Numa Rider

Numa Rider

Knækkede brillestænger, ødelagte indfatninger og mange ærgerlige eder til følge, fik en naturelskende ex-snigskytte, til at udvikle de ultra-hårdføre og bøjelige Numa-briller. De strøg igennem Opdag Verdens grufulde, opfindsomme katalog af tryk-16 mishandling.

Tekst: Troels Matz

Jeg er selv den glade og tilfredse ejer af et par dyre og lækre Julbo-solbriller, der følger mig i tykt og tyndt på alverdens slags ture og rejser. Men gud, hvor er jeg dog træt af altid at skulle være forsigtig og hele tiden passe på, for selv om de virker relativt robuste, ved man jo aldrig, om de virkelig kan tåle at blive mast og få prygl – det kan Numa Rider.

Numa-brillerne er lavet i et fantastisk fleksibelt og bøjeligt plastmateriale, der kan bøjes i alle retninger uden at knække eller tage varig skade. Efter nogle sekunder finder stellet tilbage til sin oprindelige form, brillen har overlevet og er klar til brug igen. 

Nu skulle man jo tro, at det lyder som salgsgas, men faktisk har vi kæmpet en brav kamp for at ødelægge det tilsendte eksemplar af Rider-brillen, og selv om vi har siddet på dem, slået knude på stellet, og brillestængerne har været bøjet 180 grader tilbage, har det simpelthen været umuligt at gøre kål på dem. Det samme gælder i øvrigt linserne, der har vist sig umulige at knække, hverken med fingrene eller ved at trampe på dem.

Den fleksible konstruktion gør, at du roligt kan pakke brillerne ned i rygsækken eller have dem i lommen uden at skulle bekymre dig om knuste solbriller, for når de får et hårdt slag eller tryk, mens de ligger nedpakkede, kollapser de i stedet for at gå i stykker. Det fungerer nemlig på den måde, at stellet krøller sammen, og linserne falder ud, og vupti, brillerne har overlevet endnu en gang.

Opdag Verden // Troels Matz, lørdag, 28 august 2010, hits: 5969
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this