Du er her:

Patagonia Ascent

Hvis du bare er det mindste smule aktiv, er det svært at komme udenom en god og ikke alt for tung skaljakke, der er uundværlig når vejret viser tænder. Desværre ved de fleste, at gode skaljakker koster mønter, og at der kan være langt mellem de gode kup. Vi var derfor ikke sene til at teste Patagonia-jakken Ascent, der giver smæk for spareskillingerne. 

Hvis der er en ting verdens udstyrsproducenter er gode til, så er det at sprøjte nye, dyre produkter ud på et i forvejen mættet marked, der sjældent ser reelle nyskabelser og revolutionerende tiltag.

Men indrømmet, det er heller ikke retfærdigt at kræve den dybe tallerken genopfundet hver sæson, så derfor er det fedt, når en producent en gang i mellem bare vælger at lave et prisbilligt og velfungerende kerneprodukt, der har de detaljer, man har brug for, og ikke andet.

Sådan en jakke er Ascent fra amerikanske Patagonia, og fra samme sekund man får jakken på, bemærker man det strækbare stof, der giver sig, når du for eksempel bøjer armene, og det er en kæmpe fordel, når man kommer ud i yderpositionerne.
For de 2.200 kroner, får man mange fede, og efter min mening, relevante detaljer som for eksempel lynlåse under armene, tre meget rummelige lommer i net samt en kraftig lynlås i tilsyneladende meget robust plast.

Vores ganske uvidenskabelige test viser, at jakkens åndbarhed ligger på højde med de fleste andre kvalitetsjakker, hvilket i praksis vil sige, at man sagtens kan holde ud at gå ved normalt tempo, mens tung vandring og cykling bliver for varmt – jakken kan simpelthen ikke transportere nok fugt ud gennem membranen. Indersiden føles også lidt plastik-agtig, og er ikke specielt rar mod den bare hud, så skal der svedes i jakken, anbefaler vi, at man har et lag uld eller funktionsundertøj nærmest kroppen.
Hvad angår pasform, er den eneste lille ridse i lakken en front, der har tendens til at bule og kravle op ad maven, hvilket er irriterende under aktiviteter som cykling eller klatring. Generelt har jakken dog en vellykket pasform, der på min krop, hverken føltes for løs eller stram, og samtidig gav plads til et mellemlag.

Patagonia skal i øvrigt have ros for et pænt og nedbarberet ydre, hvor alle snører, remme og andet djævelskab, der kan hænge fast er skåret fra, ligesom hætten virkelig sidder godt og følger hovedet, når den er strammet til.

Opdag Verden // Tekst: Troels Matz, Lørdag, 28 august 2010, hits: 3156

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind