Tag med på tur i Danmarks første Nationalpark. Vi vandrer gennem den nordlige del af parkens 24.000 ha varierede og vilde natur. Vi vandrer på stier og udenfor stier op gennem Hanstholm Vildtreservat, og derfor ligger turen enten tidligt eller sent på året, da der i sommerperioden (april-juli) er lukket for adgang i yngleperioden. Vi går lidt på strand, meget i klithedeområder med kuperet og vildt terræn samt ind forbi Isbjerg og de store søer i den østlige del af området.
Dag-til-dag program
Fredag: ud til Nors sø
Vi starter ved havnen på p-pladsen ved kirken i Klitmøller og går med Foreningsstien ud langs Klitmøller å. Vi går ud i plantagerne og åbne områder, før vi kommer ned til smukke udsigter til Nors ved et fugletårn der. Herfra kort stykke op til nattens lejrplads hvor der er toilet og vand ved og smuk udsigt over søen.
Dagens distance: ca. 8 km
Lørdag: Fra Nors sø til Isbjerg
Dagen starter i naturen med udsigt og mulighed for morgenbad i søen, herfra går det først langs Nors sø og senere med småveje ind til Nors kirke hvor der er lille stop – før det går videre ud om frokoststedet ved Nors sø hvor der er vand og toilet ved.
Så går turen op over smukke Isbjerg og plantagerne hvor der er udsigt ud over vildmarken hvor søndagens tur kommer til at gå. Før vi til sidst når frem ved lejrstedet med vand, toilet og hyggelige omgivelser
Dagens distance: ca. 16 km
Søndag: Tilbage ud i det vilde og tilbage til civilisationen
Den helt store vildmarksdag ind gennem Hanstholm reservatet. Vi starter ud på lille vej før den helt forsvinder og vi går udenfor stierne i det smukke klithede område med udsigt over mange af småsøerne og krat-områder. Her går vi nogle smukke, men lidt hårdere kilometer før vi kommer ned til tyskervejen som tager os sydpå gennem området. Til vi når plantagen og følger den hen til større bakkeøer som vi følger ud mod kystvejen og herfra ud til havet. De sidste par kilometer er på stranden ind mod Klitmøller, hvor der er mulighed for lidt forfriskninger før vi går mod kirken og siger tak for turen
Dagens distance: ca.14 km
Sådan gør du
Du er i trygge hænder med Opdag Verden. Vi kender området og sørger for, at du får den bedst mulige oplevelse med hjem.
Praktisk information
Start og slut
Startsted: Klitmøller Kirke fredag kl. 14.30
Slutsted: Klitmøller Kirke søndag kl. 15
Turniveau
Vi kategoriserer turen som værende mellem, fordi man bærer sin egen fuldt pakkede rygsæk, men på korte dage i jævnt terræn. Vi vandrer op til 6 timer i roligt tempo.
Hvor langt skal vi vandre om dagen?: 8-16 km
Hvem kan deltage?
Turen er for alle, der er i nogenlunde fysisk form og kan gå kortere dagsetaper med fuldt pakket rygsæk. Der er god tid til lejrliv med madlavning og hygge ved bålet, især lørdag aften.
Overnatning og mad
Overnatningsform: Telt eller tarp.
Der er shelters med begrænset kapacitet ved begge overnatningspladser. De kan dog ikke reserveres og er ofte i brug i sommerhalvåret, derfor benytter vi telt eller tarp. Der er i øvrigt primitivt toilet i forbindelse med begge overnatningspladser.
Mad: Medbring en madpakke eller mad til fredag, som ikke tager tid at tilberede. Lørdag er der god tid til at lave ordentlig aftensmad, så medbring gerne ingredienser og kogegrej. Ellers er frysetørret mad en let mulighed. Der er ikke mulighed for at handle undervejs, så sørg for at have alt med hjemmefra. Vi koordinerer deling af kogegrej og eventuel fælles madlavning i turen gruppe på 'Mødestedet'. Medbring opbevaring til minimum to liter vand. Vi kan tanke undervejs.
Transport
Det er helt oplagt at koordinere samkørsel på denne tur. Fx med opsamling i Vilsund, som er nemt tilgængelig med det offentlige og kun 20 km. fra start.
Bil: Fra Århus er der ca. 170 km, alt efter din valgte rute, og ca. 2 t. og 15 min. transport. Det er muligt at parkere gratis. HUSK I KAN BRUGE MØDESTEDET TIL AT ARRANGERE FÆLLESTRANSPORT
Hvad koster det?
Du køber selv din transport og bruger dit eget telt eller deler med andre deltagere. Vi planlægger turen, informerer dig om alt, hvad du skal vide, og sørger for en dygtig dansk turleder.
Dine omkostninger: Prisen for turen plus din mad og transport.
Mere information og hjælp
Mødestedet – hils på din turleder og meddeltagere
Når du er tilmeldt en tur med Opdag Verden, bliver du automatisk medlem af en gruppe på hjemmesidens ’Mødestedet’, hvor du møder turens andre deltagere. Her kan du stille spørgsmål til turlederen og turkoordinator Kaare. Vi bruger også gruppen til at få styr på rejseplaner til og fra turen og deler praktisk information.
Pakkelister og ’Kom i form til tur’ i Mødestedet.
Find forslag til at komme i form til turen med træningsplaner og gode tips samt pakkelister til din tur, som du kan printe ud, tilpasse og gå i dybden med. Her kan I også f.eks. aftale at tage med på en af Opdag Verdens dagsture sammen, dele billeder og holde kontakten efter turen.
Du er meget velkommen til at tage fat i Opdag Verdens turansvarlige, Kaare Meldgaard, hvis du har spørgsmål om turen, udstyr, træning, logistik på rejsen osv.: 70 21 31 21 (kl. 9.15-14.00) eller
Vi er klar til at hjælpe dig, kontakt os på 70 21 31 21 (kl. 9.15-14) eller
| Startdato | 01-01-1999 |
| Slutdato | 01-01-1999 |
| Tilmeldt | 0 |
| Pris | Kr. 795 |
| Lavet af | Kaare Meldgaard |
| Vis Sikker Afrejse-ikon | Yes |
| Det foregår | Thy nord |
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS