Udstyrstest

Fjällräven bergtagen windshell jacket

Vindtæt vidunder

Skrevet af: Jeppe Gabriel Spence
Den 15. jun 2026
Læst af: 241
Karakter fra test

Vi har fået fingrene i Fjällrävens ultralette vindjakke Bergtagen Windshell Jacket. Men er den mere end bare let?

Fjällräven bergtagen windshell jacket
Anmeldelsen

Jakken her vejer blot 158 gram og er designet til blæsende sommerdage, det ekstra lag til pausen, eller når man er lidt eksponeret ved f.eks. kysten. Den er fremstillet i et genanvendt polyamid, og letheden mærkes øjeblikkeligt, men materialet er ikke splejset med elastan eller andet strækbart materiale, som ville kunne svække det.

Det gør, at jakken, trods sin lette og tynde skal, har god slidstyrke, når man rammer grene, grus og andet natur på sin vej. Der er et naturligt mekanisk stræk i materialet, der sammen med letheden gør den behagelig at bevæge sig i. Polyamiden er desuden mere blød og mindre støjende end andre nylon-baserede vindjakker.

Jakken har en hætte, der kan snøres fint til om hovedet, en rummelig brystlomme, som hele jakken kan pakkes ind i, samt huller til tommelfingrene for enden af ærmerne. Hætten mangler lidt snoretræk foran for at sidde helt tæt, men den høje krave kompenserer fint for det.

Bergtagen Windshell har jo et overordnet formål: at holde vinden ude. For at teste det, tog jeg den med til de danske kyster. Vind er en dræber, og langt mere farlig end kulde, da den hurtigere dræner varme fra kroppen, men det krævede kun en t-shirt under jakken for at holde varmen inde, selv i markant blæst.

Det betød, at jeg også havde en formidabel åndbarhed, når jeg bevægede mig, hvilket ikke altid er tilfældet i en vandtæt skaljakke. Jakken formåede desuden at holde støvregn ude, og på grund af sin lette konstruktion tørrede den på ingen tid. Jeg var virkelig imponeret.

Jakken er flot rent stilmæssigt, men skal man finde et kritikpunkt, er prislejet også lidt højt.

Fjällräven

bergtagen windshell jacket
Pris: 1.699,-

Bedømmelsen

Den her jakke holder absolut vinden ude, og er du villig til at give det ekstra, den koster, så får du en stilren, behagelig og let løsning på alt fra dagsturen over vandreturen og til klatreturen.

9/10: Wow, vi er imponerede
Let og stærkt materiale, god vindtæthed, rummelig brystlomme og lav vægt
Høj pris og justering af hætte

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Fjällräven bergtagen windshell jacket
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Fjällräven bergtagen windshell jacket ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.

© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer