Udstyrstest

Thule Chariot Cross 2

Skrevet af: Andreas Tolstrup Laursen
Den 22. jun 2022
Læst af: 6157
Karakter fra test

Op og ned af bakke, i skov, på mark, grus, asfalt og singletrack. I sol, regn og vind. Vi har testet Thule Chariot Cross 2 på tur, og da Opdag Verden tidligere har testet Thules vogne med stor begejstring, havde vi høje forventninger. Vi blev ikke skuffede.

Chariot Cross 2 er en mindre trailer til to børn, der har den klare fordel, at den er tilpas smal til at kunne gå igennem en dør. Traileren kommer med en arm, så den kan bruges som cykelanhænger, samt to hjul, der kan monteres i front, så traileren også kan bruges som gå-vogn.

Derudover man kan købe ekstraudstyr som f.eks. et løbehjulssæt, så traileren kan bruges som løbevogn, samt ski, så den kan komme med i fjeldet. Det er gode eksempler på, hvor multianvendelig den her vogn er. Alt ekstraudstyr passer som fod i hose, er lige til at skifte ud og låses nemt og godt fast med kliksystemet.

Thule Chariot Cross 2
Anmeldelsen

Testet på tur
Min kone og jeg har testet traileren på eventyr over flere dage med vores to drenge på henholdsvis 3 år og ½ år. Monteringen på cyklen er god, og traileren bevæger sig godt med cyklen.

Når vi nåede frem til overnatningssteder, lavede vi vognen om til gåvogn. Når man cykler, sidder de to medfølgende gåvognshjul monteret, så de stikker op i luften. Når man stopper med at cykle, sættes stangen, der kobler traileren til cyklen, op på siden af traileren, og de to gåvognshjul vendes om. Så er man klar til at rulle. Simpelt og smart, at man nemt har dem klar ved hånden.


Regnslag og solslag er aftagelige og var begge i brug på turen. Regnslaget dækker den forreste del af traileren og sættes fast med nogle mindre elastikker, der hives ud over nogle plastikdele, og de kan til tider være svære at få på.

Det kunne desuden have været rart, hvis regnslaget dækkede hele traileren. Specielt når man, som vi gjorde, sover i shelter, og det regnede om natten. Der ville det have været rart, hvis trailerne havde været tør indvendig næste dag.

Solslaget er et rektangulært stykke stof, der klikkes på metalrammen i hvert af de fire hjørner. Det kan hives op og ned, så man kan tilrette det efter solen. Det fungerer rigtig godt.

Justerbare sæder
Bag sæderne er der en lomme med god plads. Skal man på kortere ture, kan den spændes op, så den ikke fylder noget. Børnesæderne kan justeres i tre niveauer uafhængigt af hinanden. Det var perfekt, når vores yngste søn faldt i søvn, og vi så kunne lægge ham ned.

Thule laver forskellige løsninger til små børn i trailere, så vi havde anskaffet os slyngen, som han kunne ligge i. Det fungerede ikke optimalt, specielt ikke med cykelhjelm. Det var bedre at lade ham blive i sædet, hvilket gik fint, når vi anvendte nakkestykket.

Når han faldt i søvn med cykelhjelm på, faldt han dog forover med hovedet, hvilket betød, at vi var nødt til at stoppe og rette hans hoved op. Vi testede flere cykelhjelme inden afgang og anvendte den, der irriterede mindst. Alt i alt er det dog skønhedsfejl på et fortrinligt produkt med god affjedring, hvor børnene er glade for at sidde.

Thule

Chariot Cross 2
Pris: 7899,-

Bedømmelsen

Thule Chariot Cross 2 er en veldesignet kombi-vogn. Der er nogle dele, som kunne være bedre lavet, men det er små ting i forhold til selve funktionaliteten, hvor Thule rammer plet.

9/10: Wow, vi er imponerede
Behagelig at køre med, flot design, nem indgang for børnene, godt med indvendige sidelommer
Regnslag er lidt besværligt at montere, svært at få plads til cykelhjelmen

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Thule Chariot Cross 2
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Thule Chariot Cross 2 ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.