Du er her:

Udstyrstest

Tentipi Zirkon 5 bp


Jeg tænker, at Bengt Grahn, Tentipis grundlægger, kan være ganske tilfreds her et par årtier efter, at han i lille Moskosel i Lapland satte sig for at lave verdens bedste telte. Tentipi Zirkon 5 bp oser af eventyr.

Som teltkoncept er lavvuen klassisk og alsidig, men den er desværre også overset til friluftsliv af mange. Nok mest på grund af vægten, men lavvuen har bestemt sin berettigelse og et bredt brugspotentiale, der kan sikre eventyr til mange. Den nemme og hurtige opsætning og sammenpakning af testens Tentipi Zirkon 5 bp vil overraske mange, tror jeg.

Der er kvalitet i alle detaljer, og de er tydeligt gennemtænkt i Zirkon bp. Lavvuen er flot, føles lækker, og tingene virker bare. Det er nemt at finjustere både opstramning af teltdug, bund (tilbehør) og udluftningen i toppen.

Siddende kan man nemt både åbne og lukke for udluftning til flere sider i toppen, og myggenettet dækker fint. Åbnes ventilationen i bunden, er der et fint træk af luft. Lyset gennem bomuldsdugen er meget behagelig, og stemningen er i top med et lille bål. Vi testede blandt andet i regnvejr og bemærkede, hvordan lyden er væsentligt mindre øredøvende, end den er i nylontelte.

Lavvuen står klippestabilt selv uden at benytte alle mulighederne for at sikre med pløkke. Det kraftige bælte af nylonforstærkning langs bunden vil fungere glimrende med sne eller sten på, når pløkke ikke er muligt, og det er i øvrigt meget nemt at rengøre efter opsprøjt fra regnvejr.

Tentipi regntester for øvrigt hvert femte telt i deres eget testrum, og oplevelsen med lavvuen under testens regnvejr gjorde mig kun mere tryg.

Komfort hele året
Lavvuens komfort sikres især med teltdugen, der er lavet i en bomstærk bomulds/polyester-blanding, som sørger for det gode indeklima. Åndbarheden i stoffet gør, at kondens ikke bliver det samme problem, som det typisk kan være i nylontelte.

Morgenen efter en nat med regnvejr og lavvuen lukket næsten helt til, var der kun meget let fugt at mærke på indersiden af dugen. Og sidst på eftermiddagen efter en hel dag i fuld sol og sommervarme var temperaturen behagelig indenfor.

Det er tydeligt, at lavvuen fungerer godt i alle årets fire sæsoner. Den leveres uden bund, som derfor skal tilkøbes, og det kan anbefales. Kombineret med en bund er man godt sovende, og behovet for et indertelt er der faktisk ikke rigtig.

Nem at opgradere
Det er optimistisk at tænke sig fem voksne personer sove i denne størrelse. Med oppakning vil tre til fire passe bedre. Hvis der skal være plads til ovn eller åben ild også, vil to til tre være fint. I nummeret større, Zirkon 7 bp, finder man reel ståhøjde og plads til en håndfuld venner eller familie med oppakning.

Man havner hurtigt på over to kilo per person, især med tilbehør, så lavvuen er oplagt til brug med for eksempel kano og cykel eller pulk på vinterfjeldet. Zirkon 5 bp vejer 9 kg og har et gulvareal på 7,3 kvm. For en mindre gruppe eller familie, der fordeler oppakningen sindigt, kan det bestemt fungere.

Der findes både forskellige størrelser tarp og en apsis blandt tilbehøret, så man kan tilbygge alt fra entré til en mindre overdækket terrasse. Ovn, tørrestativ, gulv og indertelt er bare nogle af de tilkøb, der også kan fuldende lavvuoplevelsen. Der er i princippet næsten ingen grænser for, hvor højt komfortniveauet kan blive her, og det i sig selv tænder jo en ild i de fleste grejglade friluftsmennesker.

Udgivet d. 10. november 2017

Tentipi

Zirkon 5 bp

Bedømmelsen

Zirkon bp kan meget vel være entusiastens våde teltdrøm. Den gennemgribende kvalitet og mulighederne for et meget højt komfortniveau giver et hjem væk fra hjemmet i mange år frem. Det er markedsførende detaljer, som du får lov at betale for, også i form af vægten når det hele skal bæres til lejren, men stemningen i lavvuens bløde lys oser af vildmark og eventyr.

9/10: Wow, vi er imponerede
Pris, vægt og pakvolumen
Ekstraordinær kvalitet, simpel håndtering, høj komfort, mulighed for åben ild og ovn
Pris: 8.695,-

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Andre spændende artikler

Asivik Duo 4

FAMILIETELT TIL DANMARKSTUREN Vi har testet Asivik Duo 4, der byder på god rummelighed, solid be...

Bergans Wiglo 4LT

Wiglo? Øh, hvad? Norske Bergans har med deres Wiglo blandet en lavvu med et kuppeltelt for at opn...
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind