Omtale
Hvis rygsækken her virker velkendt, så er det nok en god grund til den. Der er nemlig tale om den klassiske Aura-rygsæk, der er elsket af mange og samtidig er en topkandidat, når det kommer til at investere i en større vandrerygsæk for første gang. Og nu er den blevet opdateret.
Aura AG LT 65 er designet specifikt til kvinder (pendanten til herrer går under navnet Atmos) og der er fokus på såvel komfort som bæreevne. Det stel-integrerede hoftebælte samt Ospreys prisvindende AntiGravity-affjedring i bæresystemet, der forlænger rygpanelet ned i hoftebæltet, overfører størstedelen af oppakningens vægt ned til hofterne, hvor man – helt naturligt – er i stand til at bære mest.
Rygsækken har desuden en række ekstra funktioner: indbygget regnslag, indgang både fra toppen og siden, flydende toplåg, forstærket opbevaringslomme og internt rum til vandblære. Fit-on-the-Fly hoftebæltet kan tilpasses en lang række forskellige kropstyper, og det er muligt nemt at justere længden af bagpanelet. Der er lange, let tilgængelige sidelommer til vandflasker, aftagelige stropper til liggeunderlag og dobbelte øvre og nedre kompressionsstropper på siderne.
Til sidst skal også de Bluesign og GRS-certificerede genbrugsmaterialer samt den PFAS-fri, vandafvisende DWR-imprægnering nævnes. Rygsækken vejer 1.740 gram og er designet til at bære mellem 13½ og¨18½ kilo. Pris kr. 2.199 i Friluftsland
Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS