Du er her:

Fjeldkursus i Norge

Lær at begå dig sikkert i fjeldet

På det her kursus underviser vi netop i at gøre dig klar til at tage på fjeldtur over flere dage både alene og med turkammerater. Du får styr på færdighederne og udstyret, det kræver.

MEDLEMSPRIS: KR. 2.695 - PRIS: KR. 2.995

 

Fjeldskursus

Lær at begå dig sikkert i fjeldet

Har du lyst til at lære mere om at færdes på fjeldet, så er dette kursus i fjeldvandring noget for dig. Det åbner for et hav af muligheder, når du kan begå dig på fjeldet – og følelsen af frihed i de åbne vidder er helt fantastisk.

På det her kursus underviser vi dig i at gøre dig klar til at tage på fjeldtur over flere dage både alene og med andre.

Du får styr på færdighederne og udstyret, det kræver.

I løbet af kurset arbejder vi med:

  • Orientering med kort og kompas
  • Turplanlægning og sikkerhed
  • Lejrliv på fjeldet
  • De 9 fjeldregler
  • Udstyr til den gode fjeldtur
  • Vandreteknikker

Du lærer disse elementer i praksis og får en aktiv rolle på kurset. Undervisningen tager udgangspunkt i både individuelle øvelser og gruppeøvelser, og der er god tid til fordybelse og til at øve sig undervejs. Dagsetaperne varierer i længde, men vi går i hvert fald en fuld dagstur, så du kan opleve rutiner, regler og teknik i sammenhæng over en hel dag.

Hvem kan deltage? Vi tager udgangspunkt i, at du har erfaring med at overnatte udendørs, og du har prøvet at vandre med en rygsæk flere dage i træk. Du bør være i almindelig god fysisk form. Du skal være forberedt på, at vi opholder os i højfjeldet under hele kurset. Det betyder at vejret er lidt mere barsk og at vi ikke kan regne med at finde ly og læ fra vejr og vind. Sneen kan godt blive liggende længe i dette område, og man skal være forberedt på at gå mindre stræk på sne.

Er du i tvivl om du kan deltage,så kontakt os for en snak om niveauet på 70213121 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Hvor langt skal vi vandre om dagen? Vi vandrer ikke langt, og derfor op til ca. 5 timer med rygsæk, per dag.

Mødested: Finse station, Ulvik, mandag kl. 16.30

Slutsted: Finse station, Ulvik, lørdag kl. 10. Vi slutter undervisningen fredag aften. Så kan man nå toget til Oslo lørdag kl. 10.15.

Transport: Det er både muligt at komme til Finse via Bergen og Oslo. Fra Danmark er der både fly og færger til begge steder. Fra København kan du i øvrigt tage bus meget billigt til Oslo. Kører du i bil, så er der flere steder tæt på kursusstartstedet, hvor det er sikkert at parkere.

Efter du har købt kurset, modtager du et dokument med alle relevante oplysninger, som f.eks. logistik og pakkeliste.

Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du har brug for mere info.

Overnatningsform: Telt.

Mad: Som deltager er du selv ansvarlig for din forplejning, men du har mulighed for at koordinere mad og kogegrej med de andre kursusdeltagere. Vi anbefaler at medbringe frysetørret mad eller noget tilsvarende, der sparer vægt i rygsækken.

Dine omkostninger: Kursets pris på kr. 2.995 plus din mad, drikke og transport til Finse i Norge. Du kan forvente at bruge minimum kr. 1500 til transport t/r.

KR. 2.995
2.695,- FOR PLUS-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 300, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV PLUS-MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ her. Har du spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Event Startdato Pris pr. person Ledige pladser Registrer
Fjeldkursus i Norge (1139) 25-07-2022 Kr. 2.995 12

COVID-19 - Få svar på dine spørgsmål her...

Vi kan godt forstå, at der kan være brug for særligt klare udmeldinger i forhold til rettigheder og muligheder, når du køber en tur i denne tid. Derfor har vi samlet de hyppigst stillede spørgsmål her, så du hurtigt kan danne dig et overblik. Vi tager myndighedernes anbefalinger meget alvorligt, og alle vores turledere har skærpet opmærksom på hygiejne på alle ture.

  1. Får jeg refunderet min betaling, hvis turen aflyses pga. restriktioner i forbindelse med COVID-19?
  2. Får jeg min betaling retur, hvis jeg annullerer min tilmelding til turen?
  3. Hvornår tager Opdag Verden stilling til om turen gennemføres eller ej?
  4. Hvor lang tid har jeg til at beslutte mig for en ny tur, hvis den jer er tilmeldt aflyses pga. restriktioner i forbindelse med COVID-19?

Få svar på dine spørgsmål her...

Log ind