Fjällräven Bergtagen 38L

Til eventyr over trægrænsen

FjallravenBergtagen38lFjällräven disker her op med en ny, hårdfør mountaineering-rygsæk.

Der er fokus på fleksibilitet og komfort, og rygsækken er udviklet i Fjällrävens vandtætte, stærke Bergshell-materiale, der er lavet af 100 % genanvendt nylon.

Efter flere evalueringer med Svenske Bjergguide Organisation og på baggrund af egne tests og feltture har Fjällräven udviklet den avancerede rygsæk til turene fra daggry til toppen.

Bergtagen 38L kommer i spil, når forholdene kræver en let og enkel rygsæk, hvor kun det mest nødvendige er med – en rygsæk til lange dage med vandring i højderne, hvor du har brug for dit udstyr lige ved hånden.

Rygsækken er lavet med en udvendig træramme i FSC-certificeret birk, der ligesom toplåget og hoftebæltet kan tages af. Det betyder, man kan veksle mellem mere støtte på indmarcher og en lettere rygsæk på det sidste stykke mod toppen. Smart.

2.199 kr. / www.fjallraven.dk

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet Søndag, 10 Marts 2019, opdateret 25 Januar 2019, læsninger: 684

Log ind

Ugens 10 mest læste artikler om udstyr

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind