Udstyrstest

The North Face Kichatna Jacket

Skrevet af: Rasmus Simonsen
Den 22. jun 2022
Læst af: 6806
Karakter fra test
The North Face Kichatna Jacket
Anmeldelsen

Kichatna er en bjergkæde i Alaska, som er kendt for sine yderst avancerede klipper samt sit uforudsigelige og ekstreme vejr. The North Face har opkaldt jakken her efter området på grund af dens hårdførhed og brugsflade til det ekstreme.

Jeg har haft denne jakke med ud, hvor ustoppelig regn blev ved med at falde, og man har allermest behov for at holde sig tør og varm. Selvom regnen har stået ned time efter time, så har jakken holdt mig tør, og dens mange egenskaber har gjort det noget nemmere at færdes i kaskaderne.
Kitchatna Jacket har en trevejs-justerbar hætte. Den kan lukke helt tæt til hovedet, og stropperne er gemt inde bag stoffet, så det ikke sidder i vejen, når man har spændt den ind – en rigtig dejlig detalje, da man undgår slag fra stropper i ansigtet. I nakken af hætten er der lagt et tyndt stykke blødt fleece, som sidder det sted en skaljakke normalt oftest delaminerer og dermed går i stykker. Det er super godt tænkt og beskytter jakken mod fedt, sved og andet fra hovedet.

Slidstærk lynlås
Hovedlynlåsen er en kraftig YKK-lynlås, som er en af de nyere typer laminerede, men samtidig ikke flade lynlåse. Den type lynlås er meget mere slidstærk end de almindelige lynlåse, samtidig med at den er nemmere at lyne op og i. To brystlommer og to høje håndlommer giver masser af plads til udstyr og holder styr på alle de løse ting. I de nederste lommer er der udgang fra stropperne i bunden af jakken, som gør det muligt at spænde jakken ind og samtidig holde elastikkerne skjult - ligesom i hætten. Lommerne sidder højt nok til ikke at forstyrre hverken klatresele eller hoftebæltet på rygsækken. Håndlommerne er dog i modsætning til brystlommerne ikke så nemme at komme til med rygsækken på. Derudover har Kichatna Jacket et let aftageligt sneskørt, der nemt kan spændes tæt om livet med trykknapper.

Med eller uden sneskørt?
Ydermateriale er i et kraftigt 70D-nylon, som giver utrolig høj slidstyrke. Jakken har en GORE-TEX Pro membran, som giver et højt søjletryk på 28.000 mm, og med den opdaterede membran opnås endda 28 % mere åndbarhed end den forhenværende. Selvom pulsen er oppe, så koger man ikke over i jakken, og hvis man endelig har behov for lidt luft, så er der udluftning under begge arme. Udluftningen under armene kører over et langt stykke med tovejs lynlås, der gør det muligt og nemt selv at bestemme, hvor meget udluftning man behøver.
Der er også sket ændringer på skuldrene af jakken. Gummibelægning på skuldrene, som førhen hindrede rygsækken i at rykke sig, er fjernet, da det smuldrede. Hvis man ikke behøver sneskørt, så fås North Face Point Five Jacket med samme materiale og membran, men på kun 450 gram og til 2999 kroner. Dog har den to lommer mindre, men det er en overvejelse værd, hvis man ikke har behov for sneskørtet.

The North Face

Pris: 3799,-

Bedømmelsen

North Face har virkelig sat en god standard for GORE-TEX Pro-jakkerne med den her model, endda til en pris under mange andre. Den gode pasform og de mange detaljer gør denne jakke så alsidig, at du kan bruge den til det hele – offpist, bjergbestigning, vandring, kanoturen, you name it.

9/10: Wow, vi er imponerede
Aftageligt sneskørt, kraftig lynlås, udluftning under arme, beskyttelse mod delaminering i nakken, fire lommer
Ingen lomme til liftkort

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på The North Face Kichatna Jacket
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på The North Face Kichatna Jacket ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this