Omtale
Pandelampen her er Petzls bud på den ultimative allroundpandelampe til praktisk talt al slags friluftsliv. Den er let (75 gram), kompakt og imponerende kraftfuld med genopladeligt batteri, men kan bruges med almindelige AAA-batterier, hvis du foretrækker det. Petzl Actik Core er IPX4-godkendt, hvilket betyder, at den sagtens kan tåle vådt vejr.
Du har mulighed for at skifte mellem to typer hvidt lys, et bredt nærlys og en lang, fokuseret lyskegle samt rødt lys, så du f.eks. kan læse kort eller lede efter småting i teltet om natten, uden at blive blændet eller genere turkammeraterne.
Der er flere intensitetsindstillinger på det hvide lys, så du kan tilpasse efter forholdene og strække batteritiden. På maksimum-indstillingen lyser lampen 90 meter frem med 450 lumen. Batteriet holder op til 130 timer på den laveste indstilling.
Du skifter mellem de forskellige lysindstillinger med en enkelt, let betjenelig knap – selv med handskerne på. Pandelampen har en låsefunktion, så den ikke tænder sig selv i rygsækken ved et uheld og ligger der og brænder ud. Selvlysende detaljer gør den let at finde i mørket og den behagelige, justerbare elastikrem sørger for, at den sidder godt på hovedet.
Pris 539 kr.
Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS