Udstyrstest
Når jeg kigger på Bukser, så ønsker jeg overordnet noget simpelt, komfortabelt og funktionelt – og rigtig meget af det får jeg opfyldt med Vika Tur Pants 2.0.
Vika Tur Pants 2.0 fra Helly Hansen er et par relativt lette, simple og meget strækbare Vandrebukser med fokus på funktionalitet, gode materialer og features. Det er et par pæne Bukser, som ikke er alt for komplicerede, og generelt kan jeg godt lide Friluftsbukser, der ikke har alt for meget; for mange lommer, knapper, spænder og alt muligt andet. Jeg synes ikke, at jeg har behov for det, og det er ting, som er med til at gøre produktet dyrere, tungere, mindre holdbart og typisk også mindre behageligt at gå i. Vika er et rigtigt fint kompromis mellem funktioner, vægt og komfort.
Bukserne henvender sig til et ret bredt spektrum af mennesker. De passer til vandreren, der leder efter en turbuks med gode lommer, men måske ikke ønsker så mange af dem, som en del andre bukser har. De passer også til den voksende skare, som bruger Friluftsbukser i hverdagen, men som måske ikke ønsker, at de skriger alt for meget friluftsliv, men blot har komfort og funktionalitet og et mere diskret friluftslook over sig. Af detaljer er det værd at nævne elastik i linningen, bæltestropper, lårlomme, kile i skridtet, faconsyede knæ og justerbar benvidde. Bukserne er desuden vandafvisende. Vægten ligger på 400 gram.
Vika Tur Pants 2.0 får til både mænd og kvinder. De er nemme i brug, og det er primært to småting, som trækker lidt ned i bedømmelsen. Selve Kroglukningen i livet tager tit nogle forsøg at få hæftet sammen, og så synes jeg, at indgangene til de to håndlommer er lidt for lodrette til nemt og behageligt at få sine hænder ned i dem. Jeg savner desuden et integreret bælte af en slags. Man kan selvfølgelig fint tilkøbe et bælte, men jeg foretrækker et mindre/fladere integreret bælte. For mig giver det en nemmere brugsoplevelsen.
Min primære anke mod bukserne er dog prisen, som til dels kommer fra at have brugt stretch-materialer. 1.199 kroner for et par friluftsbusker ligger absolut ikke i den dyre ende af skalaen, men jeg mener, at man kan få lignende bukser til billigere penge. Prisen er altså på den måde lidt til den høje side, men det ændrer ikke på, at der er brugt gode, behagelige materialer, og generelt er opbygningen, snittet og udformningen en god mellemting mellem løst og tæt. Her er et par bukser, som kan bruges i rigtigt mange sammenhænge og virker, som de skal.
Gode og komfortable bukser. Specielt pris og enkelte detaljer omkring lommer og lukning i livet samt manglende bælte trækker lidt ned, men det er et par bukser i rigtig fin kvalitet, som kan bruges til rigtigt mange forskellige ting.
1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!
Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS