Kursus i vinter friluftsliv og vandring - Sydsverige (731)

Jon c061a523f6e537fd6785c01e46350fcc

bliv ekspert i friluftsliv og vandring

fredag den 28. februar til søndag den 1. marts 2020 - begrænset antal pladser!

Tag med på dette helt særlige kursus og lær fra en af de bedste. 
Vi har designet et kursus i friluftsliv sammen med Jon Lindberg, der vandt første udgave af TV-programmet "Alene i Vildmarken". Kurset er til dig, der allerede har noget erfaring med friluftsliv og nu gerne vil blive helt skarp på de gode metoder til at lave lejr, bål og i det hele taget stærke oplevelser med friluftsliv - også om vinteren. Gør drømmen til virkelighed med det her kursus, hvor du lærer netop det, du skal kunne for at tage på ture, både alene og med andre. Du lærer om vandring og får viden om overnatning ude selv om der er frost i luften, måske sne på lejrpladsen og større krav til dine færdigheder.

På kurset bliver du undervist i mere avancerede færdigheder indenfor vintersikkert lejrliv, udstyr, vandring og hvordan du kommer videre med at gribe alle de fantastiske muligheder, der er for gode oplevelser udendørs. Vi underviser efter et mål om, at du skal lære det, der skal til for at  du kan opholde dig, vandre og overnatte trygt og nysgerrigt i det fri, selvom kong vinter har sit greb med kulde og mørke. Kurset vil ruste dig til at tage på tur med rygsæk og vandrestøvler i vinterhalvåret, enten alene eller med gode friluftskammerater. Vi vil lære dig at planlægge ture i kolde omgivelser, så du kan tage på tur med overskud til både kendte og nye steder.

Vi underviser blandt andet i elementer som:

  • Tænd det perfekte bål
  • Mad på bål og trangia
  • Find vej med kort og kompas
  • Den perfekte lejrplads
  • Valg af turgrej
  • Det mentale aspekt af sikkerhed
  • Sådan kan du være alene i vildmarken
  • Hvordan holder jeg mig varm, mæt og tør
  • Sådan kommer du igang med at planlægge dine eventyr efter kurset

Vinter 3

Vi bevæger os i flotte Vättlefjäll Naturreservat, hvor der er gode muligheder for både at træne at finde vej, lave en god lejr og tænde forskellige typer af bål. Der er fisk i søerne (ikke nødvendigvis samarbejdsvillige!) og frost i luften. Vi arbejder sammen i grupper og med individuelle opgaver undervejs. Der er færre dagtimer på dette tidspunkt af året og derfor også øget fokus på lejrliv.

Startsted/Slutsted: Vi starter fredag kl. 16 i Angered lidt uden for Göteborg ved Vättlefjäll Nationalpark i Sverige. Kurset slutter søndag kl. 16 samme sted.

Deltagerforudsætninger: Du har været på tur med overnatninger ude før og har erfaring med basis friluftsliv fra sommerperioden. Dertil kan du orientere dig grundlæggende efter et kort og kan både lave mad på tur og pakke din rygsæk nogenlunde fornuftigt. Er du i tvivl om du kan deltage, så kontakt os for en snak om indholdet og niveauet på tlf 70213121.

Vinterfjeld3

Udstyr/grej: 

Man deltager med eget grej og mad, pakkeliste vil blive udsendt i forbindelse med kurset, samt forslag til mad. 

Som minimum bør man medbringe (evt. låne sig til):

  • Rygsæk
  • Sovepose og underlag til vinterbrug
  • Telt, hængekøje eller tarp
  • Tøj, der passer til årstiden
  • Kompas
  • Kogegrej
  • Medbring gerne andet friluftsgrej du har, så længe du selv kan bære det 

Mad og drikke: Regn med at lave mad på medbragt kogegrej - vi gennemgår eksempler på, hvordan du bruger kogegrej til vinterbrug undervejs på kurset. Det er oplagt at medbringe en frossen ret hjemmefra, som tør op undervejs og bare skal varmes sammen med ris eller pasta til den første nat. Et andet godt alternativ er frysetørret mad. Vand kan tankes tæt på start og enkelte gange undervejs. Vi koordinerer eventuel deling af kogegrej i turens gruppe på 'Mødestedet', som du automatisk bliver tilmeldt når du køber turen.

Kursusleder: Jon Lindberg

KR.1.495
1.795,- FOR IKKE-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 300, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV PLUS-MEDLEM HER...

Har du spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Detaljer

Startdato 28-02-2020
Slutdato 01-03-2020
Pris pr. person Kr. 1.795
Kr. 1.795 9

Log ind

5 gode grunde til at tage på tur med Opdag Verden

De bedste oplevelser: Vi kender de gode steder, de gode ruter, de gode naturoplevelser. 

Du sparer tid: Vi planlægger turen ned i mindste detalje.

Størst mulig sikkerhed: Vi laver turen, så den afvikles trygt og sikkert.

Erfarne turledere: Slap af og lad os tage ansvarët undervejs.

Fællesskabet: Tag på tur, selv når dine venner ikke har tid.

Har du spørgsmål

jes 300

Send os mail
Klik her

Du kan også ringe 
hverdage mellem 
10-16 på
70 21 31 21

Log ind