Omtale

BEANSCORP: CAFFLANO KLASSIC - Gold Winner


BEANSCORP: CAFFLANO KLASSIC - Gold Winner

Grad af innovation, funktionalitet, design, materialevalg, håndværk, tilføjet værdi, bæredygtighed

Gold Winner

Cafflano Klassic er en kaffemølle, kaffefilter, stempelkande og termokop i ét. Systemet er udviklet til bedst muligt at kunne lave en god kop kaffe uden at skulle bruge andet end systemet selv. Det er kompakt og opbygget i aluminium for bedst mulig styrke og lavest mulige vægt. Det vejer kun 470 gram alt inklusiv. Sættet er meget intuitivt at bruge og virker gennemtænkt til mindste detalje.  

Juryen udtaler: ”Det er tydeligt, at udviklerne af det her innovative produkt er sande kaffe-aficionadoer med øje for detaljen.”

 

Igen i år har Opdag Verden været på Outdoor Messe i Friedrichschafen for at se efter nye produkter og fedt grej. Det er verdens største messe for indkøbere og presse indenfor friluftsverden, og her bliver der vist produkter, som kommer på markedet året efter – altså i foråret og sommeren 2017.
En ting er sikkert: Det går godt for outdoorbranchen. De mange mærker og produkter kæmper om at være de bedste, hvad end det er for unikke detaljer, at det er ekstremt let, eller det er nytænkende bæredygtigt. Der er alle typer produkter på messen, og mindre mærker kan også gøre sig bemærkede, selvom 12 kæmpe messehaller er fyldt. I år har fokus især været lette produkter, miljø samt kampen om rygsækkemarkedet.
Hvert år uddeles der Outdoor Awards til udvalgte produkter, der gør sig særligt bemærkede. I år blev der uddelt 37 awards. Vi beskriver de otte gulvindere samt et udvalg af nogle af de andre awardvindere.
Vinderne er nyskabende og anderledes produkter, mens guldvinderne er udvalgte produkter, der er særligt nytænkende eller unikke. En enkelt Start Up Award gives til et mindre firma med en god idé, som fortjener omtale og anerkendelse.

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på BEANSCORP: CAFFLANO KLASSIC - Gold Winner
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på BEANSCORP: CAFFLANO KLASSIC - Gold Winner ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
Skrevet af: Rasmus Simonsen
Den 3. september 2016
Senest opdateret den 10. maj 2021
Læst af: 3644