MSR Hubba Hubba NX

Teltet her har i en rum tid ligget i toppen, når det kommer til feltet af telte for feinschmeckere, der søger solide telte, der kan klare mosten, men ikke vejer det store.
Nu kommer det i en opdateret 2020-version, der skulle være endnu bedre end den tidligere udgave.
MSR Hubba Hubba NX vandt således guldmedaljen i teltkategorien på grejmessen ISPO, hvor juryen bemærkede, at teltet ”stadig er det samme højkvalitetstelt, som det er kendt for at være: let at sætte op og med god plads. En krævende vandrer og outdoorentusiast vil elske den nye version med forbedrede detaljer.”
Detaljerne, der bliver henvist til, er for eksempel, at teltet har fået en ny coating, der gør det tre gange så vandtæt som tidligere. Sømmene er også nye og lavet med en type tråd, der kan udvide sig og dermed hjælper yderligere til med at holde elementerne ude.
Det er også med til at øge holdbarheden, da sømmene ikke længere behøver være tapede.
Det fritstående, tresæsoners, topersonerstelt vejer 1.54 kilo.
Ca. 3.800 kr. / www.msrgear.com

Bliv en del af fællesskabet
Fællesskab, viden og oplevelser, samlet ét sted.
PRØV MEDLEMSKAB I 4 MDR. FOR 49 KR.- Adgang til alle ruter & guides
- Deltag i fællesture
- Find turmakker