tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Vandring i Gribskov (757) - AFLYST - Vandreture i Gribskov | Opdag Verden

Vandring i Gribskov (757) - AFLYST

DSC 5805 2

2 dages vandretur i danmarks ældste skov med TELT OG erfaren turleder - aflyst

Lørdag den 25. april til søndag den 26. april 2020

Gribskov i hjertet af Nordsjælland bugner af historiske natur- og kulturområder. Her går vi blandt jættestuer, grundlovshistorie, ynglende fiskeørne og Danmarks største bestand af vildtlevende dådyr. Skoven byder på en fantastisk blanding af løv- og nåleskov, som giver flot lys og mulighed for både bær og svampe, når årstiden er til det.

I to dage vandrer vi fra Kagerup Station ad de bedste og mest naturskønne stier, vi kender i skoven. I sæsonen er der fin mulighed for at samle bær og svampe undervejs.

Startsted: Kagerup Station, lørdag kl. 10.

Slutsted: Kagerup Station, søndag kl. 16.

Der er en lille overnatningsplads tæt på stationen, hvor man kan overnatte i telt allerede fra fredag aften, hvis man har lyst.

Hvem kan deltage: Turen er for alle, der er i almindelig fysisk form og kan bære deres egen rygsæk på to dagsture.

Turniveau: Let. Vi tilbringer hele dagen på stier i fladt terræn og holder jævnligt pauser undervejs. Vi vandrer i op til ca. 6 timer om dagen inklusiv pauser. Så har vi god tid til at slå lejr og hygge os der. Der vil være fin mulighed for at gå en lille ekstratur om aftenen, hvis man har lyst til det.

Overnatningsform: Telt, tarp eller hængekøje.

Mad og vand: Det mest oplagte er at lave mad på medbragt kogegrej. Du kan tage en frossen ret med hjemmefra, som tør op undervejs og bare skal varmes sammen med ris eller pasta. Frysetørret mad er også en god løsning. Vand kan tankes tæt på start og undervejs. Vi koordinerer eventuel deling af kogegrej i turens gruppe på ’Mødestedet’, som du automatisk bliver tilmeldt, når du køber turen. Der er mulighed for bål.

Transport: Tog med lokalbanen fra Hillerød er oplagt. Alternativt anbefaler vi at koordinere fælles kørsel via gruppen på ’Mødestedet’. Der er udmærkede parkeringsforhold lige ved stationen.

Offentlig transport fra København: Afgang med tog fra Hovedbanegården til Hillerød St kl. 08.53.
Herfra lokalbane mod Tisvildeleje 09.46 med ankomst på Kagerup st. kl. 09.55.

Bil: Ca. 45 km nordvest for København.

Dine omkostninger: Du køber selv din mad, transport og bruger dit eget telt eller deler med andre deltagere. Vi planlægger turen, informerer dig om alt, hvad du skal vide, og sørger for en dygtig dansk turleder. 

Læs mere om konceptet her

KR. 495,-
695,- FOR ikke-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 200, HVIS DU ER MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Detaljer

Startdato 25-04-2020
Slutdato 26-04-2020
Tilmeldte: 2
Pris pr. person Kr. 695
Kr. 695 14

COVID-19 - Få svar på dine spørgsmål her...

Vi kan godt forstå at der kan være brug for særligt klare udmeldinger i forhold til rettigheder og muligheder når du køber en tur i denne tid. Derfor har vi samlet de hyppigst stillede spørgsmål her, så du hurtigt kan danne dig et overblik. Vi tager myndighedernes anbefalinger meget alvorligt og alle vores turledere har skærpet opmærksom på hygiejne på alle ture.

  1. Får jeg refunderet min betaling hvis turen aflyses pga. restriktioner i forbindelse med COVID-19?
  2. Får jeg min betaling retur hvis jeg annullerer min tilmelding til turen?
  3. Hvornår tager Opdag Verden stilling til om turen gennemføres eller ej?
  4. Hvor lang tid har jeg til at beslutte mig for en ny tur, hvis den jer er tilmeldt aflyses pga. restriktioner i forbindelse med COVID-19?

Få svar på dine spørgsmål her...

Log ind

5 gode grunde til at tage på tur med Opdag Verden

De bedste oplevelser: Vi kender de gode steder, de gode ruter, de gode naturoplevelser. 

Du sparer tid: Vi planlægger turen ned i mindste detalje.

Størst mulig sikkerhed: Vi laver turen, så den afvikles trygt og sikkert.

Erfarne turledere: Slap af og lad os tage ansvarët undervejs.

Fællesskabet: Tag på tur, selv når dine venner ikke har tid.

Har du spørgsmål til ture og kurser?

Log ind