroner fordi du ikke køber en pakkerejse, men selv tager ansvar for fly og ophold.
Book trygt din tur
Fortrydelsesret: De første 14 dage efter bestilling får du pengene retur uden spørgsmål.
Fri ændring af rejsedeltagere
Hvis du/I har brug for at ændre i, hvem der skal med på jeres tur, er det blot at sige til, og så sørger vi for at få navnet ændret. Dette er helt gratis.
Alm. afbestilling
Hvis Udenrigsministeriet fraråder
Når myndighederne fraråder rejser til din destination, og UM´s rejsevejledning bliver rød 14 dage inden din afrejse, så bliver turen aflyst, og du har tre muligheder:
Er der forskel i prisen fra din oprindelige tur til den nye tur, får du penge tilbage eller skal betale differencen.
Hvem kan deltage?
Turniveau: Mellem.
Vi går med lette dagtursrygsække i 4-7 timer dagligt. Vores udgangspunkt er nede i en dal omgivet af høje bjergskråninger. For at komme op og få udsigt, skal vi vandre en del højdemeter. Vi går i et roligt tempo med indlagte pauser og en god, lang frokostpause undervejs.
Er du i tvivl om du kan deltage, så kontakt os på
Overnatning og mad
Når du har bestilt turen, så booker du en tid hvor du bliver ringet op, så vi sammen kan få styr på alt det praktiske.
Vores vandreture starter i den romantiske middelalderby Isola Santa. Vi spiser hos Gabrielle og Antonella på det charmerende lille hotel Antico Borgo i Isola Santa. De er begge opvokset i dalen og har fulgt egnens udvikling igennem årene. For år tilbage satte de sig for at redde de historiske bygninger i Isola Santa fra forfald og har restaureret stedet med respekt for den antikke ånd og områdets særprægene byggestil.
Det er tydeligt at mærke familiens kærlighed til stedet, som de i høj grad har investeret deres liv i. Alt mad, der serveres, er hjemmelavet, og råvarerne nøje udvalgt efter kvalitet og lokale tilhørsforhold. Spørg Gabrielle om vin, og han vil fortælle dig videnskabeligt om, hvorfor han har valgt netop de vine til sin restaurant. Det er en vaskeægte italiensk lokaloplevelse, der venter, når vi sætter os ved Gabrielle og Antonellas bord.
Vi har også planlagt at spise en aften i Castel Nuovo samt en aften på det lokale, egnskendte pizzeria, så du har mulighed for at krydre din mad og drikkeoplevelse yderligere.
Transport
Du kommer selv frem til Bologna, hvor turen starter. Det gør det muligt at tage før afsted, eller rejse videre efter, turen. Desuden øger det muligheden for at få billigere og bedre flybilletter.
Fly: Tjek prisen på flybilletter på de enkelte datoer nederst på siden.
Vi splejser til transport fra og til Bologna Lufthavn. Det tager ca. 2,5 timer at køre til Isola Santa fra Bologna med bus.
Når du har bestilt turen, så booker du en tid hvor du bliver ringet op, så vi sammen kan få styr på alt det praktiske.
Mere information og hjælp
Sådan foregår det
Hos Opdag Verden køber du en veltilrettelagt vandretur i mindre grupper med dygtig dansk turleder.
Du sparer du typisk mellem 500-2000 kroner, fordi du ikke køber en pakkerejse, men selv har ansvar for at booke transport og ophold.
Vi hjælper dig hele vejen
Vi ved, at der kan være mange spørgsmål i forbindelse med forberedelserne til vandreturen. Derfor har vi som en del af turen inkluderet en opringning fra en af vores rejseeksperter, så I sammen kan finde ud af alt det praktiske, og du kan få de bedste tips til din rejse. Vi har masser af gode løsninger i ærmet. Du booker en tid, når du har bestilt din tur.
Husk: Du har altid 14 dages fortrydelsesret – og det gælder selvfølgelig også, efter du har talt med rejseeksperten fra Opdag Verden.
DU SPARER KR. 200, HVIS DU ER MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV MEDLEM HER...
Book hurtigt - De første 6 deltagere får en rabat på 300 kroner. Så book allerede idag!
Vi er klar til at hjælpe dig, kontakt os på 70 21 31 21 (kl. 10-15) eller
Event | Startdato | Slutdato | Sted | Pris pr. person | Deltagere | TILMELDING |
---|---|---|---|---|---|---|
Toscana (1495)
Sikker afrejse
Se flypriser
|
12-05-2024 | 18-05-2024 | Kr. 3.495 | 8 | ||
Toscana (1496)
Se flypriser
Book Hurtigt
|
26-05-2024 | 01-06-2024 | Kr. 3.495 | 4 | ||
Toscana (1497)
Se flypriser
Book Hurtigt
|
15-09-2024 | 21-09-2024 | Kr. 3.495 | 5 | ||
Toscana (1498)
Se flypriser
Book Hurtigt
|
29-09-2024 | 05-10-2024 | Kr. 3.495 | 2 |
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS