Udstyrstest

Haglöfs L.I.M Jacket

L.I.M Jacket vejer kun 230 gram

Skrevet af: Rasmus Simonsen
Den 22. jun 2022
Læst af: 6694
Karakter fra test

L.I.M Jacket er en let skaljakke, der er en del af L.I.M serien fra Haglöfs. Fokus er vægt, men er det lykkedes uden at gå på kompromis med de vandtætte og åndbare egenskaber?

Jakken her er en klassisk skaljakke med vandafvisende lynlås, men da det er et letvægtsprodukt, er detaljerne skåret lidt ind til benet med en enkel, men effektiv, justerbar hætte med en let, stiv skygge, er det nemt at holde hovedet tør.

Det er muligt at spænde den godt til og at bøje og navigere med hætte på. Der er kun en enkelt napoleonslomme (med vandafvisende lynlås), så er du glad for mange lommer, så er det et kompromis, du må imødegå for en lettere vægt. Ved hofterne er der justerbare elastikker i hver side, mens der i ærmerne kun er faste elastikker uden mulighed for finjustering.

Haglöfs L.I.M Jacket
Anmeldelsen

Uovertruffen styrke
L.I.M Jacket vejer kun 230 gram i en størrelse large, hvilket næsten er det samme som L.I.M Pant, men grunden til det er et tyndere materiale. L.I.M Jacket har et ydre i 20D nylon, hvor at bukserne har en tykkelse på 30D nylon, begge med en mini-ripstop vævet overflade. En GORE-TEX Paclite® PLUS membran gør 2,5-lags skaljakken vandtæt med et søjletryk på 28.000 mm og en uovertruffen styrke i forhold til tykkelse.
Balancen mellem vægt og styrke er altid meget svær, så det er spørgsmål om primær brug, og hvilke typer ture du skal på.

En let jakke har begrænsninger, da tryk og slid mod det yderste materiale kan blive for stort til de lette materialer. L.I.M Jacket er en let jakke, men forstærkninger i et kraftigere materiale på skuldre vil give jakken en endnu bredere brugsflade, så den ikke vil blive udfordret af fuld oppakning og længere ture. På trods af tykkelsen på nylonen, så giver sammensmeltningen af de 2,5 lag god styrke til skaljakken.

Den nye L.I.M Jacket føles kraftigere end den gamle L.I.M Jacket, men det skyldes ikke det ydre materiale, men det nye indre for.

Ny GORE-TEX?
Jeg kan tydeligt mærke og se forskel på det nye GORE-TEX Paclite® sammenlignet med den gamle version; hovedsageligt på indersiden, som er mere solidt og føles bedre mod huden og udover andet tøj. Det bedste er, at det ikke bliver så klamt mod huden, og generelt er åndbarheden god, da man ikke får samme lidt klamme fornemmelse mod huden som en klassisk Paclite®.

Haglöfs benytter RET-skalaen til at måle åndbarhed, og her lander den på <6, som er meget åndbar. Lim Jacket er ikke det meste åndbare produkt på markedet, men åndbart og behageligt til vandring, cykelturen osv.

Vær opmærksom på, at den nye model af L.I.M Jacket med Paclite Plus® har fuldstændig samme navn som den tidligere model. Alt i alt er den nye version en forbedring, og jakken er en god ven, der altid er let at have med.

Haglöfs

L.I.M Jacket
Pris: 1900,-

Bedømmelsen

L.I.M Jacket er en let, alsidig skaljakke. Med sit høje vandsøljetryk og kombination af stærke materialer kan den bruges til det meste. I forhold til en skaljakkes brugsflade kunne vi godt ønske os et kraftigere materiale (det samme materiale som L.I.M pant har).

8/10: Produktet fortjener applaus
Vægt, vandafvisende napoleonslomme, kraftig og vandafvisende lynlås, åndbarhed, justerbar hætte, finjustering med elastik i kanten, styrke på de 2,5 lags sammensatte materialer
Ingen forstærkninger, elastisk lukning uden justering i ærmerne.

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Haglöfs L.I.M Jacket
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Haglöfs L.I.M Jacket ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.