Vandring rundt om Raslången (1333)

 

LET WEEKENDVANDRING I KUPERET SYDSVENSK SKOV MED TELT OG DANSK TURLEDER

Start foråret med denne klassiker. Søen Raslången ligger idyllisk blandt et utal af andre søer på grænsen mellem Skåne og Blekinge. Landskabet er anderledes, end det vi kender i Danmark, og du får følelsen af vildmark. På vandreturen rundt om Raslången har vi fokus på at nyde naturen og udsigterne. Vi vandrer kortere dagsture i det kuperede terræn, kommer over åer, gennem bøgeskov, forbi svenske gårde og op og ned ad stejle bakker. Om aftenen har vi tid til lejrliv. Hvis vejret og lysten er til det, kan vi også hoppe i søen.

Startsted: Vi mødes ved p-pladsen ved Bökestad kl. 17. Den ligger i den sydligste ende af Raslången på Sågmöllevägen.

Slutsted: Vi afslutter turen samme sted, som vi startede. Forventet sluttidspunkt er søndag kl. 14.

Hvem kan deltage?
Turen handler om at nyde naturen, og vi vandrer derfor kortere dagsetaper. Udfordringen ligger i den let kuperede rute. Ruten er bakket, og flere gange skal vi krydse små vandløb. Turen er for dig, der er i nogenlunde fysisk form, men som også kan lide at stoppe op og nyde udsigten.

Turniveau: Let - Mellem

Hvor langt skal vi vandre om dagen?:
Fredag ca. 3 km
Lørdag ca. 17 km
Søndag ca. 7 km

Overnatningsform:
Området har mulighed for både at slå Telt op, sove under åben himmel, i hængekøje eller i shelter – sidstnævnte dog kun, hvis de er ledige.

Mad og vand:
Tag alt mad med hjemmefra, da vi er i vildmarken uden mulighed for at proviantere. Der er bålsted på alle overnatningspladserne, og vi har tid om aftenen til at tilberede mad. Vand kan tages direkte fra søen.

Når du tager på tur med vores turledere, sikrer du dig, at der er en der sørger for den bedst mulige oplevelse for hele gruppen på tur. I trygge hænder kan du nyde mere og vide at du får det bedste af området du er på tur i.

Hvad koster det?

Du køber selv din transport og mad og medbringer dit eget udstyr. Vi laver turen, informerer dig om alt, hvad du skal gøre og sørger for en dygtig dansk turleder.

Transport

Vi aftaler fælleskørsel på Opdag Verdens sociale platform 'Mødestedet'. Det plejer at fungere rigtig godt. Der ikke er mulighed for at tage offentlig transport til p-pladsen i Bökestad. 

Bil: Ca. 175 km fra København over Øresundsbroen.
Følg E22 mod Kalmar og Kristianstad. Ved Bäckaskog kør af E22 og forsæt nord mod den lille by Vånga. I Vånga kører I nordpå mod Bökestad og dernæst efter Bökestad Sågmölle. P-pladsen ligger på Sågmöllevägen.

Vejledende dag-til-dag program

Fredag
Vi mødes ved p-pladsen kl 17.00 ved Bökestad, som ligger i den sydligste ende af Raslången på Sågmöllevägen. Vi starter med en kort introduktion til turen og til hinanden. Herefter sætter vi af sted mod første overnatningsplads, som har udsigt ud til søen. 

Lørdag
Efter en morgenbriefing fortsætter vi vores vandretur. Turen lørdag bliver den længste og mest udfordrende. Vi vandrer i birke- og bøgeskove, og ved middagstid skal vi krydse vandet. Her skal vi gå/kravle over nedlagte telefonpæle for at nå den anden side, som bliver dagens største udfordring. Vi nyder vores frokost, når vi kommer over på den anden side. Efter middagstid vandrer vi videre, indtil vi når vores idylliske overnatningsplads, hvor vi slår lejr. Her er der mulighed for at lave bål.

Søndag
Søndag er sidste dag, og her vandrer vi de sidste 6-7 kilometer i et bakket terræn. Vi når parkeringspladsen midt på eftermiddagen, alt efter tempo. Herefter er det farvel og tak for denne gang. 

 

MEDLEMSPRIS KR. 495,-
Gratis for Fri-Plusmedlemmer / 
ikke-MEDLEMMER KR. 695

DU SPARER KR. 200, HVIS DU ER PLUSMEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi arbejder på at programsætte nye datoer på denne tur.

Startdato 08-09-2023
Slutdato 10-09-2023
Deltagere 17
Pris pr. person Kr. 795
Vis Sikker Afrejse-ikon Yes

Udsolgt

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this