Vandring i Jotunheimen (455)

Garanteret afrejse
Få pladser tilbage

shutterstock 564223666

8 dages vandretur med telt og dansk turleder  

Lørdag den 17. august til lørdag den 24. august 2019

Der er rigtig gode grunde til, at Jotunheimen Nationalpark er en favorit blandt folk, der elsker fjeldet. På den her tur vandrer vi i åbne, grønne fjelde med masser af små, blanke bjergsøer til mere rå bjergområder i landskaber, der byder på Nordeuropas højeste koncentration af tinder på over 2000 meter.  

VI starter turen fra Den Norske Turistforenings flagskibshytte i Gjendesheim og sejler over den billedskønne bjergsø Gjende. Allerede her har vi udsigter til vandfald og bræer – en lille appetitvækker på, hvad der venter i fjeldene, som vi snart vandrer op i.

I fjeldet skal vi blandt andet over en fjeldryg i 1600 meters højde, fiske efter aftensmaden i den afsidesliggende højfjeldssø Hinnotetjønne og ned gennem den fortryllende grønne Memurudal.

Turens dagsetaper er planlagt, så vi kommer forbi fine fjeldsøer, hvor vi har tid til at stoppe og fiske efter aftensmaden.

Vi slutter vandreturen med endnu en sejltur over Gjende-søen.

Startsted: Gjendesheim lørdag kl. 15

Slutsted: Gjendesheim lørdag kl. 9.30

shutterstock 619159637

Hvem kan deltage? Turen er for alle, der gerne vil opleve fjeldet til fods. Teknisk set er det ikke svær vandring, men der kan være enkelte passager med for eksempel stejle stigninger. Dagsetaperne er relativt korte, så vi jævnligt kan holde pauser, hvor man kan slappe af, fiske eller udforske området mere.

Er du i tvivl om du kan deltage,så kontakt os for en snak om niveauetpå 70213121 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Turniveau: Mellem. Turen er tænkt som en tur for de fleste så vi vandrer i op til maks. 6 timer – 10 til 15 km. Terrænet er kuperet men vi går roligt og med jævnlige pauser.

Overnatningsform: Vi sover i telt.

Mad og vand: Der er rigeligt med vand på turen, men medbring gerne et vandfilter for at sikre kvaliteten. Vi fanger forhåbentlig nogle fisk til at supplere maden, så medbring evt. tilbehør som kartoffelmos, ris og pasta udover det frysetørrede.

Turleder: Jens Jerichau Clausen

Når du tager på tur med vores turledere, sikrer du dig, at der er én, der sørger for den bedst mulige oplevelse for hele gruppen. Når du er i trygge hænder, kan du nyde mere og være sikker på, at du oplever det bedste af området, du er på tur i.

Hvad koster det?

Du køber selv din transport og bruger dit eget telt eller deler med andre deltagere. Du køber og medbringer selv mad, som ligeledes kan koordineres i turens gruppe på Mødestedet. Du køber selv overnatning, hvis det foregår i hytter eller lign. Vi planlægger turen, informerer dig om alt, hvad du skal gøre, og sørger for en dygtig dansk turleder, som guider dig til de bedste overnatningspladser, de bedste udsigter og gode fiskevand undervejs.

Dine omkostninger: Prisen for turen plus din mad og transport og evt. fiskekort. Færge til Gjende koster ca. NOK 340, overnatning ved Memurubu ca. NOK 70 og fiskekort NOK 275.

TRANSPORT

Man kan tage med bus, tog, færge eller fly til Oslo. Herfra reserverer vi lejebiler, som vi kører samlet i til og fra Gjendesheim (ca. 500 t/r til Gjendesheim).

Bustransport fra København til Oslo t/r koster ca. 450 kr.

BEMÆRK: Bussen afgår aftenen før dagen med turstart.

Bil: Ca. 10 ½ timer fra København og ca. 11 ½ timer fra Århus (inkl. færge)

Fly: Norwegian flyver direkte t/r til Oslo fra København. Vi har set priser fra kr. 1.000.

Vejledende dag-til-dag-program: 

Dag 1: 

Ankomst, Gjendesheim, kl. senest 17.

Vi mødes og tager samlet færgen over søen Gjende. På færgen får vi tid til at hilse på hinanden og snakke lidt om de kommende dage. Hen ad eftermiddagen rammer vi Gjendebu og skal op i fjeldet. Første nat placerer vi teltene i området mellem to søer kaldet Grisletjønnen. Da solen går ned sent har vi allerede første dag mulighed for at afprøve fiskestængerne.

Dag 2:

Dagen byder på en flot tur op gennem Rauddalen. Her ligger der adskillige små fiskevand blandet med strømmende vand. Turen ender helt oppe med Rauddalvatnet for foden af Rauddalstindane.

Dag 3:

Vi gå op over Rauddalsbandet som er en fjeldryg i ca. 1600 meters højde. Her fra går det ned mod Langevatnet som er kendt for sine mange ørreder. Som en af de eneste søer i området (udover Gjende) har denne sø en naturlig bestand af ørredfisk. Herefter drager vi ned til den mindre sø Hellertjønne og slår lejr i den nordlige ende.

Dag 4:

Hellertjønne ender i det flotte vandfald Hellerfossen, så vi får en flot start på morgenen. Vi søger herefter igen mod fjeldet og går op i det kendte område Memurutunga. I dette åbne sø-landskab skal vi tilbringe de næste to dage, så vi bruger noget tid på at finde en flot lejrplads i området omkring søen Lågtungetjønne.

Dag 5:

Vi efterlader teltene og drager på en lille dagstur. Målet er to højfjeldsfiskesøer: Hinnottejønne (1540 moh) og Reinstindsvatnet (1541 moh). Vi vil bevæge os langsomt mellem de to søer og hen ad eftermiddagen gå mod lejren igen. Denne dag er der også tid til at udforske andre fjeldsøer i nærområdet. En dag der lægger op til aftenhygge blandt teltene.

Dag 6: 
Bufferdag til lokal toptur, udforskning af fjeldet eller hygge i lejren.

Dag 7: 
Vi går ned mod Memurubu-hytten og slår lejr på deres teltplads. Planen er derefter at høre de lokale om hvor vi skal sætte vores fiskelid: Gjende eller Hesttjønne. Sidstnævnte ligger ca. 1,5 times vandring oppe i fjeldet. Om aftenen kan man spise i hytten hvis man har lyst.

Dag 8:

Om morgenen tager vi færgen ud til Gjendesheim. Vi siger farvel og drager mod Oslo/København.

Afslutning, Gjendesheimca. kl. 9.30 når vi er inde med færgen.

KR. 2.495

2.195,- FOR PLUS-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 300, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV PLUS-MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ her. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Detaljer

Startdato 17-08-2019
Slutdato 24-08-2019
Pris pr. person Kr. 2.495
Garanteret afrejse Ja
Betaling med ViaBill
Kr. 2.495 1

Log ind

5 gode grunde til at tage på tur med Opdag Verden

De bedste oplevelser: Vi kender de gode steder, de gode ruter, de gode naturoplevelser. 

Du sparer tid: Vi planlægger turen ned i mindste detalje.

Størst mulig sikkerhed: Vi laver turen, så den afvikles trygt og sikkert.

Erfarne turledere: Slap af og lad os tage ansvarët undervejs.

Fællesskabet: Tag på tur, selv når dine venner ikke har tid.

Har du spørgsmål

Send os mail
Klik her

Du kan også ringe 
hverdage mellem 
9-16 på 
70 21 31 21 (tast 4)

Log ind