Udstyrstest
Her på redaktionen er det altid spændende at teste Sea to Summits udstyr for at se, om de kan holde løftet om at lave det bedste, letteste og mest holdbare udstyr, man kan anskaffe sig. Pursuit Plus er et underlag til hele året – og det imponerer.
Sea to Summits Pursuit Plus SI er, set med skandinaviske briller, et liggeunderlag til hele året. Med sin højde på 7.5 centimeter holder det dig væk fra den kolde jord i de mørkere måneder, og med en r-værdi på 4.1 kategoriseres det som et tre-sæsoners liggeunderlag – inklusive den danske vinter. Som altid findes underlaget også i en large, som giver dig 15 centimeter mere i længden, så dine fødder ikke stikker ud over, når du er i den højere målgruppe.
Liggeunderlaget lyder ikke som letvægt med sine 800 gram i regular-modellen, men for et selvoppusteligt syntetisk tre-sæsoners underlag så er 800 gram i den lavere ende af skalaen. Vægten er holdt nede igennem et ultralet materiale i 20 denier samt Sea to Summits egen horisontale delta-core skumudskæring, som reducerer materialeforbruget og vægten på samme tid. Derudover pakkes underlaget ned til en håndgribelig størrelse sammenlignet med dets specifikationer. Ventilen er simpel, men enormt handy. En-vejs-ventilen kan roteres på sit hængsel og lukke luften ud af underlaget, hvilket gør det enormt nemt at tømme underlaget for luft, og som en ekstra lille detalje, er pakposen åben i siden, hvilket gør pakningen en del nemmere, hvis man ikke orker at rulle det helt stramt sammen.
Nemme drømme
Liggeunderlag er en simpel, men kompleks kunst. For det vigtigste ved et underlag er, at man sover godt – hele natten igennem. Muligheden for at indstille hårdheden i sit underlag er vigtig, og på Pursuit Plus er det legende let. Sea to Summits ventiler gør nemlig det nemt at indstille forsigtigt, og uden at alt luften siver ud på én gang. Derudover er ventilen placeret, så det også er nemt at puste den op, imens man ligger på underlaget.
Når man er vant til at sove på oppustelige underlag, er det altid skønt at komme over på et skumunderlag. Lydniveauet er ændret drastisk, da materialet bevæger sig nemmere med skum som mellemlag, og derudover er komforten bedre. Selv med en meget lille mængde luft i underlaget var det muligt at ligge på siden, uden at hoften stødte på det meste af natten. Desværre manglede der lidt anti-skrid under for at undgå, at underlaget gled i teltet.
Det er snart en sjældenhed, at high-end outdoorbrands ikke har gjort en indsats for, at deres udstyr laves med omtanke for den natur, det skal bruges i, men derfor fortjener det stadig ros. Ud over det materialebesparende element i Delta-core strukturen slår Pursuit Plus også ud andre steder på skalaen. Materialet er farvet med en metode, solution-dye, der er mere holdbar og sparer vand og energi, det er genbrugte materialer, og underlaget er selvfølgelig Bluesign-certificeret. Derudover støtter Sea to Summit en masse organisationer, der forsøger at gøre verden til et bedre sted – beundringsværdigt!
Hvad end du prioriterer din nattesøvn højt, eller gerne vil have et allround-liggeunderlag, som er skabt med omtanke og holder til mange, mange ture, så er Pursuit Plus et godt valg. Det er skabt med en masse tanker og teknikker, men der er kun ét simpelt udfald: En god nats søvn.
1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!
Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS