Udstyrstest

Sea to Summit Jungle Hammock Set

Skrevet af: Kaare Meldgard
Den 22. jun 2022
Læst af: 6232
Karakter fra test

Robust og let anvendelig

Vi har været på tur med et begyndervenligt og let anvendeligt fuldt hængekøjeset, der er lavet i gode, robuste og behagelige materialer.

Sea to Summit Jungle Hammock Set er en nylonhængekøje, der kan bære op til 135 kilo. Den har indbygget myggenet og leveres i et samlet sæt med opspændingssystem og hængekøje med net i en samlet opbevaringspose, som er en del af selve hængekøjen.

Det hele vejer 775 gram.

Jeg ville dog nok tilkøbe eller lave nogle træbeskyttere, da de relativt tynde Dynema-slynger er stærke nok til at bære køjen, men der er en fare for, at de beskadiger træet. Sættet er dejlig nemt at gå til for nybegynderen (der er instruktionstegninger på ydersiden af indpakningsposen) og godt til den øvede, som gerne vil have alting samlet (på nær Tarp) i én pakke.

Hængekøjen er ret hurtigt og let at sætte op. Den er lavet i holdbare, men også mere behagelige og åndbare materialer end de helt lette Hængekøjer i letvægtsnylon. Der er fokus på åndbarhed i stoffet, og ligger man direkte på det (f.eks. med en over- og under-quilt), er det ganske behageligt.

Sea to Summit Jungle Hammock Set
Anmeldelsen

64 0322 AHAMJNGOL Jungle Ha

Det integrerede myggenet er også robust; måske lidt svært at se igennem sammenlignet med lettere versioner. Når den er spændt op, er der en gennemløbende elastiksnor uden på selve hængekøjen til at holde myggenettet væk fra én.

Der er desuden en lille lomme (som godt kunne have været større) til let tilgængelig opbevaring af småting. Opstramningssystemet fungerer fint med spænde og stærk elastik, der mindsker utilsigtede bevægelser af hængekøjen, når man vender sig.

Jeg savner lidt barduner/stabiliseringssnore til at spænde ud på hver side af hængekøjen, så man ikke bevæger sig for meget fra side til side, men det kommer an på, hvor man sover, og hvor uroligt man sover, om det er et irritationselement.

Sea to Summit

Jungle Hammock Set
Pris: 1.499,-

Bedømmelsen

Sea to Summit Jungle Hammock Set er et fint sted at starte for den, der gerne vil i gang med at sove i hængekøje. Du får et samlet, let anvendeligt sæt, som er robust og behageligt og relativt usynligt i skoven med sine grønne farver – noget, jeg personligt sætter pris på, da man får lidt mere privatliv på den måde end med skrigende farver.

Der er lidt småting, som kunne forbedres, som justering/stabilisering af køjen, opbevaringsplads og beskyttelse af træet, men det er småting, man sagtens kan lave løsninger for og leve med.

8/10: Produktet fortjener applaus
Rigtig brugbar langsgående lynlås giver god adgang til hængekøjen, gode lynlås ”pulls” med stor gribeflade, fint opspændingssystem, robuste materialer, holdbart design, fin værdi for pengene
Mangler måske lidt større og flere lommer til opbevaring indeni, mangler beskyttelse af træet i ophængningssættet samt lidt stabiliseringsliner

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Sea to Summit Jungle Hammock Set
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Sea to Summit Jungle Hammock Set ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.