Udstyrstest

Ledlenser ML6

Skrevet af: Jeppe Gabriel Spence
Den 22. jun 2022
Læst af: 4837
Karakter fra test

… og der blev lys!

Uanset hvor langt ud i naturen, vi bevæger os, er der en realitet, som vi ikke kan undslippe: natten. Når mørket falder på, er det essentielt med en god lyskilde til alt fra lejrliv, vandring og de natlige pligter. ML6 opfylder alle kravene.

Tyske Ledlenser står for lys. Og rigtig meget af det. Med over 100 patenter på innovationer inden for den luminerende verden er der ingen tvivl om deres nytænkning indenfor pandelamper og lanterner. Derfor er det også spændende at se, om de holder sig oppe på noderne med ML6.

Lanternen er super nem at bruge til lejrlivet. Den kan hænges på grene, tasker, snore og har endda en magnetisk bund, der gør den mulig til bilferier eller ophængning på andet metal. Dens helt simple design består af den magnetiske bund, en medfølgende aftagelig bund med krog, selve pærehuset og toppen med styreknappen samt laderportene. Der er en indgang til mikro-USB og en udgang til USB. Lanternen vejer små 280 gram og er nem at have med såvel indeni som udenpå tasken. Med sin IP54-beskyttelse er den både støvbeskyttet og kan klare kraftige vandsprøjt fra alle sider. Selve glasset er lavet i en speciel optisk mikrostruktur, der gør, at der ikke er genskær i papir eller andre overflader. Det er meget brugbart ved kortlæsning.

Ledlenser ML6
Anmeldelsen

Udover at fungere fremragende som lejrens lys har den også en ekstra funktion. ML6 er nemlig også en powerbank. Det betyder, at man kan lade sin elektronik op igennem lampen; en fed lille ekstrating til en lampe af denne størrelse. Og med sin levetid på 70 timer på lav styrke, og op til 4 timer på maksimal styrke, er der overraskende nok strøm til andet elektronik.

Tre er lig med uendelig
En af de ting, der virkelig løftede øjenbryn under testen, var lanternens væld af funktioner. Lanternen har kun én knap med tre muligheder, der giver adgang til funktionerne. For at nævne de helt simple, så kan den lyse i hvidt og rødt lys og også blinke i begge farver. Men det er langt fra det hele. Den kan vise batteriniveau og låse lyset, så den ikke tænder ved et uheld i tasken. Derudover kan den skrue op og ned for styrkerne på lyset, hvilket giver dig en nem indstilling. Lysstyrken kan gå i spændet helt fra 10 til 100 procent.

I flash-mode har ML6 mulighederne for et langsomt op- og neddæmpende lys, SOS-blink, stroboskoblys og normalt blink. Disse funktioner er både muligt i hvidt og rødt lys. Især SOS-lyset er en rigtig god ting, da det kan være konstant aktivt i nødsituationer. Til sidst har ML6-lanternen et powermode, der lyser med 750 lumen, hvilket kan lyse en større shelterplads op.

Knappen og hele lanternens pære er selvlysende, så den er nem at finde om natten, når den skal bruges. Knappen er simpel at bruge, og man skal ikke fumle meget med den, før at man har styr på funktionerne. Det kunne man ellers godt frygte med så mange funktioner, men det var dejligt at se, hvordan de ikke overlappede hinanden.

Det eneste, der er muligt at sætte en finger på, er den meget lave summen, når lampen er tændt. Men grunden til dette er et miljøvenligt, genopladeligt batteri, så det er svært at vende det til en negativ ting i sidste ende.

Ledlenser

ML6
Pris: 799,-

Bedømmelsen

Der er ikke blevet glemt noget i den her lanterne. Funktionaliteten går til alt fra bilcamping til lejrlivet til fjeldturen. Den er nem at bruge, nem at transportere og vejer ikke meget. Batteriet har en god levetid og er miljøvenligt. Powerbankfunktionen gør bare et godt produkt endnu bedre.

10/10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!
Masser af funktioner, genopladelig, powerbank, selvlysende, intet genskær
Pris (dog gør funktionerne den alle pengene værd)

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Ledlenser ML6
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Ledlenser ML6 ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this