Opinel Nomad Cooking Kit
LUKSUS TIL LEJREN
Hvis en del af fornøjelsen ved at tage på tur, er at lave mad i det fri, er det værd at kigge på sættet her. Nomad Cooking Kit indeholder et skærebræt i træ, et viskestykke, en glat foldekniv med indbygget proptrækker, en savtakket foldekniv samt en foldbar skrællekniv.
Det hele pakket let ind i viskestykket, når de tre knive er sat fast i de dertil indrettede stropper. Viskestykket er lavet i mikrofiber og kan samtidig fungere som dug.
Skærebrættet måler 20 x 12 x 1 cm, og er ligesom knivskæfterne lavet i birk. Knivene er i rustfrit stål og med sikkerhedsringe, der kan låse knivene i såvel åben som lukket position.
599 kr. / www.opinel.com