tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Turleder kursus - Turleder kursus | Opdag Verden

Turleder kursus 765

Garanteret afrejse
Få pladser tilbage

Billede 07 10 2019 13.39.36

2 dages intensivt kursus 

Lørdag den 28. marts til søndag den 29. marts 2020 - obs! flyttet til 5-6. sept.!

Det her er weekenden for dig, der vil lære hvordan du bliver den bedst mulige turleder. Hele weekenden handler om at skabe indsigt i rollen som turleder; hvordan du gør det til dit livs bedste arbejde, hvad mulighederne egentlig er hos de danske turudbydere, og få helt styr på sikkerheden - både din egen og deltagernes. Vi viser dig mulighederne for at komme i gang med at være turleder, både i Opdag Verden og hos de andre rejseselskaber. Vi har blandt andet inviteret et par af branchens mest erfarne turledere til at fortælle om hvordan det er at arbejde hos forskellige bureauer.

Måske er du allerede i gang. Måske afslutter du snart en uddannelse på Paul Petersens Idrætsinstitut, Skovskolen eller en højskole, eller måske er du bare nået dertil med dit liv at du overvejer om det kunne være en mulighed at enten supplere dit nuværende arbejde eller måske skifte det helt ud, med et arbejde som turleder.

Kom med og få alle de tricks, hacks, gode råd, indsigter og svar på dine spørgsmål som sætter dig et skridt foran alle de andre der også vil være med.

Du får:

  • To dages undervisning af nogle af Danmarks mest vidende indenfor professionel turledelse
  • Personlig arbejdsbog med modeller og 'guldkorn' fra weekenden
  • Mulighed for at stille netop dine spørgsmål til professionelle turledere der har bred erfaring fra branchen
  • Overblik over mulighederne hos de forskellige udbydere i Danmark
  • Gratis kaffe og the, frugt, snacks og kage

Sted: København (sted kommer snart!), lørdag kl. 9-17 og søndag kl. 9-16.

Hvem er kurset for?: Vi har tilpasset indholdet til især dig der vil i gang med, eller er ved at uddanne dig til, at være turleder. Måske arbejder du som frivillig i en organisation og vil gerne inspireres til bedre at kunne håndtere fx gruppedynamik, sikkerhed og lejrliv. Helt oplagt er det også at deltage for dig der slutter en uddannelse som friluftsvejleder. Vi ved hvilke moduler der undervises i på skolerne og også hvor der er mangler i pensum. Måske har du gået med drømmen om at prøve rollen som turleder af i flere år, og har erfaring fra rejser som du gerne vil sætte i spil og dele ud af. Kom og bliv afklaret på hvad det kræver, og hvad det kan give netop dig, at være turleder.

Har du spørgsmål til kurset, eller er i tvivl om det er noget for dig, så giv mig et kald direkte på telefon 70 21 31 21
Mvh Jes Brinch, aktivitetsansvarlig i Opdag Verden.

Program:

LØRDAG.

1. Modul:  Arbejdet som turleder i DK; hvad er mulighederne. Vi afklarer hvad der ligger af ansvar i rollen som turleder, hvad du kan forvente af arbejdsforhold og hvori forskellen ligger hos de forskellige udbydere. Her på 1. modul laver vi også et par afklarende øvelser i forhold til at finde ud af hvordan du kan være turleder.
2. Modul: Praksisøvelser til turleder værktøjskassen. Lær bl.a. en solid base af hurtige og nemme lege der fungerer godt på tur og med alle aldersgrupper.
3. Modul: Sådan bliver du den bedst mulige turleder. Gruppedynamik, konflikthåndtering, opmærksomhed og kommunikation på tur. Vi fremhæver de vigtigste principper for god turledelse - bl.a. med afsæt i teorier om motivation, tryghed og fællesskab.
4. Modul: Sikkerhed på tur. Vi gennemgår typiske uheld på tur, og hvordan du kan forberede dig selv og deltagerne bedst muligt. Du får også principperne for tryg og sikker turledelse i praksis, med alle de små gode huskeregler.
Fælles madlavning og uformel hygge efter dagens program.

SØNDAG.

5. Modul: Sådan designer du den bedst mulige tur i turen. Det er vigtigt at gæsterne oplever en sammenhæng i turens indhold og program, samt de enkelte dages opbygning. Selvom du laver en tildelt tur der overordnet er lavet af din arbejdsgiver, er der masser du kan gøre for at sikre folk gode oplevelser undervejs. Vi øser ud af vores mange års erfaring med turdesign, og snakker også om de faldgrupper du bør undgå.
6. Modul: Et par af Danmarks mest erfarne turledere kommer forbi og fortæller om deres oplevelser før, under og efter turene hos forskellige udbydere. Her kan du stille spørgsmål til netop det du er nysgerrig på.

Overnatning: Du har mulighed for at overnatte hvor du vil. Når undervisningen slutter lørdag kan du blive til fælles madlavning og hyggeligt og mere uformelt samvær indtil hen på aftenen. Det er muligt at overnatte med eget underlag og sovepose på stedet.

Mad og vand: Vi sørger for the og kaffe, frugt, kage og snacks. Medbring selv en madpakke til frokosten lørdag og søndag. Lørdag aften kan du deltage i fælles madlavning.

Du får et kursusbevis med en udspecificeret oversigt over indholdet for weekenden.

KR. 995,-
1.195,- FOR ikke-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 200, HVIS DU ER MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Detaljer

Startdato 05-09-2020
Slutdato 06-09-2020
Tilmeldte: 34
Pris pr. person Kr. 1.195
Kr. 1.195 3

COVID-19 - Få svar på dine spørgsmål her...

Vi kan godt forstå, at der kan være brug for særligt klare udmeldinger i forhold til rettigheder og muligheder, når du køber en tur i denne tid. Derfor har vi samlet de hyppigst stillede spørgsmål her, så du hurtigt kan danne dig et overblik. Vi tager myndighedernes anbefalinger meget alvorligt, og alle vores turledere har skærpet opmærksom på hygiejne på alle ture.

  1. Får jeg refunderet min betaling, hvis turen aflyses pga. restriktioner i forbindelse med COVID-19?
  2. Får jeg min betaling retur, hvis jeg annullerer min tilmelding til turen?
  3. Hvornår tager Opdag Verden stilling til om turen gennemføres eller ej?
  4. Hvor lang tid har jeg til at beslutte mig for en ny tur, hvis den jer er tilmeldt aflyses pga. restriktioner i forbindelse med COVID-19?

Få svar på dine spørgsmål her...

Log ind

Kundeservice HAR TRAVLT

Ringer du for at få svar på spørgsmål om en tur du vil på, høre om en tur bliver til noget eller har spørgsmål til en tur du allerede er tilmeldt, så bliver du nødt til at skrive til kundeservice@opdagverden.dk og væbne dig med tålmodighed. 

Der er kun en person der kan svare på tur-spørgsmål og det giver lange svartider. Forvent at der godt kan gå 48 timer inden du får svar. 

Med venlig hilsen 

Opdag Verden

Har du spørgsmål til ture og kurser?

jes 300

Ringer du for at få svar på spørgsmål om en tur du vil på, høre om en tur bliver til noget eller har spørgsmål til en tur du allerede er tilmeldt, så bliver du nødt til at væbne dig med tålmodighed. 

Jeg er den eneste der kan svare på tur-spørgsmål og det giver en lang svartid. Forvent at der godt kan gå 48 timer inden du får svar. 

Med venlig hilsen 

Jes, Opdag Verden

Send os mail
Klik her...

Log ind