Begynderpakkelisten

KLAR TIL TUR FOR 10.000 KR.

At købe nyt udstyr er en balancegang mellem pris, kvalitet, vægt og behov. Vi har sammensat en pakkeliste til vandreture med overnatning, hvor vi har vægtet prisstærke produkter, der ikke nødvendigvis er de førende på markedet, men som fuldt ud opfylder kravene til en weekendvandretur eller lignende i forår, sommer og efterår.

Begynderpakkelisten.jpg
Skrevet af: Rasmus Bech
Opdateret den 27. jul 2023
Læst af: 15147

At købe nyt udstyr er en balancegang mellem pris, kvalitet, vægt og behov. Vi har sammensat en pakkeliste til vandreture med overnatning, hvor vi har vægtet prisstærke produkter, der ikke nødvendigvis er de førende på markedet, men som fuldt ud opfylder kravene til en weekendvandretur eller lignende i forår, sommer og efterår.

atmos 65 green s15 lr

rygsækOsprey Atmos AG 65
Der er steder, man kan gå på kompromis, når man køber udstyr, men rygsækken bør ikke være et af dem. Osprey Atmos AG 65 har et gennemført bæresystem, yder glimrende ventilation til ryggen og har en række fremragende detaljer. Det betød, at den gik karakteren 10 ud af 10 i vores egen test og vandt Gold Award til den prestigefulde OutDoor Industry Award i 2014. Kig evt. også på lillebroren, Atmos AG 50. Den har mindre plads, så man bliver tvunget til at pakke færre ting og ender med en lettere rygsæk ude på stierne.

2.099 kr.


Endeavour 130152 001
TeltRobens Endeavour 
Dit Telt er dit hus på tur (med mindre du sover indendørs eller i shelter) og er ofte en stor vægtsynder i rygsækken. Jo lettere de er, jo mere skal du normalt punge ud, så igen er det kompromisets kunst. Robens Endeavour vejer 2,5 kilo, hvilket er i den absolut godkendte ende af vægtskalaen, især når man tager prisen og funktionaliteten i betragtning. Teltet rejses med inderteltet først, har en enkelt apsis og selvfølgelig myggenet samt en tørresnor. Derudover holder det selvfølgelig regn ude, og der er ventilation i top og bund, så der ikke opstår kondens.

1.329 kr.


jr gear insulated traverse
Underlag: JR Gear Insulated Traverse Core Mummy
Du skal sove ordentligt på tur, og underlaget skal desuden være med til at isolere mod kulde fra jorden. Det måles i den såkaldte R-værdi. Der er overordnet tre forskellige underlag: skumunderlag, som er de mindst behagelige, fylder mest, men også er lettest, billigst og ikke kan punktere. Selvoppustelige underlag er mere behagelige, men koster også mere. Dog ikke så meget som de oppustelige, der ofte er de letteste og dyreste. Vi har valgt et prisstærkt, oppusteligt underlag, der med en tykkelse på ni cm er meget komfortabelt at ligge på, vejer meget fornuftige 570 gram og ikke sprænger banken. Samtidig er det robust.

699 kr.


pamir 250063v16 001
soveposeRobens Pamir 500 
En god nats søvn er uvurderlig på tur. Overordnet set kan du vælge mellem dunposer og fibersoveposer. Dunsoveposer er generelt lettest, blødest og fylder mindst, men fiberposer har den fordel, at de varmer, selv hvis de bliver våde. Her er dunposerne mere udfordrede, da dunene klapper sammen og mister isolationen, hvis de bliver våde. Vi har valgt en prisstærk tresæsoners dunsovepose fra Robens med en komforttemperatur på -6 for mænd og 0 grader for kvinder. Den halve lynlås er med til at holde vægten nede på blot 940 gram, hætten har snøre i kanten, og der er en isoleret varmekrave.

2.199 kr.


Mimer stove 224394
Brænder: Primus Mimer Stove
Du kan vælge de større Kogesæt, hvor du kan lave ’rigtig’ mad på tur, men hvorfor ikke starte med en lille, simpel og trofast gasbrænder, som ikke koster alverden og kun vejer 227 gram? Den sørger nemt for at koge vand til den frysetørrede mad, havregrøden og morgenkaffen.

249 kr.


classic set 732340
Gryder: Primus Classic Set
To aluminiumsgryder (lad evt. den ene blive hjemme), låg og grydegreb. 540 gram. Mere behøver du ikke.

249 kr.


Flexicup Red FC1000 Up
Kop: FlexiCup foldekop
Du skal have en foldekop. Den vejer 23 gram, fylder næsten ingenting og kan stort set ikke gå i stykker. 

19 kr.


spork cyan 7493389664 Spork
Bestik: Light My Fire Spork
Kniv, gaffel og ske i én. 9 gram. Det er det.

20 kr.


authentic ltr gtx asphalt 3
Vandrestøvler: Salomon Authentic LTR GTX
Gå ikke på kompromis med din Vandrestøvle. Støvlen skal holde dine fødder tørre, men samtidig tillade dem at ånde, så du ikke får svedige fødder. Den skal beskytte din fod mod underlaget og yde støtte. Salomon-støvlen her er lavet i ruskind kombineret med syntetiske materialer og foret med en vandtæt, åndbar Gore-Tex-membran. Støvlen har et mellemhøjt skaft med god polstring, som giver rigelig støtte til anklen, når du vandrer med rygsæk på velbetrådte stier. Sålen har et aggressivt mønster, der hjælper dig til at stå bedre fast.

1.399 kr.


phd outdoor lite crew m med
sokkerSmartwool Phd Outdoor Lite Crew Men
Det er frygtelig vigtigt, at dine fødder har det godt, ikke bliver for varme og er godt beskyttede på vandreturen. Uld er naturligt bakteriehæmmende, temperaturregulerende og varmer, selvom det bliver vådt. Strømpen her har desuden strategisk placerede sømme, så intet generer og øger risikoen for vabler.

189 kr.


zip off pant women beluga 6
Vandrebukser: Haglöfs Zip Off Pant Women
Vi har valgt et par hurtigtørrende Vandrebukser, hvor du kan lyne benene af og gøre bukserne til shorts. Haglögs Zip Off Pant Women er hverken helt tynde eller helt tykke, men lægger sig midt mellem. De er dermed alsidige og kan bruges til et væld af forskellige aktiviteter. Da de er strækbare, er de ekstra behagelige at vandre i. Knæene er faconsyede.

899 kr.


OASIS LS CREWE BLACK W FW14
Inderlaget: Icebreaker Oasis LS Crewe BF200 WMS
Dit inderste lag tøj skal være i stand til at transportere sved væk fra kroppen, og her har uld nogle formidable egenskaber. Det varmer, selvom det bliver vådt, og er aldeles fremragende til at regulere temperaturen. Desuden kommer det ikke til at lugte så slemt, som syntetiske materialer hurtigt gør. Undertrøjen her fra Icebreaker er lavet i merinould, som ikke kradser, men til gengæld føles blødt og lækkert mod huden. Den har sømløse skuldre, så der ikke er noget, der generer, når du får en rygsæk på.

699 kr.


solo jacket M deep woods 60
Mellemlaget: Haglöfs Solo II Jacket
Dit mellemlag skal isolere og sørge for, at du ikke bliver kold. Jakken her er syet i mikrofleece, og den varmer godt, selvom den ikke fylder meget. Der er lommer med lynlås og høj hals med hagebeskytter.

699 kr.


loke jacket black 62252 990Yderlaget: Helly Hansen Loke
Skaljakken er dit værn mod elementerne. Den er den, du hiver frem, når det blæser eller regner, så den skal være vindtæt og vandtæt. Skaljakker kan koste adskillige tusinde kroner, men her finder vi en solid jakke til en fornuftig pris, der nok skal holde dig tør under bygen. Jakken har justerbar hætte, ærmer og underkant, og der er ventilationsåbninger under ærmerne. Den er desuden så lille, at den kan pakkes sammen i sin egen lomme.

999 kr.


eddy 075 charcoal 53355 S15
Drikkedunk: Camelbak Eddy Bottle 0,75 liter BPA-free
Du kan selvfølgelig bare tage en gammel plasticflaske med hjemmefra, men det er bare langt mere lækkert at have en rigtig drikkedunk. Tuden på den her er drypfri, og dunken kan gå i opvaskemaskinen.

149 kr.


 Astro Black BD620636 BLAKAs

PandelampeBlack Diamond Astro 150 Lumen 
Du har brug for lys i lejren eller på stien, hvis du skulle ende i mørket. Pandelampen her lyser med 150 lumen, rækkevidden på 40 meter er rigeligt, og der er en brændetid på op til 100 timer, alt efter hvilken styrke, du indstiller lampen på. Vægten er på 80 gram inkl. 3 AAA-batterier.

169 kr. 

Andre spændende artikler


Danmarks Naturfredningsforening: DF vil svække naturbeskyttelsen

Danmarks Naturfredningsforening: DF vil svække naturbeskyttelsen

Bornholm

Bornholm

Weekendtur Røsnæs rundt

Weekendtur Røsnæs rundt

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this