Vandring på Isle of Skye (723)

Isleofskye low 1

8 dages vandretur med telt og dansk turleder

lørdag den 11. JULI til lørdag den 18. juli 2020

Tag med os på denne vandretur i det vilde, grønne, øde og sorte Skotland. Vi vandrer på Isle of Skye; den nok så berømte ø, hvorpå 'Skye Trail' bugter sig igennem det mytiske landskab. Vi følger den umarkerede rute over en uge, hvor vi garanterer dig en vandreoplevelse i særklasse.

Vi er konstant på udkig efter de gode steder i Europas fantastiske landskaber. På Isle of Skye har vi fundet noget af det vi holder allermest af: vandring i et anderledes og dybt charmerende landskab, blandt en kultur med varme og sjæl... og en humor, der ikke er langt fra vores egen. Vi vandrer på små stier langs de græsgrønne skråninger, provianterer i de små byer undervejs og overnatter ude med telt. Det bliver godt... rigtig godt!!

Start: Edinburgh lufthavn, lørdag kl. 14
Slut: Edinburgh lufthavn, lørdag kl. 14

Hvem kan deltage? Alle, som er i god fysisk form og klar til vandring med rygsæk i kuperet terræn, som til tider er udfordrende.

Turniveau: Mellem-Hård. Vi vandrer i 5 til 7 timer om dagen med vores eget grej i rygsækken.

Er du i tvivl om du kan deltage,så kontakt os for en snak om niveauet på 70213121 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Overnatningsform: Vi sover i telt.

Mad og vand: Vi medbringer vores eget mad (gerne frysetørret). Det er muligt at købe mad undervejs på ruten.

Når du tager på tur med vores turledere, sikrer du dig, at der er én, der sørger for den bedst mulige oplevelse for hele gruppen. Når du er i trygge hænder, kan du nyde mere og være sikker på, at du oplever det bedste af området, du er på tur i.

Hvad koster det?

Du køber selv din transport og bruger dit eget udstyr eller deler med andre deltagere. Vi laver turen, informerer dig om alt, hvad du skal gøre og sørger for en dygtig dansk turleder.

Dine omkostninger: Prisen for turen, plus din mad og transport. Et varmt måltid på pubber og lignende koster ca. kr. 150 inkl. drikkevarer. Lokal transport i Skotland koster ca. kr. 1.300 for fælles minibus per person til startstedet fra lufthavnen og bus retur (alt afhængig af antal deltagere på turen). Fly t/r til Edinburgh koster omkring 1000 kr. Sammenlagt bliver det ca. kr. 6000, alt efter hvad du vælger i forhold til mad og fly.

Læs mere om konceptet her.

Transport:

Den nemme løsning: Du kan følges med Opdag Verdens turleder fra Danmark til turstart i Skotland og hele vejen hjem igen. Se hvilken forbindelse turlederen bruger i online-gruppen på ’Mødestedet’.

Den fleksible løsning: Du er velkommen til at rejse fra eller til en anden lufthavn og mødes med gruppen til turstart i Skotland. Det betyder, at du kan forlænge dit ophold både før og efter turen, hvis du har lyst, og evt. få det til at passe med billige flybilletter.

Fly: Vi anbefaler at du flyver til Edinburgh og følges med gruppen derfra. Alternativt er Glasgow eller Inverness, der er tættere på, men også væsentligt sværere at finde flyvninger til.

Vi koordinerer fælles transport med minibus fra Edinburgh til Portree på Isle of Skye i gruppen på Mødestedet. Hvorvidt det kan betale sig at vi lejer en minibus, afhænger af, hvor mange der vælger at flyve til Edinburgh. Der er væsentlig tid at spare ved at køre i lejet minibus i forhold til offentlig transport. Opdag Verden koordinerer og spørger til jeres planer i gruppen på ’Mødestedet’.

Dagsprogram:

Dag 1. Transportdag. Vi mødes i Edinburgh og tager videre mod Isle of Skye (ca. 5-6 timers kørsel). Vi ankommer til Portree hen på aftenen. Mødestedet er Portree ved busstationen, hvis du selv finder vej hertil. Vi kan sove ca. 200m herfra i telt nede ved stranden.

Dag 2. Vi køber gas til kogeappartet om morgenen og tager lokalbussen de sidste kilometer helt nord på øen til rutens startsted (tager ca. 1 time). Dagen går langs høje kystklipper, hvor vi skal betragte det lokale fugleliv. Vi starter ved Rubha Hunish og følger øst kysten ned lidt forbi Flodigarry – ca. 15 km.

Dag 3. Fra Flodigarry til the Storr. Vi følger den berømte klippekant ”Trotternish ridge” hen mod den ikoniske klippe formation ’The Storr’, som vi overnatter i nærheden af. Det er udfordrende og spændende vandring i vildt terræn - ca. 20 km.

Dag 4. Fra ’The storr’ til Portree. Vi går ned fra Ridgen til vandet, hvor vi følger kysten tilbage til Skye’s hovedby Portree, hvor der er mulighed for aftensmad og genforsyning. Vi slår lejr på stranden ved byen igen - ca. 18 km.

Dag 5. Fra Portree tager vi bussen til Glen Sligachan og herfra videre til bunden af loch Slapin. Vi følger floden sydpå med udsigt til den berømte Cuillin bjergkæde mod vest. Det er en kortere dag med fin og ikke helt så kuperet vandring – ca. 12km.

Dag 6. Fra Loch Slapin går vi østpå ind over Bla Bheinn-bjerget og ned mod vandet og ca. 5 km videre rundt igen og ender ude på spidsen ved Suisnish. Dagen foregår i barskt og smukt landskab – ca. 16 km.

Dag 7. Fra Suisnish drager vi østpå mod slutbyen Broadford, hvor der er restauranter, indkøbsmuligheder og vandrehjem, hvis man vil have bad før man skal hjem  - ca. 15km. Vi koordinerer evt. overnatning på vandrehjem i gruppen på ’Mødestedet’.

Dag 8. Hjemrejse dag. Vi bliver hentet med minibus eller tager offentlig transport og kører til Edinburgh lufthavn og flyver derefter hjem til Danmark. Alternativt fortsætter du på egne eventyr. 

KR. 2.995

2.695,- FOR PLUS-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 300, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV PLUS-MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ. Har du spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Detaljer

Startdato 11-07-2020
Slutdato 18-07-2020
Pris pr. person Kr. 2.995
Kr. 2.995 14

Log ind

5 gode grunde til at tage på tur med Opdag Verden

De bedste oplevelser: Vi kender de gode steder, de gode ruter, de gode naturoplevelser. 

Du sparer tid: Vi planlægger turen ned i mindste detalje.

Størst mulig sikkerhed: Vi laver turen, så den afvikles trygt og sikkert.

Erfarne turledere: Slap af og lad os tage ansvarët undervejs.

Fællesskabet: Tag på tur, selv når dine venner ikke har tid.

Log ind