tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Hennessy Hammock Expedition Asym Zip - Opdag Verden
Du er her:

Hennessy Hammock Expedition Asym Zip


Hennessy Hammock er et lille firma, der er specialiseret i hængekøjer. Manden bag hængekøjerne, Tom Hennessy, har været fascineret af hængekøjens muligheder, fra han var ung og eksperimenterede med at videreudvikle konceptet. Det ses tydeligt i den her unikke type hængekøje.

Normalt ligger man lidt i en bananform i en hængekøje, men Asym Zip har et asymmetrisk snit, der får én til at ligge lidt diagonalt og næsten helt vandret (efter lidt øvelse). Det gør noget specielt ved liggekomforten, og jeg har ikke før oplevet at kunne ligge komfortabelt på siden i en hængekøje.

Jeg har brugt et oppusteligt underlag i køjen, og det er nemmere end ved andre hængekøjer, men stadig ikke helt ideelt. Det ideelle er et skumunderlag eller et oppusteligt underlag udviklet til en hængekøje sammen med Hennesy Hammocks egne udviklede folieunderlag.

Køje og myggenet hænger sammen, og lynlåsen går imellem de to materialer. Køjen kan åbnes fra ende til anden og er nem at komme ind og ud af. Det er nemt at komme til sine ting fra køjen, og de ligger fint beskyttet under køjen. Det er en god ide at bruge et regnslag til at lægge rygsækken i, så tingene er beskyttet mod fugt fra jorden.

God lomme, utydelige snore
Myggenettet er kraftigt og giver god beskyttelse mod kravl samt udsigt ud af køjen. Tovejslynlåsen kan placeres, hvor man nemmest får fat i den, men de sorte snore går dog i et med myggenettet. En rigtig god detalje er udstyrslommen med to lommer inde i hængekøjen.

Den hænger på snoren, der holder myggenettet på afstand, og kan rykkes frem og tilbage efter behov. I hver side af hængekøjen sidder elastiske stropper, som hjælper med at strække køjen ud og give stabilitet. Man skal dog passe på ikke at træde i dem, da de ligesom andre stropper også er helt sorte og svære at se i mørket.

Stropperne til regnslaget og køjen skal bindes til noget eller pløkkes fast i jorden. Pløkkerne skal man selv sørge for at tage med, og det foretrækker jeg, da man ikke lige ved, om der er noget at binde fast i.

Opspænding og regnslag
Asym Zip er nem at sætte op og hurtig at tage ned. Dog er der mange snore, der kan vikle sig sammen, og der medfølger intet nemt system til at binde køjen fast med udover rebet selv. Er du velkendt med knob og efterspændingsmetoder, så er det intet problem, men brugervenligheden kunne være bedre. Flere hængekøjeproducenter har udviklet nemme opsætnings- og efterspændingsmetoder.

Regnslaget er 30 % større end selve hængekøjen, men det kunne godt være lidt større. Jeg har på ingen måde oplevet problemer i regnvejr, jeg har været ude i, men hvis det blæser, og regnen ikke bare står lodret ned, så ville jeg være lidt nervøs for, hvordan den afskærmer. Jeg har dog nydt at kunne sidde op i køjen og drikke en kop kaffe, og det kan man sagtens gøre helt tør, og komfortabel, selvom det regner.

Det er muligt at tage oversejlet af og dermed bruge det for sig selv, eller at lade det ligge derhjemme hvis klimaet er til det. Det er desuden en utrolig nem og smart løsning, at man kan stramme tarpen, selvom køjen er sat op, bare ved at rykke lidt på en knude. For at beskytte rebet og træerne medfølger der to ”webbing”-remme, som vikles om træet. Rigtig fin løsning.

For fuld styrke
Asym Zip er lavet i kraftig 210D Oxford Nylon, og regnslaget er i 70D Polyester – yderst kraftig i forhold til mange andre hængekøjer på markedet. De kraftige materialer øger vægten en smule, men med en vægt på 1247 gram inklusive regnslaget på 280 gram, så er det ganske fornuftigt for en enmandslejr.

Hængekøjen kan tage op til 114 kilo, og en personlængde på 183 cm. Er du højere, findes der en længere version, som også kan rumme en højere vægt. Sammenpakket fylder køjen kun 23 x 18 x 10 centimeter. Ønsker du en lejr til ophold og socialisering, så er det ikke denne type, du skal gå efter.

Det er heller ikke den letteste køje på markedet, eller den nemmeste at sætte op, men dens stærke materialer og høje komfort gør den til en unik køje at ligge i.

Hennessy Hammock

Expedition Asym Zip

Bedømmelsen

Hennessy Hammock Asym Zip er et gennemført enmandssovesystem med gode funktioner og materialer. Sættet er kompakt, har fornuftig vægt i forhold til styrke og kvalitet, der er til at stole på. Komforten er høj, og hele sættet kan hurtigt sættes op, så man er sikret en tør køje. Udover enkelte småting, så er denne hængekøje ikke til stå for.

8/10: KVALITET – Produktet fortjener applaus – her går du ikke galt i byen.
Liggekomfort, medfølgende tarp, myggenet, muligt at sidde i den, meshlomme inde i køjen, mulighed for sammensat tarp og hængekøje, nem opstramning af tarp
Lille opholdsområde under tarpen, husk et par pløkker, opsætningssystem kunne være mere brugervenligt
Pris: 1999,-

Karakterskala

0: SKANDALE – Hvordan kom dette produkt nogensinde i produktion!?
1: PINLIGT – Dumpet. Sløjt, sjusket, tarveligt – i hvert fald ikke godt nok.
2: BESTÅET – Men kun lige med røven i vandskorpen.
3: SKUFFENDE – Øv, vi havde nok håbet på lidt mere, men trods alt bestået.
4: JÆVNT – Tilfredsstillende, men heller ikke mere end det.
5: IKKE DÅRLIGT – Udmærket produkt, men der mangler stadig noget, før vi får armene over hovedet.
6: GODKENDT – Det er sgu et godt produkt, men der er stadig plads til forbedringer.
7: OVER MIDDEL – Gennemarbejdet og lækkert. Det skal du nok blive glad for.
8: KVALITET – Produktet fortjener applaus – her går du ikke galt i byen.
9: FORTRINLIGT – Wow, vi er imponeret over kvaliteten. Kan varmt anbefales.
10: PERFEKTION – Tak! Det bliver simpelthen ikke bedre end det her!

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind