Udstyrstest

Thule Versant 60

Skrevet af: Rasmus Simonsen
Den 27. jun 2023
Læst af: 7085
Karakter fra test

Thule har mast sig godt og grundigt ind på markedet for tekniske rygsække, og skulle man tvivle på, hvorvidt der er mere plads der, ligger der er tydeligt svar klar: Ja! Thules rygsække har virkelig noget at byde på og leverer ikke bare kopier af de helt store mærker.

Thule Versant 60 har et enkelt og stilrent udseende, men er alt andet end enkel, hvad egenskaber angår. Sækken er lavet i et miks af stærk 420D Cordura-nylon og let 100D-nylon.

Styrke er tænkt ind i alle dele af rygsækken – sidelommerne er blandt andet lavet uden brug af store stykker mesh – der er spækket med gode egenskaber: to lommer på yderside af toplåget og et under låget, en lille lomme på fronten af rygsækken med ¾ regnslag, en stor elastiklomme på fronten, lynlåslomme på hoftebælte, vandtæt lomme på hoftebælte, stropper til Vandrestave/isøkser kombineret med kompressionsstropper, lomme og udgang til vandblære.

På fronten er der en kæmpe åbning ind til hovedrummet. Det gør den rigtig nem at bruge. Der er ikke nogen indgang fra bunden, men u-lynlåsen på fronten går så langt ned, at man kan komme til hele rygsækkens indhold.

Thule Versant 60
Anmeldelsen

Super komfort
I alt vejer sækken 1,88 kilo, og dens bæresystem føles komfortabelt op til omkring 20 kilo. Ude på tur er der ikke en finger at sætte på bærekomforten. Rygsækken er nem at justere og er polstret godt i forhold til dens vægtklasse.

I varmt vejr mærker man, at det er ikke det mest ventilerende bæresystem på markedet, men i gennemsnitlig skandinavisk vejr fungerer det fint.

Med VersaClick kan man udskifte den vandtætte lomme, som følger med rygsækken. Lommen er en rigtig god idé, der gør det muligt at holde telefonen eller lignende tør.

Lommen skal dog ikke fyldes for meget op, da armen snitter i mod og dermed generer huden. Heldigvis er det nemt at tage lommen af, hvis den irriterer.

Tilpasning
Versant 60 laves kun i én herrestørrelse og én damestørrelse, da rygsækken kan justeres til næsten enhver ryglængde. Den justerbare torso sker via velcro-justering med et enkelt greb.

Systemet er enkelt og effektivt. Udover at ryglængden kan justeres med 12 centimeter, så kan hoftebæltet også justeres i længden med 10 centimeter. Hvis man som mand ikke er så høj, bør man vælge damemodellen.

Jeg selv er 180 centimeter og skal have ryglængden næsten i bund på herremodellen. Hvis man til gengæld er meget høj, så sidder topstrammeren lige ud foran skulderstroppen og en ideel vinkel på omkring 45 grader er svær at opnå.

Alt i alt er det de små detaljer, der gør den store forskel.

Vandtæt løsning
Ligesom det er tilfældet med Thule Stir 35, som vi tidligere har testet, så har Versant 60 også et trekvart regnslag. Idéen er, at selve rygsækken er fuldstændig vandtæt i den nederste fjerdedel af bunden, og at regnslaget ’kun’ kan trækkes over den sidste trekvarte del.

Den nederste del bliver ofte udsat for vand og slid fra underlag, og det kan være et problem med almindelige regnslag, at de er så tynde, at de nemt går i stykker.

Med den vandtætte løsning i bunden af rygsækken har man den kraftige styrke fra det slidstærke nylon, hele rygsækken er lavet i, og man behøver ikke bekymre sig.

Regnslaget kan trækkes over øverste del, når det er nødvendigt, og kan nemt sættes på med elastik. Regnslaget har også spænder, som kan fastmonteres på rygsækken, så vind eller andet ikke tager fat i regnslaget, eller vand ryger ind af siden.

En anden fordel ved det trekvarte StormGuard-system er, at det er nemt at få fat i ting fra sidelommer, selvom regnslaget er på. Sidelommerne er udenfor regnslaget, men der samler sig ikke vand, da der er et lille hul, som gør det muligt for vandet at rende ud.

Brugervenlighed er i top, dog er sidelommerne en smule korte i materialet, så høje, smalle flasker står lidt ustabilt. Til gengæld er det utrolig let at få flasken op af sidelommen og tilbage igen, når man har rygsækken på.

Detaljer gør forskellen
Versant 60 har et smart aftageligt låg, der kan forvandles til en skuldertaske/rygsæk. Tasken sidder ganske godt i forhold til det enkle system og har tre lommer samt mulighed for at påsætte VersaClick-lommen.

Alt i alt er det de små detaljer, der gør den store forskel. Man kan blive ved med at beskrive de mange detaljer, og jeg er også nødt til at komme med endnu en: Ved de fleste stropper sidder en elastik, så løse ender kan pakkes væk. Det er en lille detalje, men det gør det betydeligt nemmere at bruge rygsækken.

Thule Versant findes i tre farver, og fås i en 50, 60 og 70 liters model. Det er derudover muligt at købe flere ting til VersaClick-systemet, såsom en holder til drikkedunk.

Thule

Versant 60
Pris: 1699,-

Bedømmelsen

Thule Versant 60 er en rygsæk med egenskaber og funktioner, der gør den helt speciel. Rygsækken prøver ikke at være alle andre, men er sin helt egen på den gode måde. Med sækken på ryggen er man godt klædt på til de fleste ture, og man forelsker sig hurtig i de mange gode detaljer.

9/10: Wow, vi er imponerede
Super nem justering af pasform, stor indgang på front, kraftigt hoftebælte, vandtæt i bunden, løsningen i forhold til regnslag, prisen, udseendet, elastik om stropper, vandtæt lomme med VersaClick, styrke, skuldertaske
Middelmådig ventilation, sidelommers højde

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Thule Versant 60
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Thule Versant 60 ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this