tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Forestia Turmad - Opdag Verden
Du er her:

Forestia Turmad


Færdig & smagfuld

Forestia er et alternativ til f.eks. frysetørret mad i form af færdige retter i folieposer, som bare skal opvarmes ved brug af et medfølgende varmeelement. Du behøver hverken ild eller brænder; blot lidt vand til at starte varmeelementet.

I sommeren 2019 var der afbrændingsforbud i Norden, og det er slet ikke unormalt, at det sker i mange andre dele af verden, men ved hjælp af en kemisk proces er det faktisk muligt at få varm mad på tur uden ild.

Man skal blot tilføje 60 ml vand til en pose Forestia, og så begynder en kemisk proces, hvor et varmeelement giver varme nok til at lune retten godt. Maden bliver ikke kogende varm, og det savner vi.

De kemiske poser er desuden engangsprodukter, så produktet har et højt ressourceforbrug og kan ikke ligefrem betegnes som bæredygtigt, og når man tilføjer vand til varmeelementet, suger det vand, hvilket vil sige, at det vejer mere efter brug.

En ’heater bag’, varmepose, vejer 40 gram inden brug og omkring 75 gram efter. Normalt mister man vægt ved at bruge brændstof, men her får man altså mere vægt, som skal tages med tilbage fra tur og smides ud.

Energien værd
Generelt er der en god sammensætning af protein-, kulhydrat- og fedtmængde i måltiderne. Kalorieindholdet varierer meget i de forskellige retter og smagsvarianter, og mængden af energi er lige i underkanten til et hovedmåltid.

De fleste af måltiderne har ikke kunnet stå alene for at mætte mig på tur. Forestia vejer 350 gram pr. måltid, hvor frysetørret mad vejer omkring 100-200 gram for et enkelt måltid.

Sammenligner man Forestia med dåsemad eller forskellige ingredienser, som skal tilberedes fra bunden, så vil dette måltid, som regel, være lettere.

Forestia har en lang holdbarhed på op til 36 måneder, og en stor fordel ved ikke at dehydrere maden er, at smagen bibeholdes bedst muligt. Som det ses på vores vurdering af smag skinner det tydeligt igennem med de fleste smagsvarianter, og jeg vil uden tvivl tage et enkelt eller to måltider med på længere tur, til når smagsløgene skal forkæles, og det skal være nemt. Vi har smagt på fem af de 12 Forestias varianter.

Karrykylling m. langkornede og vilde ris
Virkelig god smag og masser af bid i retten. Store stykker kylling samt masser af krydderi og smag gør, at vi ligefrem vil sige, at den kunne være blevet serveret på et spisested.
Kalorier: 469 kcal.
9: FORTRINLIGT – Wow, vi er imponeret over kvaliteten. Kan varmt anbefales.

Pasta med basilikumspesto
Der er desværre ikke så meget andet end at sige smattet pasta, kvalm smag og sidst men ikke mindst, at jeg simpelthen ikke kunne spise op, selvom jeg var sulten. Det eneste positive ved retten er, at kalorieindholdet er højt, men hvad nytter det, når man ikke kan spise op. Hvorfor ikke bare købe et glas pesto og en pose pasta i stedet?
Kalorier: 623 kcal
1: PINLIGT – Dumpet. Sløjt, sjusket, tarveligt – i hvert fald ikke godt nok.

Bøf Stroganoff
Store stykker kød i fyldig sovs. Smagen er lidt flad, og retten savner krydderi. Der kunne sagtens være flere ris i retten.
Kalorier: 416,5 kcal.
5: IKKE DÅRLIGT – Udmærket produkt, men der mangler stadig noget, før vi får armene over hovedet.

Chili con carne med fuldkornsris
God konsistens og masser af smag og bid i både bønner, kød og grøntsager. Kødet er hakket i mindre stykker, så man får ikke samme fornemmelse af store stykker kød, som i nogle af de andre retter. Der kunne sagtens være flere ris i retten.
Kalorier: 350 kcal.
8: KVALITET – Produktet fortjener applaus – her går du ikke galt i byen.

Lammegryde med vilde ris
Er du til lam, får du virkelig meget smag og konsistens af lam i måltidet. Du får en ret med store stykker mørt kød og en syrlig, krydret sovs, der dog efter min mening er alt for tynd. Der er ikke meget ris i retten, så vi savner endnu engang endnu flere kalorier.
Kalorier: 388,5 kcal.
8: KVALITET – Produktet fortjener applaus – her går du ikke galt i byen.

Forestia

Turmad

Bedømmelsen

Et anderledes bud på turmad med både store fordele og ulemper. Vi er meget overraskede over, hvor meget smag maden har, og det er efter vores mening vægten værd til udvalgte måltider på tur. Selve metoden at varme maden på er nem og fungerer, men der er også nogle mindre gode ting ved konceptet.

6/10: GODKENDT – Det er sgu et godt produkt, men der er stadig plads til forbedringer.
Behøver ingen ild, ikke behov for ferskvand, smag og følelsen af et rigtigt måltid
Vægten, varierende kalorieindhold, maden bliver ikke gennemvarm, varmekilden er et engangsprodukt
Pris: per styk: 89,-

Karakterskala

0: SKANDALE – Hvordan kom dette produkt nogensinde i produktion!?
1: PINLIGT – Dumpet. Sløjt, sjusket, tarveligt – i hvert fald ikke godt nok.
2: BESTÅET – Men kun lige med røven i vandskorpen.
3: SKUFFENDE – Øv, vi havde nok håbet på lidt mere, men trods alt bestået.
4: JÆVNT – Tilfredsstillende, men heller ikke mere end det.
5: IKKE DÅRLIGT – Udmærket produkt, men der mangler stadig noget, før vi får armene over hovedet.
6: GODKENDT – Det er sgu et godt produkt, men der er stadig plads til forbedringer.
7: OVER MIDDEL – Gennemarbejdet og lækkert. Det skal du nok blive glad for.
8: KVALITET – Produktet fortjener applaus – her går du ikke galt i byen.
9: FORTRINLIGT – Wow, vi er imponeret over kvaliteten. Kan varmt anbefales.
10: PERFEKTION – Tak! Det bliver simpelthen ikke bedre end det her!

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind