tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Haglöfs Active Warm  | Opdag Verden

Haglöfs Active Warm

For at bevare overskuddet når man er på tur, er det essentielt at holde sig varm og tør. Og det er hér, at valget af det helt rigtige undertøj kommer ind i billedet. Vi har haft Haglöfs Active Warm med på vinterfjeld i Norge.

Med Active Warm har Haglöfs lavet undertøj, som kombinerer egenskaber fra uld (18 % merino) og kunststof (78 % polyester; 4 % elastan). Dette undertøj er dejlig varmt og blødt. Merinoen øger undertøjets varmeevne, mens kunststoffet gør det strækbart, hvilket giver rigtig god pasform, komfort og bevægelsesfrihed. Netop pasformen er virkelig god på dette produkt, og strækket i materialet gør, at den vil sidde godt på de fleste. Alle syningerne er flade og placeret således, at de sidder mindst muligt i vejen, så man undgår den værste hudirritation. Undertøjet fås i sort med røde syninger og omvendt – og det ser faktisk rigtig godt ud.

Dette produkt kommer bedst til sin ret under høj aktivitet i koldt vejr, da kunststoffet øger svedtransporten. Selv efter flere dage med langture på ski, lugtede tøjet ikke slemt, som mange andre kunststofprodukter vil have tendens til.

Jeg var i starten lidt skeptisk overfor undertøjets varmeegenskaber, da jeg ellers altid sværger til mit undertøj i 100 % uld og har meget tendens til at fryse. Men netop på dette punkt blev jeg meget positivt overrasket. Trøjen er dejligt lang og har ekstra længde bagtil, så det ikke skiller så nemt på midten Bukserne har en dejlig bred elastik, som ikke strammer på maven. Den høje hals på trøjen er virkelig dejlig og strammer heller ingen steder.

Dette undertøj er generelt lækkert og har mange positive tiltag. Problemet er, at markedet indenfor dette felt er meget stort, og for at gøre sig bemærket, skal man derfor enten kunne konkurrere rigtig godt på pris eller introducere et meget nytænkende produkt. Ingen af delene er lykkedes 100% for Haglöfs, selvom de har lavet et fint, funktionelt og lækkert udseende produkt af god kvalitet.

Seems you have no WidgetKit installed but this feature relies on it.

Take in consideration that you could need the FULL WidgetKit version.
Seems you have no WidgetKit installed but this feature relies on it.

Take in consideration that you could need the FULL WidgetKit version.
Lærke Stewart, Tirsdag, 27 marts 2012, hits: 2923

Log ind

Filtrere i udstyrstests

Find en artikel

Log ind