Du er her:

Vandring på Söderåsen

Söderåsen low

Flot weekendvandring i sydsvensk løvskov med telt og dansk turleder

Uanset hvor megen vandreerfaring du har, så kan du opleve noget af Sydsveriges smukkeste natur i nationalparken Söderåsen. Her får du fornemmelsen af Sveriges vildmark med masser af fredsommelig skov, massive klipper, dybe kløfter, stejle skrænter, brusende åer og billedskønne udsigter – og alt sammen blot en times kørsel fra København.

På den her tur får du alle farverne i løvskoven på korte dagsetaper, hvor der er rig mulighed for små afstikkere undervejs. Vi overnatter på en af nationalparkens lejrpladser.

Startsted: P-plads i Röstånga, Skäralidsvägen 1, Sverige fredag kl. 17

Slutsted: P-plads i Röstånga, Skäralidsvägen 1, Sverige ca. kl. 16

Hvem kan deltage?

Turen er for alle, der har lyst til at vandre ca. 10-15 kilometer om dagen med omkring 15 kilo i rygsækken. Vi har tilrettelagt ruten, så der er god tid på stierne undervejs og i lejren.

Turniveau: Let til mellem. Vi vandrer i op til ca. 5 timer og 15 km om dagen.

Overnatningsform: Vi overnatter i telt, hængekøje eller med tarp på en officiel lejrplads.

Mad: Der er mulighed for bål, men medbring kogegrej, hvis du vil være sikker på at kunne varme vand og mad.

Når du tager på tur med vores turledere, sikrer du dig, at der er én, der sørger for den bedst mulige oplevelse for hele gruppen. Når du er i trygge hænder, kan du nyde mere og være sikker på, at du oplever det bedste af området, du er på tur i.

Hvad koster det?

Du køber selv din transport og bruger dit eget telt eller deler med andre deltagere. Du køber også selv din mad, men kan koordinere fælles madlavning med de andre deltagere via turens gruppe på Mødestedet. Vi tilrettelægger turen, informerer dig om alt, hvad du skal vide, og sørger for en dygtig dansk turleder til at vise dig det bedste af nationalparken på de to dage.

Dine omkostninger: Prisen på turen plus din transport og mad.

Transport:

Vi anbefaler at koordinere fælleskørsel i biler via turens gruppe på ”Mødestedet”. Det fungerer normalt fint.

Bil: Ca. 50 km fra Helsingborg og 65 km fra Malmø

 

MEDLEMSPRIS KR. 495,-
Gratis for Fri-Plusmedlemmer / 
ikke-MEDLEMMER KR. 695

DU SPARER KR. 200, HVIS DU ER PLUSMEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Event Startdato Pris pr. person Ledige pladser Registrer
Vandring på Söderåsen (1128) 27-05-2022 Kr. 695 1
Vandring på Söderåsen (1155) 15-10-2022 Kr. 695 14

COVID-19 - Få svar på dine spørgsmål her...

Vi kan godt forstå, at der kan være brug for særligt klare udmeldinger i forhold til rettigheder og muligheder, når du køber en tur i denne tid. Derfor har vi samlet de hyppigst stillede spørgsmål her, så du hurtigt kan danne dig et overblik. Vi tager myndighedernes anbefalinger meget alvorligt, og alle vores turledere har skærpet opmærksom på hygiejne på alle ture.

  1. Får jeg refunderet min betaling, hvis turen aflyses pga. restriktioner i forbindelse med COVID-19?
  2. Får jeg min betaling retur, hvis jeg annullerer min tilmelding til turen?
  3. Hvornår tager Opdag Verden stilling til om turen gennemføres eller ej?
  4. Hvor lang tid har jeg til at beslutte mig for en ny tur, hvis den jer er tilmeldt aflyses pga. restriktioner i forbindelse med COVID-19?

Få svar på dine spørgsmål her...

Log ind