tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Helsport Huldreheimen -2 | Opdag Verden

Helsport Huldreheimen -2

Norske Helsport har i årevis produceret kvalitetssoveposer, som blandt andet anvendes af Sirius Patruljen i den grønlandske vildmark. Nu er Helsport gået hele vejen og har udviklet en soveposeserie udelukkende designet med fokus på den kvindelige anatomi. Opdag Verden har testet Helsport Huldreheimen -2.

Huldreheimen er en serie af soveposer, der tager højde for, at kvinder typisk har brug for bedre isolering end mænd. Samtidig er posens design tilpasset kvindens bredere hofter og kortere længde og har ekstra isolerende andedun i fodenden. Kraven ved skuldrene er ligeledes tilpasset kvindens smallere skulderparti for at sikre, at varmen bliver i posen.

Vi testede fiberudgaven i normallængden, som måler 75 x 200 cm og anbefales til kvinder op til 170 centimeter. Med mine 172 centimeter fandt jeg posen lidt for kort og ret smal, og jeg manglede bevægelsesfrihed og lidt luft om fødderne. Men posen findes heldigvis også i en lang model, der passer til kvinder op til 185 centimeter. Hvis du også ligger på grænsen, så test den lige, inden du køber.

Gør sig godt til den danske vinter
Huldreheimen gør sig godt til den danske vinter med komforttemperaturer, der strækker sig fra -20 til +110 baseret på de europæiske EN-standarder (T-comfort). Desuden anvender Helsport sine egne målinger, hvor Huldreheimen angives til at kunne klare ned til -120, hvilket er et godt stykke fra T-comfort-temperaturen.

Jeg vil klart holde mig til T-comfort-temperaturen, fordi enten tilhører jeg gruppen af ekstraordinære frossenpinde, eller også må jeg igen tilslutte mig min egen lille lommefilosofi indenfor soveposer, hvor jeg ofte må trække små ti grader fra producenternes angivne komforttemperatur.

Jeg testede blandt andet posen en kold maj nat i Gribskov under åben himmel med temperaturer omkring frysepunktet. Da jeg krøb i posen efter de obligatoriske kuskeslag og hop på stedet, blev jeg positivt overrasket over, hvor varmt der med det samme var om mine bare fødder og ben. Endvidere er posen foret med blødt mikropolyester, som giver en fornemmelse af, at posen allerede er varm, når man kryber i den.

I løbet af natten vågnede jeg et par gange, men det var med smil på læben, at jeg kunne konstatere, at jeg stadig var varm. I nattens sidste par timer vågnede jeg dog ved, at jeg frøs om bagdel, lår og fødder, men ikke så meget, at jeg ikke kunne falde i søvn igen.

Helsport Huldreheimen -2 / 1899 kroner / Få oplyst nærmeste forhandler på telefon 58 35 32 91

  • Mærke: Helsport
  • Model: Huldreheimen -2
  • Pris: 1899 kroner
Seems you have no WidgetKit installed but this feature relies on it.

Take in consideration that you could need the FULL WidgetKit version.
Vibe Sørensen, Fredag, 28 december 2012, hits: 2808

Log ind

Filtrere i udstyrstests

Find en artikel

Log ind