Udstyrstest

Lundhags Makke Pant

Skrevet af: Kristian Jager Nykrog
Den 22. jun 2022
Læst af: 13780
Karakter fra test

Vi har alle nogle specielle Friluftsbukser, vi bruger, når vi smutter på tur i naturen. Men nogle Friluftsbukser er mere specielle end andre. Vi har set nærmere på Lundhags Makke Pant, som helt bestemt er lidt specielle.

Først og fremmest kan og bør man undre sig lidt over, hvorfor et par Bukser, der ikke engang er vandtætte, koster 2000 kroner. Før jeg fik Makke Pant, var jeg af den overbevisning, at det prisleje ville overskride min smertegrænse for et par Friluftsbukser.

Men jeg må indrømme, at jeg er kommet på andre tanker. For Lundhags Makke Pant er ikke bare endnu en friluftsbuks med flotte syninger og lækre forstærkninger. De er Rolls Roycen inden for Friluftsbukser og lever i høj grad op til det høje Lundhags-niveau, jeg fik lov til at opleve, da jeg i efteråret testede Lundhags Authentic Pant.

Lundhags Makke Pant
Anmeldelsen

Super funktionalitet
Bukserne er sammensat af flere forskellige materialer med varierende grad af stræk. Tilsammen sikrer materialerne, at man føler, når man tager bukserne på første gang, at det hele sidder en lille smule tæt, men så snart man begynder at bevæge sig, finder man ud af, at bevægelsesfriheden er helt intakt. Det er næsten som om, bukserne ikke er der. Ved livet og midt på lårene er i alt fire lommer med lynlås. Lommerne ved livet er en lille smule til den trange side i modsætningen til lårlommerne, som er pænt store.

Til gengæld har lommerne ved livet isyet et lille stofområde med mesh, så de kan fungere som en lille udluftningsmulighed. Det er en ret god detalje, men jeg er lidt i tvivl om, hvor meget det betyder i praksis. På indersiden af lårene findes der dog to store lynlåse, som åbner op til rigtig gode udluftningsmuligheder. På underbenet findes en lynlås, der går op til knæet, og nederst findes et simpelt indsnævringssystem, som sammen med snørebåndskrogen gør, at bukserne fint kan fungere som en gamache. Det fungerer alt sammen glimrende og vigtigst af alt, så føles det bare enormt lækkert.

Kan bruges til alt
Det er ikke tilfældigt, at bukserne føltes helt fantastiske at have på, og at syningerne ligger præcis, så man får en stram pasform, der tillader en meget høj grad af bevægelsesfrihed. Der er uden tvivl tænkt meget over designet, og man er heller ikke i tvivl om, at kvaliteten på alle materialer er meget nøje gennemtænkt. Makke Pant er et par Bukser, der kan bruges til næsten alt. Lige fra sommervandreture i varme egne til fjeldskiture i fint vejr. Stoffet er så relativt tyndt, at det tørrer ret hurtigt, selv hvis du kommer gennem en regnbyge eller to. Udover at det funktionelle og designet spiller utroligt godt sammen, så gør designet også udseendet helt fabelagtigt. Makke Pant bliver desuden leveret i fire forskellige farver, hvor jeg personligt selv er lidt forelsket i de røde og de blå.

Hvad med prisen?
For at runde testen af vil jeg vende tilbage til buksernes eneste nævneværdige problem - prisen. Du kan helt sikkert få et par Friluftsbukser, som du bliver glad for til en lavere pris end Makke Pant, men jeg tvivler på, at du vil komme til at fortryde det, hvis du køber et par. I hvert fald har jeg efterfølgende brugt flere andre par Friluftsbukser, som jeg i høj grad har været tilfredse med tidligere. Nu er det bare lidt som om, at de blegner lidt i sammenligning.

Lundhags

Makke Pant
Pris: 2000,-

Bedømmelsen

Lundhags Makke Pant er eminent lækre Friluftsbukser til et meget bredt brugsområde. Jeg er meget tæt på at give topkarakter, men specielt prisen er en faktor, der desværre trækker lidt ned.

9/10: Wow, vi er imponerede
Pasform, kvalitet, design
Pris

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Lundhags Makke Pant
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Lundhags Makke Pant ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this