Udstyrstest
Regnbukserne her vejer blot 102 gram, men kommer til en god pris og har få, men gode, detaljer. De er et godt bud til såvel letvægtsvandreren som trailløberen.
Montane har til 2026 opgraderet deres Minimus Nano regnsæt med et mere åndbart stof, og det nyder de helt lette regnbukser til vandring og trailløb godt af. Stoffet er behageligt, og med opgraderingen også betydeligt mere åndbart. Hvor det før havde en åndbarhed på 15.000 g/m²/24t, så er den nu oppe på 40.000, hvilket er i den højere ende af, hvad man finder på markedet.
Det er en 2,5-lags-membran, hvor stoffet på indersiden gør, at bukserne føles mindre fugtige, og typisk også øger både åndbarhed og holdbarhed. Vandsøjletrykket ligger på 15.000 mm. Det er altid svært decideret at mærke forskel i åndbarhed, men regnbukserne føles sjældent klamme og indelukkede, som regnbukser ellers godt kan have en tendens til ved højere aktivitet og varmere vejr. Bliver man varm, kan man åbne lidt for ankel-lynlåsen for at få noget mere luftgennemstrømning.

Pasformen er tæt, lavet til løb, men fungerer også rigtig fint til vandring, så længe man ikke har mange lag under, hvilket man typisk ikke har til 3-sæsonsvandring, som bukserne er lavet til. Elastikken i livet sørger for, at bukserne sidder fint til, men man kan ikke justere den, så bruger man bukserne med rygsæk med hoftebælte, kan man opleve, at bukserne glider lidt ned.
Til vandring med mindre rygsæk uden hoftebælte fungerer det fint, men jeg kunne godt have ønsket, at Montane havde ofret fem ekstra gram på den ekstra funktionalitet og tilpasningsmulighed – specielt når man har haft det på tidligere Minimus-modeller.
Står turen på kratluskeri og nærkontakt med sten og lignende, er det andre bukser man skal have med, da de med så lav vægt selvfølgelig ikke er superrobuste overfor direkte slid. Men det er de heller ikke designet til.
De korte ankel-lynlåse gør det muligt at tage bukserne af og på med sko og korte støvler på, hvilket man sjældent ser på helt lette bukser til trail og ultraløb. Det er klart et plus. Modellen er unisex, så mænd skal måske have modellen over den størrelse, de normalt bruger.
Bukserne er til dig, som leder efter funktionelle, lette regnbukser, hvad end den står på dagsture herhjemme, længere vandreture, ture sydpå eller på fjeldet mod nord. Vægten på blot 102 gram er et plus – og prisen er god.
1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!
Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS