Udstyrstest

Gram 9000 D

Skrevet af: Jes Lindrum Brinch
Den 22. jun 2022
Læst af: 6116
Karakter fra test

For mange kajakroere er kulfiber på én gang elegant, sexet og et materiale med netop de egenskaber, de vil have til deres pagaj eller åre.

Det er stift, stærkt og kraftoverfører meget direkte. Tilmed er det let og lunt at holde på. Desværre også dyrt. Spørgsmålet er, om det er pengene værd?

Gram 9000D er den danske producent Gram Kajaks delbare åre i kulfiber og derfor også den letteste, han laver. Åren er uden skumkerne og samlingen er en simpel snaplås, så vægten holdes nede på blot 550 gram. Det gør den 10-20 % lettere end konkurrenterne, og det kan mærkes.

For nogle roere vil den sikkert være for let, og de vil savne noget svingvægt. Det tog mig noget tid at få åren til at stå rigtigt i vandet, men den kan ros både lydløst og effektivt, når man vænner sig til den lave svingvægt og stivheden.

Sammenlignet med sine søskende i træ kræver den en anelse mere opmærksomhed. Den lette og hurtige åre vil hurtigt kunne komme på afveje i og på vandet for en begynder.

Gram 9000 D
Anmeldelsen

GRAM 9000D

Designet af de let afrundede kanter på bladene er dog tilpas blødt til, at den, sammen med den store opdrift, for eksempel er rimelig nem at sculle med. Begyndere til rul vil også synes godt om opdriften.

Vi har lavet en fejl i testen som er bragt I Opdag Verdens juni udgave.
Her skrev skrev vi at åren er hul. Det er den, men designeren Lars Gram har efterfølgende gjort os opmærksom på at åren godt nok er hul, men faktisk har en indre afstivende væg i kulfiber. I forhold til vurderingen af årens holdbarhed betyder det, at den sandsynligvis klarer sig udmærket i mere krævende forhold. Dog vil Kulfiber generelt som materiale være stærkt i forhold til vægt, men sårbart i forhold til slag og stød.

overskaaret pagaj

En kærkommen detalje
Overfladen på åren er intet mindre end spot on perfekt. Den matte, sorte overflade holder, hvad den lover i forhold til grebet, når den bliver våd.

Hænderne bliver siddende, hvor man vil have det, men løsner man grebet en smule, er det nemt at forlænge åren til for eksempel et støttetag.

Det betyder, at det er muligt at holde meget løst på pagajen, samtidig med man føler, man har kontrol. Det fungerer så overraskende godt, at det er et væsentligt købsargument. Især i lidt hårdere vejr og med småkolde fingre vil det være en kærkommen detalje, men også ved rul og støttetag.

Samlingen er godt tænkt. Den er sekskantet indeni, så der ikke kommer slør i den med tiden, og enderne er fint beskyttet af en lille plastikkappe.

Den simple snaplås er med en trykknap i rustfrit stål og ikke altid så lige til at få trykket nok ind, når man skal skille åren ad. Slet ikke med kolde fingre.

Lars Gram siger dog, at det bliver lettere med tiden, som det hele slides lidt til. Rent æstetisk ville det være prikken over i’et med en knap, der også var i kulfiber.

Den relativt simple samling giver desværre ikke mulighed for at forlænge og forkorte åren, som nogle konkurrenter kan tilbyde.

DSC 1519

Et ekstra plus
Designmæssigt passer bredden på skaftet godt til mig. De 55 centimeters bredde virker naturligt, og dets ovale form med ca. 11 centimeter i omkreds ligger også rigtig godt i hånden.

De meget diskrete reflekser i logoet på hvert blad passer godt til åren. Et ekstra plus er, at man ganske ubekymret kan opbevare den indendørs hele året uden at skulle tænke på udtørring. Åren fås i øvrigt også i en tredelt model, der vil være oplagt at rejse med.

Gram

9000D
Pris: 2995,-

Bedømmelsen

Alt i alt får man her en utrolig let og veldesignet kvalitetsåre for penge godt givet ud. Den er en fornøjelse at arbejde med på grund af den grebssikre overflade og det harmoniske design.

OBS: Efter at Gram Kajak har gjort os opmærksom på at pagajen/åren har en indre afstivning har vi valgt at ændre karakteren fra 8 til 9. 

9/10: Wow, vi er imponerede
Meget let, holdbar og stabil samling, lækker overflade, harmoni i proportionerne
Ingen mulighed for at forlænge eller forkorte åren

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Gram 9000 D
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Gram 9000 D ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this