
Osprey Talon 44
God rygsæk til hytte til hytte-ture
Testet af Rasmus Simonsen20. november 2018Kun for medlemmer
Karakter: 6 ud af 10.
Godt produkt
Talon 44 fungerer rigtig godt, hvis vægten holdes på et minimum på f.eks. hytte til hytte-ture eller den lette weekendtur. Det er godt med rammen i 44-literudgaven, men det hjælper ikke nok på bærekomforten, da polstringen ikke har støtte nok til særlig meget vægt. Volumen og hvor meget vægt, den kan bære komfortabelt, burde hænge bedre sammen, da det ville give en noget større brugsflade.
Fordele
- Lav vægt, rummelige elastiske sidelommer med to indgange, ”stove on the go”, fin ventilation i forhold til tæthed til ryg, lommer på hoftebæltet, fin fordeling af vægt til hoftebæltet, finjustering af ryglængde, muligt at gemme stropper væk til vandrestav
Ulemper
- Intet regnslag, hoftebæltet er kun let polstret, spinkle skulderstropper til 44 liter, kan slet ikke bære den vægt komfortabelt, som Osprey råder til
Pris 1.299 kr.
Køb i Eventyrsport (åbner i ny fane)Køb i Friluftsland (åbner i ny fane)Læs mere på ospreyeurope.com (åbner i ny fane)Stor klassiker
Osprey har lavet en ny og større version af deres klassiske Talon-rygsæk. Den nye udgave på 44 liter har mange gode egenskaber, men bæresystemet trækker ned.
Talon 44 har et let, luftigt bæresystem, som går igen fra 11, 22 og 33 literudgaverne, men til forskel fra de mindre modeller har den en rammekonstruktion, der hjælper med at fordele vægten ned til hofterne.
Bæresystemet på skulderremme og hoftebæltet er dog noget spinkle til den forholdsvis store volumen. Bærekomforten er ikke optimal, når vægten overstiger 8-10 kilo, og hoftebæltet skal strammes meget ind - så meget, at det kan mærkes på hoftebenene. Osprey råder til en kapacitet på 12-18 kilo. Det, synes jeg, er fuldstændig urealistisk. 10 kilo er maksimum for, hvad bæresystemet kan lede af vægt ned i hofterne, og hvad stropperne kan kapere, uden det er ubehageligt at have rygsækken på.
Talons bæresystem er efter min mening til langt mindre vægt og volumen end 44 liter. Talon-serien er velfungerende i mindre volumen, hvilket vi oplevede, da vi testede Talon 22 for nogle år tilbage, men skal du have mere end 8-10 kilo i rygsækken, råder jeg til en rygsæk med et kraftigere bæresystem; f.eks. Ospreys Kestrel-serie.
Fortsæt hele testen som medlem
Bliv medlem af Opdag Verden og få adgang til hele testen, alle artikler, vandreruter og fællesture.
- Over 3.000 kvalitetsartikler
- Vandreruter med GPS navigation
- Guidede fællesture
- Magasinet 6 gange om året
Log ind eller bliv medlem for at læse hele testen
Grejnørderi
Har du spørgsmål, erfaringer eller nørdede input til testen?
Del dem med fællesskabet på Mødestedet.
