Udstyrstest

Haglöfs L.I.M. PowerDry Top

Skrevet af: Bo Skov Kristensen
Den 22. jun 2022
Læst af: 9193
Karakter fra test

Når kulden går i marv og ben, og det er rigtig koldt at være friluftsmenneske herhjemme, hjælper det velkendte trelagsprincip dig til at holde varmen: Yderst beskytter en skal mod vind og eventuelt regn, hernæst kommer et isolerende lag og sidst, men ikke mindst, et svedtransporterende lag. Sidstnævnte tager vi her et kig på i form af Haglöfs L.I.M. PowerDry Top.

L.I.M. er Haglöfs letvægtsserie inden for trekkingbeklædning. Den langærmede undertrøje er udført i kunstfibermateriale Polartecs PowerDry, som er yderst svedabsorberende og samtidig super hurtigtørrende sammenlignet med f.eks. uld, der også ofte bruges som inderste lag. L.I.M. PowerDry Top er glat på ydersiden, mens indersiden af trøjen er delvist frotteret, hvilket gør den uhyre lækker at have på og samtidig øger isoleringsevnen.

Haglöfs L.I.M. PowerDry Top
Anmeldelsen

Den halvlange lynlås letter ventilationen på de varme dage, og samtidig holder den på varmen, når den lynes helt op på de kolde dage. Trøjen har en god pasform, uden at være tætsiddende, og med ekstra længde på ryggen fungerer den godt som inderste lag på ski eller med rygsæk, hvor kroppen i den let foroverbøjede position strækker ryggens længe. Sidst, men ikke mindst, er der tommelfingerhuller ved ærmeslutningen.

Lugter ikke
Jeg har brugt denne trøje to til tre gange om ugen i snart trekvart år, og den fremstår stadig som ny. Om sommeren fungerer den perfekt på de kølige aftener, mens den i efteråret og om vinteren trofast giver varmen på overkroppen under skaljakken. Efter 30 minutter på cyklen til og fra arbejde har den fungeret upåklageligt i kraft af sine hurtigtørrende egenskaber, og overraskende nok lugter den ikke på samme måde, som andre kunstmaterialer efter et par dages brug har tendens til at gøre. Enkelte gange har jeg brugt trøjen som mellemlag udenpå en netundertrøje i uld, og det er en fabelagtig kombination, hvis lave temperaturer og svingende intensitetsniveau stiller store krav til afgivelsen af sved og de isolerende egenskaber.

Haglöfs

L.I.M. PowerDry Top
Pris: 1100,-

Bedømmelsen

undertøjHaglöfs L.I.M. PowerDry Top fungerer fremragende til fysisk aktivitet med skiftende intensitet, hvor der er behov for både isolerende og svedtransporterende egenskaber. Materialevalget er af en så god kvalitet, at selv hårdt brug over mange måneder ikke sætter synlige spor. Det eneste minus her er prisen. Den vejledende pris på 1100 kroner er i overkanten, idet trøjen kun er den tykkelse den er. Hvis der blev barberet 300 kroner af prisen, vil dette fjerne det sidste bump på vej mod de 10 stjerner.

9/10: Wow, vi er imponerede
Lækkert materiale mod huden, lynlås, isolering og åndbarhed
Pris

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Haglöfs L.I.M. PowerDry Top
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Haglöfs L.I.M. PowerDry Top ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.