tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 MSR PocketRocket Deluxe - Opdag Verden
Du er her:

MSR PocketRocket Deluxe


Solid, kompakt & stabil. MSR (Mountain Safety Research) er et solidt outdoorbrand, der virkelig nørder og nytænker teknisk grej, hvad end det drejer sig om telte, vandfiltre eller som her: brændere med masser af knald på.

PocketRocket Deluxe vejer ikke mere end 83 gram, kan ligge sammenpakket i en hånd og kommer i et nylonetui, så den ikke svines til eller beskadiger andre dele i rygsækken.

De tre ben til at stille gryder og pander på, samt simrefunktionen til at finjustere varmen, foldes ud og yder god stabilitet. On-top brændere, som den her type kaldes, er generelt ikke så stabile, men den her fungerer godt med en fod på dåsen og med gryder og pander, der har flad bund. Jeg har haft lidt balanceproblemer med en af mine gryder med vekselvarmere under, men det er generelt for alle on-top-brændere.

Ofte går brænderhovedet på den her type brændere opad som et bjerg, der hvor der er de huller, gassen kommer ud af. PocketRocket Deluxe er lavet omvendt som en dal, der – kombineret med en lille metalkant – giver en helt enkel og ultralet integreret afskærmning mod vind. Det er ikke lykkedes vinden at påvirke min madlavning.

For fuld kraft
Det brede hoved fordeler varmen godt og gør brænderen enormt effektiv. Med sine 3200 W (11.000 BTU) er der en god grund til, at ordet ‘raket’ indgår i PocketRockets navn. En typisk gasbrænder ligger nemlig på 1000-2500 watt, så her er der smæk på i forhold til vægt og størrelse. Og det kan mærkes. Brænderen er effektiv og koger 1 liter vand på 3 minutter og 20 sekunder, hvis vejret ikke er for koldt, eller gasdåsen er ved at være tom.

En helt særlig detalje ved PocketRocket Deluxe er trykregulatoren, som sikrer optimal gasudnyttelse. Normalt er en brænder mindre effektiv i kulde og med manglede tryk i beholderen, når gassen er ved at være tom. Med en trykregulator er det muligt at regulære trykket bedre og gøre brænderen effektiv, selvom gasdåsen er ved at være tom, eller når kulde gør, at gassen bliver til væske.

Jeg har lavet mine egne kogetider med 0,5 liter vand på en næsten tom gasdåse i koldt vejr. Imponerende nok præsterede den en jævn flamme og kogte vandet på under to minutter. Trykregulatoren sikrer altså en effektiv gasudnyttelse, selvom de ekstra watt ikke gør det til den mest gasbesparende brænder på markedet.

Med en 227 grams MSR IsoPro-dåse kan PocketRocket Deluxe brænde i omkring 60 minutter; det svarer til, at den kan koge cirka 17 liter væske.

Mest holdbare piezo-tænder til dato
PocketRocket Deluxe har den mest gennemarbejdede piezo-tænder, jeg har set til dato; den er meget mere end bare en tynd metaltråd. En kraftigere metaldel gør tænderen mindre sårbar, og den har fungeret upåklageligt gang på gang.

MSR siger da også selv, at det er den mest holdbare, de nogensinde har lavet. Det tror jeg på.

Husk dog alligevel altid en reservekilde til ild, for enhver piezo-tænder kan gå i stykker.

Du kan købe brænderen som et brændersæt med en lille gryde, men en fordel ved at købe brænderen for sig er, at du kan matche den med hvilken som helst gryde eller pande, du foretrækker.

MSR

PocketRocket Deluxe

Bedømmelsen

MSR PocketRocket Deluxe er ikke kun en backupbrænder – den kan uden videre træde ind som din næste hovedbrænder, der på trods af sit kompakte design er utrolig robust og yder stor kraft. Den har en smart udformning med ekstra solid tænder og imponerende egenskaber som trykregulator, der sikrer en solid flamme, hvad end det er køligt, eller gasdåsen er ved at være tom. Der er god finjustering af varmen, så du både kan give fuld gas og koge vand på kort tid – eller indstille brænderen på et lavere blus, hvis maden skal simre.

8/10: KVALITET – Produktet fortjener applaus – her går du ikke galt i byen.
Kompakt, effektiv trygregulator, ekstrasolid piezo-tænder, meget vindstabil uden ekstern vindskærm, kan bruges som backupbrænder.
- Pris, stabiliteten på de tre ben for gryder og pander på denne type brænder.
Pris: 659,-

Karakterskala

0: SKANDALE – Hvordan kom dette produkt nogensinde i produktion!?
1: PINLIGT – Dumpet. Sløjt, sjusket, tarveligt – i hvert fald ikke godt nok.
2: BESTÅET – Men kun lige med røven i vandskorpen.
3: SKUFFENDE – Øv, vi havde nok håbet på lidt mere, men trods alt bestået.
4: JÆVNT – Tilfredsstillende, men heller ikke mere end det.
5: IKKE DÅRLIGT – Udmærket produkt, men der mangler stadig noget, før vi får armene over hovedet.
6: GODKENDT – Det er sgu et godt produkt, men der er stadig plads til forbedringer.
7: OVER MIDDEL – Gennemarbejdet og lækkert. Det skal du nok blive glad for.
8: KVALITET – Produktet fortjener applaus – her går du ikke galt i byen.
9: FORTRINLIGT – Wow, vi er imponeret over kvaliteten. Kan varmt anbefales.
10: PERFEKTION – Tak! Det bliver simpelthen ikke bedre end det her!

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind