Vandring på Skjoldungestien (532)

Garanteret afrejse

skjoldungestien spang krist

2 dages  NEM vandretur med overnatning i shelter - HUNDE VELKOMNE

Lørdag den 7. september til søndag den 8. september 2019 - garanteret afrejse!

Oplev den flotte, nemt tilgængelige vandrerute Skjoldungestien ved Roskilde. Alle kan være med på den her weekendtur, hvor der er mulighed for at sove i shelter undervejs. Vi følger en del af stisystemet fra Hvalsø og vandrer to hele dage i området op mod Roskilde.

På denne særlige udgave af turen gør vi plads til fire hunde også. Vi har testet konceptet af i foråret og tilbyder nu denne weekendtur med en af vores meget hundevante turledere. Du kan naturligvis også deltage uden hund.

Turen er varieret og byder på flot natur og fin dansk kulturhistorie. Snør støvlerne, tag med og opdag hvorfor Sjællands første nationalpark blev netop her.

Turen er en god mulighed for at teste udstyr og møde nye vandreglade mennesker – eller bare prøve kræfter med vandring.

Start: Hvalsø Station lørdag kl. 10

Slut: Roskilde Station søndag kl. 16

Overnatning: Vi sover i shelter og telte. Shelteret har plads til 6-7 sovende. Du kan låne telt af Opdag Verden til denne tur. Er det afgørende for dig at sove i shelteret så ring til os på 70213121 og hør om der er plads.

Hvem kan deltage? Alle der har lyst til at vandre med en let rygsæk til weekendtur.

Turniveau: Let. Vi vandrer i op til 5 timer om dagen og cirka 15 km.

Turleder: Anja N. Sørensen

Kan din hund være med på vandretur? 
Der er forskellige ting, du skal være opmærksom på, for at en tur med din hund bliver en god oplevelse for alle:
  1. Ejeren har fuldt herredømme over hunden, både i og uden snor. Der skal være tæt kontakt mellem hund og ejer, og hunden må ikke genere andre turdeltagere, hunde eller det vilde dyreliv, f.eks. ved at true eller løbe efter dem. Hunden skal komme prompte, når der kaldes.
  2. Ejeren kan få hunden til at stoppe evt. gøen.
  3. Hunden er i snor medmindre andet aftales med alle i gruppen.
  4. Hunden hopper ikke op af folk.
  5. Ejeren sørger for at samle hundelort op og generelt rydde op efter hunden.
  6. Hanhunde tisser ikke op af folks ejendele.
  7. Hunden tigger ikke efter mad og tager ikke uden at blive budt.
  8. Hunden har den lovpligtige ansvarsforsikring.
Hvis du og din hund sammen kan opfylde ovenstående kriterier, vil vi glæde os til at have jer med.

SKRIV I KOMMENTARFELTET HVIS DU VIL HAVE HUND MED.

TRANSPORT

Offentlig transport: Hvalsø Station har direkte tog fra København H – det tager kun 40 min med toget. Rejser man fra Århus, kan man tage et morgentog kl. 6:42 og skifte i Roskilde.

Bil: Der er en parkeringsplads lige ved Hvalsø Station. Når man skal hjem, kan man tage toget fra Roskilde til Hvalsø station.

KR. 695
595,- FOR PLUS-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 100, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV PLUS-MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ her. Har du spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Detaljer

Startdato 07-09-2019
Slutdato 08-09-2019
Pris pr. person Kr.695
Garanteret afrejse Ja
Betaling med ViaBill
Kr.695 15

Log ind

5 gode grunde til at tage på tur med Opdag Verden

De bedste oplevelser: Vi kender de gode steder, de gode ruter, de gode naturoplevelser. 

Du sparer tid: Vi planlægger turen ned i mindste detalje.

Størst mulig sikkerhed: Vi laver turen, så den afvikles trygt og sikkert.

Erfarne turledere: Slap af og lad os tage ansvarët undervejs.

Fællesskabet: Tag på tur, selv når dine venner ikke har tid.

Log ind

Invitation: Friluftstræf med workshops og vandring

Kom til Haglöfs Outdoor Camp i Ry og få masser af viden, vandring og lækker bålmad

Lørdag den 28. september til søndag den 29. september 2019  – Gammel Ry, Midtjylland

Har du lyst til at lære en masse? Møde inspirerende mennesker? Opleve en hyggelig sommerweekend i det fri? Haglöfs Outdoor Camp er en tilbagelænet weekend, hvor du har mulighed for at lære en masse af eksperter, som deler ud af deres enorme viden om vandring, udstyr og lejrliv.

Læs om træffet og se programmet for workshops her...