Kyststien på Bornholm er kendt som en af de allerbedste stier i Danmark, og ruten fra Rønne og nordpå samt rundt om Hammerknuden er noget af det dejligste på hele turen.
Dag-til-dag program
Fredag: Ankomst til Rønne
Vi mødes på havnen i Rønne. Færgen kommer typisk ind lidt før kl. 17. Du kan dog også tage en tidligere færge over. Det er nemt at komme med tog eller bus til Ystad, men man kan også tage bilen.
Ruten går nordpå ud af Rønne og ind i Nordskoven. Her følger man skoven et par kilometer, før man når til lejrpladsen efter små 7 kilometer i Blykobbe Plantage. Der er gode muligheder for en dukkert og aftenhygge. Dagens distance ca. 9 km.
Lørdag: Strandtur nordpå
Dagen starter med at vandre nordpå langs stranden, som man følger det meste af dagen. Det veksler mellem skov, småveje, strand og er generelt en super fin og varieret tur langs kysten. Vi kommer efter kort tid forbi Hasle, hvor man kan købe lidt fisk til frokosten og hygge, inden det går videre nordpå. Her når vi Vang, hvor der igen er muligheder for forfriskninger, før vi når dagens endemål ved telt- og shelterpladserne i Finnedalen lige syd for Hammerknuden. Dagens distance ca. 15 km.
Søndag: Hammerknuden til Allinge-Sandvig
Weekendens sidste etape går rundt om hammerknuden. Der er smukke udsigter, før vi kommer op til Hammershus efter få kilometer. Her gå vi lidt på besøg, inden vi går videre rundt om selve Hammerknuden på den smukke kystrute. Vi ender ved Allinge-Sandvig, hvor vi kan spise frokost og nyde en is, før turen går med bus tilbage til Rønne og resten af Danmark. Dagens distance ca. 9 km.
Sådan gør du
Du er i trygge hænder med Opdag Verden. Vi kender området og sørger for, at du får den bedst mulige oplevelse med hjem.
Praktisk information
Start og slut
Startsted: Rønne Færgehavn fredag kl. 17.00
Slutsted: Rønne Færgehavn søndag kl. 13.30
Turniveau
Vi kategoriserer turen som værende mellem, fordi man bærer sin egen fuldt pakkede rygsæk, men på korte dage i jævnt terræn. Vi vandrer op til 5 timer i roligt tempo.
Hvor langt skal vi vandre om dagen?: 8-16 km.
Hvem kan deltage?
Turen er for alle, der er i nogenlunde fysisk form og kan gå kortere dagsetaper med fuldt pakket rygsæk. Der er god tid til lejrliv med madlavning og hygge ved bålet, især lørdag aften.
Overnatning og mad
Overnatningsform: Telt eller tarp.
Der er shelters med begrænset kapacitet ved begge overnatningspladser. De kan ikke reserveres og er ofte i brug i sommerhalvåret, derfor benytter vi telt eller tarp. Der er i øvrigt primitivt toilet i forbindelse med begge overnatningspladser.
Mad:
Medbring noget lidt nemt til aftensmad fredag. Man kan også spise, når vi kommer i land med færgen. Lørdag er der rig mulighed for at købe ind undervejs i Hasle og Vang. Snacks og lidt småt andet skal man have med. Medbring morgenmad til både lørdag og søndag. Søndag spiser vi frokost i Allinge-Sandvig
Transport
Færge, enten fra Ystad eller køge. Man når nemt ystad med tog, men også fint med bil (man kan arrangere samkørsel i mødestedet for turen).
Vi mødes på havnen i Rønne. Færgen kommer typisk ind lidt før kl. 17 (du kan også tage tidligere færge over).
Hvad koster det?
Du køber selv din transport og bruger dit eget telt eller deler med andre deltagere. Vi planlægger turen, informerer dig om alt, hvad du skal vide, og sørger for en dygtig dansk turleder.
Dine omkostninger: Prisen for turen plus din mad og transport.
Mere information og hjælp
Mødestedet – hils på din turleder og meddeltagere
Når du er tilmeldt en tur med Opdag Verden, bliver du automatisk medlem af en gruppe på hjemmesidens ’Mødestedet’, hvor du møder turens andre deltagere. Her kan du stille spørgsmål til turlederen og turkoordinator Kaare. Vi bruger også gruppen til at få styr på rejseplaner til og fra turen og deler praktisk information.
Pakkelister og ’Kom i form til tur’ i Mødestedet.
Find forslag til at komme i form til turen med træningsplaner og gode tips samt pakkelister til din tur, som du kan printe ud, tilpasse og gå i dybden med. Her kan I også f.eks. aftale at tage med på en af Opdag Verdens dagsture sammen, dele billeder og holde kontakten efter turen.
Du er meget velkommen til at tage fat i Opdag Verdens turansvarlige, Kaare Meldgaard, hvis du har spørgsmål om turen, udstyr, træning, logistik på rejsen osv.: 70 21 31 21 (kl. 9.15-14.00) eller
Vi er klar til at hjælpe dig, kontakt os på 70 21 31 21 (kl. 9.15-14) eller
| Event | Startdato | Slutdato | Turleder | Pris pr. person | Deltagere | TILMELDING |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Bornholm - Langs vestkysten (2081) | 28-08-2026 | 30-08-2026 | Anders Falling Pedersen | Kr. 795 | 3 |
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS