Du lærer:
Gør drømmen til virkelighed med et weekendkursus for begyndere - kun kvinder - i friluftsliv og vandring, hvor du lærer netop dét, du skal kunne for at kunne tage på kortere og længere ture.
Du bliver undervist i grundlæggende færdigheder indenfor lejrliv, udstyr, og hvordan du kommer i gang med at gribe alle de fantastiske muligheder, der er for gode oplevelser udendørs - emner som sikkerhed, solovandring, hygiejne, pasform på udstyr, tøj og andet kommer også i spil.
Vi bevæger os i et flot naturområde, hvor der er gode muligheder for både at træne at finde vej, lave en god lejr og tænde forskellige typer af bål. Vi arbejder sammen i grupper og med individuelle opgaver undervejs – og har også tid til at nyde den smukke natur og mærke roen ved at være under åben himmel.
Dag-til-dag program
Lørdag; Velkomst kl. 9.
Vi siger goddag til hinanden og afstemmer forventninger til weekenden. Du får en introduktion til rygsækken og til at finde vej med kort. Vi vandrer til lejrstedet, hvor vi undersøger bålteknikker, organisation af lejr og overnatningsmuligheder. Vi når måske også at gå en lille tur tæt ved lejren for at træne lidt yderligere kort og kompas.
Vi taler som tryghed og sikkerhed på tur som kvinde, nummer et, to og nummer rød i naturen samt andre emner, som I gerne vil have hjælp og input til.
Søndag. Vi laver morgenmad og starter undervisningen ca. kl. 9.
Vi repeterer kort og kompas med praktiske øvelser og taler om turplanlægning, beklædning, vandreteknik og andre emner, der er relevante for kortere ture. Du lærer også om lov og ret i den danske natur.
Vi siger tak for denne gang kl. 15.
Sådan gør du
Tilmeld dig kursus nederst på siden
Du kommer ind i en mødestedsgruppe, hvor der op til turen vil komme praktisk info omkring udstyr og andet
Praktisk information
Start og slut
Startsted/Slutsted Nordsjælland: Kagerup Station, Gribskov. Vi mødes lørdag kl. 9 og underviser indtil ca. kl. 18, hvorefter du kan vælge at blive ved lejren og overnatte. Søndag starter vi kl. 9 og underviser indtil kl. ca. 15.
Startsted/Slutsted Midjylland: Engesvang Station, Engesvang (mellem Silkeborg og Herning).
Vi mødes lørdag kl. 9 og underviser indtil ca. kl. 18, hvorefter du kan vælge at blive ved lejren og overnatte. Søndag starter vi kl. 9 ved lejren og underviser indtil kl. ca. 15. Om aftenen hygger vi os ved bålet og snakker højst sandsynligt både ture, grej og alt mulig andet.
Transport
Nordsjælland: S-tog fra Københavns Hovedbanegård, Linje A mod Hillerød. Bus 950R mod Gilleleje, eller 960R mod Tisvildeleje til Kagerup Station, hvor vi mødes lørdag kl. 9. (transporttid ca. en time).
Midjylland: Tag toget fra Skanderborg til Engesvang St. (transporttid ca. en time).
Vi anbefaler at koordinere samkørsel i turens gruppe på 'Mødestedet'. Det plejer at fungere rigtig godt.
Deltagerforudsætninger
Alle som kan gå en tur i skoven, kan være med. Du kan gå i dit almindelige hverdagstøj uden oppakning og sove hjemme, hvis du ønsker det. Vi anbefaler naturligvis, at du medbringer så meget som muligt af det grej og beklædning, der kan passe til en weekendtur i Danmark, og som du tænker at bruge fremadrettet.
Udstyr/grej: Du deltager med eget grej. En pakkeliste vil blive udsendt i forbindelse med kurset, samt forslag til mad. Det er muligt at låne et telt af os til overnatningen.
Kontakt os ved tilmelding for at høre nærmere, hvis du vil låne et telt.
Som minimum bør man have:
Medbring gerne andet friluftsgrej, så længe du selv kan bære det.
Overnatning og mad
Der er valgfri overnatning. Du er velkommen til at tage hjem og sove. Du får undervisning mellem kl. 9.00 og 18.00 (søndag 15.00)
Mad og drikke: Regn med at lave mad på medbragt kogegrej – vi gennemgår eksempler på, hvordan du bruger diverse kogegrej bedst. Det er oplagt at medbringe en frossen ret hjemmefra, som tør op undervejs og bare skal varmes sammen med ris eller pasta. Du kan også pakke en pose frysetørret mad. Hvis du ikke overnatter, skal du blot medbringe madpakke til lørdag og søndag. Vand kan tankes enkelte steder undervejs. Vi koordinerer eventuel deling af kogegrej i turens gruppe på 'Mødestedet', som du automatisk bliver tilmeldt, når du køber turen.
Hvad koster det?
Dine omkostninger: Prisen for turen plus din mad og transport.
Vi hjælper dig hele vejen
Vi ved, at der kan være mange spørgsmål i forbindelse med forberedelserne til vandreturen. Derfor har vi som en del af turen inkluderet en opringning fra vores tur- og udstyrsekspert, Kaare Meldgaard. Sammen finder vi ud af alt det praktiske, og du kan få de bedste tips til din tur. Vi har masser af gode løsninger i ærmet.
Husk: Du har altid 14 dages fortrydelsesret.
Kaare er klar til at hjælpe dig, kontakt os på 70 21 31 21 (kl. 9.15-14.00) eller
| Event | Startdato | Slutdato | Turleder | Pris pr. person | Deltagere | TILMELDING |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Begynderkursus i vandring for kvinder - Sjælland (2174) | 09-05-2026 | 10-05-2026 | Anja Nørbæk Sørensen | Kr. 1.595 | 4 | |
| Begynderkursus i vandring for kvinder - Jylland - 2175 | 06-06-2026 | 07-06-2026 | Selina Krogh Tuxen | Kr. 1.595 | 1 |
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS