Du er her:

Montane Direct Ascent Event Jacket Women


Den ultimative skaljakke er vandtæt, åndbar, vejer og fylder ingenting, ser godt ud og sidder perfekt. Den er slidstærk og kan bruges til alle formål. Og så koster den selvfølgelig ingenting. Sådan en jakke eksisterer selvfølgelig ikke, men hvor tæt på kan man egentlig komme? Vi har tjekket Montanes Women's Direct Ascent eVent Jacket efter i sømmene.

Ved første øjekast er jakken pæn. Enkel, stilren og uden alt for mange unødige detaljer. Når man får den i hænderne, mærker man straks, at den er relativt let. Samtidig føles det som god, gedigen kvalitet. Stoffet virker kraftigt og holdbart, syningerne er pæne og stærke.

Når man tager jakken på, opdager man den gode pasform. Jakken er forholdsvis slank og lang og passer derfor godt til den gennemsnitlige skandinav. Når man endelig begynder at tage den i brug, finder man ud af, at den, trods det simple udtryk, stort set har de nødvendigste detaljer.

God indsnøring, mangelfuld hætte
På fronten sidder to lynlåslukkede stiklommer, der hverken karambolerer med rygsækkens hoftebælte eller klatreselen. Indvendigt er en enkelt mesh-lomme med velcro i toppen. Jakken har gode indsnøringsmuligheder både i livet, forneden og omkring hætten, og de kan alle betjenes med én hånd.

Hætten sidder fint, selvom jeg godt kunne ønske, at den gik længere frem foran ansigtet og skabte mere læ for regn og vind. Jeg har flere gange oplevet, at selvom jeg snørede den helt sammen, fik jeg vand ind omkring ansigtet, som så løber ned ad brystet og hurtigt gør, at man bliver gennemblødt.

Hætten er stor nok til at rumme en klatre- eller cykelhjelm, men så giver den endnu mindre læ. En anden ting er, at jeg som kvinde generelt godt kunne ønske mig, at hætterne på damemodeller var lavet store nok til, at man kunne gemme håret væk under hætten, uden at man dermed følte, at hætten blev lidt for lille.

Sammenlignet med mange af de kraftigere skaljakker er den relativ billig, men holder stadig en god standard.

Slitage på skuldrene
Ærmeafslutningerne er asymmetriske og reguleres i omkredsen med gedigne velcro-lukninger, der fungerer overraskende godt. Udluftningslynlåse under armene er udeladt – sandsynligvis for at spare vægt – men det er en dårlig prioritering, især hvis man bruger jakken til andet end hverdagsbrug

. Selvom eVent-membranen ånder godt, så får man simpelthen brug for at kunne lufte lidt ud indimellem. Et andet ankepunkt er, at jeg efter to til tre måneders usædvanligt intens brug begyndte at se tegn på slid på jakkens inderside oppe omkring skuldrene.

På dage med meget regn arbejdede vandet sig langsomt gennem membranen på de steder, og jeg ville forvente at en jakke, som Montane selv anbefaler til bjergvandring året rundt og i al slags vejr, ville holde bedre til rygsækkens slitage. Men det er måske lidt meget at forlange af en jakke, der kun vejer 440 gram, fylder så lidt og er så relativt billig.

Den perfekte skaljakke?
Women's Montane Direct Ascent eVent® Jacket er en rigtig god allround-jakke. Montane siger selv, at den er perfekt til lange dage i vådt, koldt og blæsende vejr. Her klarer jakken sig ganske udmærket, og den har bestemt også sin berettigelse som hverdagsjakke i det ustadige danske vejr.

Sammenlignet med mange af de kraftigere skaljakker er den relativ billig, men holder stadig en god standard. Og så er den enkel og pæn. Alt i alt har Montane desværre ikke har lavet den perfekte skaljakke. Men hvem har også det? Alting taget i betragtning, og i særdeleshed den aldeles rimelige pris, vil jeg dog mene, at de er sluppet ret godt fra forsøget.

Udgivet d. 7. oktober 2015
Af Lærke Stewart

Montane

Ascent eVent Jacket Women

Bedømmelsen

En rigtig velfungerende jakke med en virkelig god pasform. Enkel og stilren med funktionelle, velplacerede lommer. Den er let med sine 440 gram og fylder ikke meget i rygsækken. Slidstyrken er desværre ikke for imponerende, og hætten kunne godt have gået lidt længere ud foran ansigtet. Den gode pris trækker op.

8/10: Produktet fortjener applaus
Pasform, funktionalitet, let, pris
Slidstyrke, hætte

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind