Du er her:
  • Udstyr
  • Mærker
  • Haglöfs Skuta Mid Proof Eco

Udstyrstest

Haglöfs Skuta Mid Proof Eco


Bæredygtig støvle

Når der tales bæredygtighed, er det meget sjældent, man snakker fodtøj, men det laver Haglöfs om på med Skuta Mid Proof Eco.

Skuta Mid Proof Eco er en let, vandtæt vandrestøvle. Støvlen er forsøgt mere grøn med flere forskellige initiativer; heriblandt Haglöfs egen fluorcarbonfri membran, Proof™ Eco. Membranen sikrer, at støvlen både er vandtæt og åndbar, og jeg har hverken haft våde eller varme fødder.

Skuta Mid findes også i en udgave uden membran, hvis man skal til varmere destinationer eller nemt får varme fødder.

Støvlen har en klassisk opbygning med en EVA-mellemsål, der giver god fleksibilitet og støtte til en blødere vandrestøvle. Skuta Mid Proof Ecos sål er en AHAR+ (ASICS® High Abrasion Resistance Rubber), som er op til tre gange så stærk som en almindelig gummisål.

Det, man oftest slider først op på fodtøjet, er sålen, så det er godt, at styrke er en prioritet, når man taler bæredygtighed. Skulle Haglöfs have taget skridtet videre, ville det være endnu mere bæredygtigt, hvis man også kunne skifte sålen. Det ville give produktet en endnu længere levetid.

Grønne materialer
Ydersiden af støvlen er i flourcarbonfri ruskind i 1,4 til 1,6 mm tykkelse fra Perwanger®, som er et LWG-certificert (Leather Working Group) garveri, der er gold/silver præmieret for sit mindre miljøaftryk. Det er godt at se sådanne materialer i produkter, så vi bliver mere bevidste om, at der er stor forskel på kvalitet og bæredygtige tiltag i samme type materiale.

Hele støvlen er til sidst imprægneret med en FC-fri imprægnering, og det er også sådan én, man skal give støvlen efterfølgende for at holde den ved lige.

Skuta Mid Proof har et genanvendt materiale på indersiden af støvlen, ind mod membranen, hvilket spiller rigtig godt sammen med tiltagene omkring Proof™-membranen.

Forbedringer
Støvlen kan nemt snøres godt til, men Skuta Mid Proof har ingen låseøjer til at hjælpe med at snøre støvlen godt til og ”låse” hælen på plads. Det fungerer godt med de to kroge på hver side af skaftet, som gør det muligt at få en god ankelstøtte.

Desværre har støvlen ikke så høj en standard af indersål, som Haglöfs plejer at levere. Det kan faktisk mærkes, at indersålen ikke holder foden så støttet, så man træder hurtigere foden træt.

Jeg har brugt støvlen i dansk terræn, hvor den med sin lette vægt og fine ankelstøtte gør det nemt at komme rundt; også udenfor stierne. 475 gram per støvle er let, og det er også den følelse, man har med støvlen på. På grund af det forholdsvis lave skaft og det bløde mesh-materiale på bagsiden af skaftet får man en rigtig god fleksibilitet og komfort, samtidig med at anklen får støtte.

Skal du have den helt store rygsæk på fyldt med vægt, så er den lidt for blød og vil ikke give støtte nok. Men til kortere ture med mindre rygsæk fra shelter til shelter og lignende er den helt ideel.

Åndbart mesh
Jeg undrer mig lidt over valget af det åbne mesh-materiale i en støvle med membran, da det giver bedre mening i udgaven uden membran. Materialet funger dog udmærket, da det både er let og fleksibelt på forfoden og bag på skaftet.

I smattet terræn sætter mudder sig fast i meshet, hvilket kræver lidt ekstra vedligeholdelse. Mesh kan være med til at give en mere åndbar støvle, men på den negative side er det ikke det stærkeste materiale.

I forlængelse af snakken om styrken på Skuta Mid Proof Eco sidder der et syntetisk materiale på siden af støvlen til at give styrke mod skarpe sten og andet. Jeg kan være lidt bekymret for dets styrke, da det sidder i knækket på forfoden, og dermed bliver påvirket af hvert skridt man tager.

Materialet giver sig heldigvis, men det er svært at vurdere, hvordan det reagerer på længere tids brug.

Udgivet d. 11. november 2018
Af Rasmus Simonsen

Haglöfs

Skuta Mid Proof Eco

Bedømmelsen

Jeg er vild med, at Haglöfs har haft fokus på bæredygtighed ved fodtøj, da det er et område, hvor der ikke rigtig er den store udvikling endnu. Skuta Midt Proof Eco er en god allrounder til de mindre vanskelige vandreture. Den indeholder gode tiltag, og prisen er fornuftig.

7/10: Gennemarbejdet og lækkert
Proof Eco-vandtæt og mere miljøbevidst membran, slidstærk og miljøbevidst ruskind, AHAR+ ydersål, pris, fleksibilitet og komfort, let støvle
Indersålen ved vi, at Haglöfs kan lave bedre, ingen låseøjer ved snøring, mesh i en støvle med membran
Pris: 1.199,-

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind