tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Teva Chair 5 | Opdag Verden

Teva Chair 5

Teva Chair 5 er udviklet til skilifteoperatører, deraf navnet Chair 5. Teva prøver ihærdigt at komme ind på vintersportsmarkedet, og de er rigtigt godt på vej med denne nye, lette vinterstøvle.

Mange vinterstøvler virker tunge og klodsede, men Teva har med deres Chair 5 formået at lave en praktisk, let støvle, som endda også ser ret godt ud. Støvlen er designet med ideen om at kunne bruges fra bjerget til baren, og de har helt bestemt fat i noget. Jeg vil ikke et øjeblik betænke mig på at bruge støvlen til hverdag eller afterski.

Der er meget andet end udseendet, der gør denne støvle til noget særligt. Teva Chair 5 vejer kun omkring 500 gram per støvle og er derfor en meget let vinterstøvle sammenlignet med de fleste andre vinterstøvler.

Chair 5 er opbygget med en yder- og inderstøvle. Yderstøvlen er lavet i kraftig nylon med tapede sømme, der sikrer 100 procent beskyttelse mod vind og vand. Jeg har været ret hård ved støvlen, men til trods for de lette og tilsyneladende skrøbelige materialer har støvlerne taget imod øretæverne uden at vise tegn på slitage.

Støvlen kan spændes godt til omkring foden, og den støtter faktisk rigtigt godt. Den er fast og stiv, hvor den skal støtte, men samtidig er den fleksibel og blød, så man stadig har en god bevægelsesfrihed. Velcro-lukningen gør det let at tage støvlen af og på, og snørebånd giver mulighed for ekstra tæt tillukning.

Den udtagelige inderstøvle er isoleret med 250 gram Thinsulate LiteLoft fiberfyld, som holder fødderne dejligt varme. Den har fast bund, der også gør den velegnet som hjemmesko, når man har smidt yderstøvlen. Teva har deres egen sål (White Spider Rubber), som er lavet til at være særlig skridsikker. Jeg testede den på glat underlag og havde godt greb, så is og sne kan bare komme an. Sålen er i det hele taget god og kan sagtens bruges til lettere vandring.

Det smarte er også, at støvlen kan komprimeres en hel del, så til vinterens kolde ture vil jeg helt sikkert overveje at tage Teva Chair 5 med i rygsækken. I det hele taget er det svært at finde noget skidt at sige om Chair 5, da den indeholder så mange detaljer, som gør den så gennemført.


Teva Chair 5 / 1499 kroner / www.fritidsagenten.dk  / +45 44 47 90 94

Seems you have no WidgetKit installed but this feature relies on it.

Take in consideration that you could need the FULL WidgetKit version.
Rasmus Simonsen, Mandag, 10 december 2012, hits: 3128

Log ind

Filtrere i udstyrstests

Find en artikel

Log ind