Fjeldtur i Grønland (520)

Garanteret afrejse

Fjeldtur Groenland alternat

9 dages vandretur med indlandsis og moskus - pris Kr. 3.495

lødag den 3. august til søndag den 11. august 2019  - OBS! begrænset antal pladser!

I fjeldet bag Kangerlussuaq i Vestgrønland er der alt, hvad du kan ønske dig som vandrer: Fantastisk stor, smuk og uberørt natur. Stilhed. Masser af sol. Et utal af søer og elve med det reneste vand. Grønne dale og fjelde, indlandsis og gletsjere. Moskusokser, rensdyr og polarræve.

Alt sammen ligger lige for fødderne af dig, når du træder ud af flyet fra Danmark. Og det allerbedste? Der nærmest er garanti for, at du får det hele at se. Vi har nemlig sat en tur sammen, hvor du får det hele med.
Vi vandrer i området sydøst for Kangerlussuaq. Det hedder Ammalortup Nunaa og dækker et areal på ca. 800-1000 km². Herude er det kun et par af søerne, der har fået navne. Her er ingen afmærkede ruter, ingen stier, og vi skal ikke regne med at møde mange andre vandrere på turen; kun moskusokser, rensdyr, polarræve, ørne, ryper og sneharer.

Inde ved isen finder vi et fastlandsklima med rigtig gode chancer for godt, stabilt vejr, og som regel er her skønt med høj sol og lune temperaturer. Den årlige nedbørsmængde er da også væsentlig lavere end i Danmark. Samtidig er vi højt mod nord og kan opleve nattefrost selv i august. I sjældne tilfælde kan der kan endda komme et fint lille drys af sne hen over natten.

Start: Kangerlussuaq lufthavn lørdag kl. 12
Slut: Kangerlussuaq lufthavn søndag kl. 10

Hvem kan deltage? Turen er for alle, der har lyst til at opleve stor, uberørt natur og er klar til at bære deres eget udstyr i en rygsæk, der normalt vejer op til 20 kilo. Du skal være i form til at gå med din egen oppakning flere dage i streg.

Er du i tvivl om du kan deltage,så kontakt os for en snak om niveauetpå 70213121 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Turniveau: Mellem. Vi vandrer op til 6 timer om dagen plus pauser. Ruten er ikke teknisk svær, men vi kan komme ud i vådt, sumpet terræn. Der er nogle højdemeter, som skal klares, og der er evt. enkelt elve, vi skal krydse. Der er indlagt mulighed for at vi tager en overliggerdag undervejs.

Overnatningsform: Vi sover i telt.  Natten før hjemrejse er det oplagt at overnatte på vandrerhjemmet i Kangerlussuaq.

Mad: For at holde vægten på rygsækken nede er det hensigtsmæssigt at medbringe frysetørret mad til især aftensmåltiderne.

Når du tager på tur med vores turledere, sikrer du dig, at der er én, der sørger for den bedst mulige oplevelse for hele gruppen. Når du er i trygge hænder, kan du nyde mere og være sikker på, at du oplever det bedste af området, du er på tur i.

Hvad koster det? Du køber selv din transport til Grønland og bruger dit eget telt, eller deler med andre deltagere. Du kan evt. låne telt af Opdag Verden. Ønsker du at bo på vandrehjem den sidste nat er dette egenbetaling. Vi laver turen, informerer dig om alt, hvad du skal vide, og sørger for en dygtig dansk turleder.

Læs mere om konceptet her

Dine omkostninger: Turens pris plus din mad og transport. Dertil kommer en oplagt overnatning på vandrehjem til ca. 350 kr.

Transport: Air Greenland flyver direkte fra København på ca. 4,5 timer, og vi har set billetter fra kr. 5.500. Vær opmærksom på, at der kun er et begrænset antal af disse billige billetter. Ofte betaler man kr. 6.300. Er de billigste billetter udsolgt, kan du alternativt rejse lidt før for at få fat i en billig billet.

Den nemme løsning: Opdag Verdens turleder er på denne tur i Grønland i forvejen, men vi koordinerer at du som deltgaer kan følges med de andre deltagere derope. Du kan koordinere at følges med de andre deltagere i turens gruppe på Mødestedet, så snart du har tilmeldt dig turen.

Den fleksible løsning: Du er velkommen til at mødes med gruppen til turstart i Kangerlussuaq. Det betyder, at du kan forlænge dit ophold både før og efter turen, hvis du har lyst. Besøg evt. andre steder i Grønland, nu du er her – vi hjælper dig gerne med at planlægge din videre færd.

Maks. deltagerantal: 12 personer

Vejledende dag-til-dag-program: 

Dag 1 - Dagsetapen er 16 km.

Ankomst Kangerlussuaq 11.45 lokal tid Efter de sidste indkøb er foretaget går vi ud af Kangerlussuaq mod Lake Fergusson som vi følger langs dens sydlige kant og fortsætter videre mod øst, hvor vi går syd om Granatfjeldet, igen mod øst og slår lejr omkring kl.17

Samlet vandring på dagen ca. 16km, hvoraf de første 6-7km er på grusvej ud af Kangerlussuaq til midt på Lake Fergusson. Resten af dagene på turen foregår på klipper, græs, sumpet grund, pilekrat etc.

Dag 2 – Dagsetapen er 12-14 km.

Vi går mod sydøst mod søen Orsuarnisaarajuttoq (306-metersøen – er nok nemmere at udtale og huske!) Når vi når søen går vi langs den sydlige bred og hen mod enden af søen drejes mere mod syd i retning mod søen Ammarlortoq. Vi stopper ved 425meter fjeldet og slå lejr ved søen ved siden af.

Dag 3 – Dagsetapen er ca. 12 km.

Retningen er mod Ammarlotoq-søen som vi rammer, går langs med og så drejer mod nordøst. Her skal vi krydse en elv. Derefter går det mod øst op mellem to større søer. For enden af 127 meter søen drejer vi mod øst og går ind i en dal, hvor vi slår lejr for natten.

Dag 4 – Dagsetapen er ca. 14 km.

Efter lejren er pakket fortsætter dagens etape stik øst ind igennem dalen mod indlandsisen. Vi møder sandsynligvis moskusokser hver dag, men her i dalen er der mange. Når vi når iskanten følger vi den mod nord ca. 1 km og drejer derefter mod vest ind mellem et par mindre fjelde, hvorefter vi slår lejr.

Dag 5 – Bufferdag. 
En indlagt dag til udforskning af området med turlederen tæt på isen eller hyggedag i lejren. 

Dag 6 - Dagsetapen er ca. 10-11 km.

En kort vandredag ligger forude. Vi skal dog lidt op i højderne fra ca. 100m til ca. 400m, og vil få en fantastisk udsigt over QuinnguataKuussua, et smeltevands-fjordområde, der løber ud ved Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord og får også set iskappen lidt fra oven. Vi går mod vest i retning af Orsuarnisaarajuttoq/306-metersøen som vi passerede på anden dagen og hvor vi nu slår lejr. 

Dag 7 – Dagsetapen er ca. 10 km.

Igen starter dagen med at gå opad og igen ca. 300meter skal vi op fra 300meter til knap 600 meters højde. Vi fortsætter i højden mod vest, med en smuk udsigt over dalen og QuinnguataKuussua. Lejren slås op ved en mindre sø ved foden af Granatfjeldet.

Dag 8 - Dagsetapen er ca. 9 km.

Sidste og korteste vandredag. Vi går mod Ravneklippen og dermed Kangerlussuaq som vi når hen ad eftermiddagen. Vi kommer til at se Kangerlussuaq lidt fra oven idet vi går i en bue uden om Ravneklippen og ind i byen. Indkvarteringen er i Kangerlussuaq Vandrerhjem og der vil derefter være mulighed for bad og en gå tur i byen.

Dag 9 – Flyafgangen hjem er 11.40 og ankomst til Københavns Lufthavn er kl. 20.

KR. 3.495
3.195,- FOR PLUS-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 300, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV PLUS-MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ her. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Detaljer

Startdato 03-08-2019
Slutdato 11-08-2019
Pris pr. person Kr. 3.495
Garanteret afrejse Ja
Betaling med ViaBill
Kr. 3.495 5

Log ind

5 gode grunde til at tage på tur med Opdag Verden

De bedste oplevelser: Vi kender de gode steder, de gode ruter, de gode naturoplevelser. 

Du sparer tid: Vi planlægger turen ned i mindste detalje.

Størst mulig sikkerhed: Vi laver turen, så den afvikles trygt og sikkert.

Erfarne turledere: Slap af og lad os tage ansvarët undervejs.

Fællesskabet: Tag på tur, selv når dine venner ikke har tid.

Har du spørgsmål

Send os mail
Klik her

Du kan også ringe 
hverdage mellem 
9-16 på 
70 21 31 21 (tast 4)

Log ind