Du er her:

Udstyrstest

Fjällräven Karla Zip-Off Trousers


Zip-off bukser har ikke ry for at være specielt sexede, men jeg har set lyset og forstået, at de er utrolig praktiske. Man sparer simpelthen vægt, når man bærer shorts og bukser i et. Vi har testet Fjällräven Karla Zip-Off Trousers.

Med Karla Zip-Off Trousers har Fjällräven lavet et par virkelig gode allround-bukser til kvinder. De aftagelige ben gør dem brugbare i stort set al slags vejr, og det slidstærke G-1000-materiale gør, at du kan have glæde af dem i mange år. Materialet er både vind- og vandafvisende og tørrer enormt hurtigt, når det er blevet vådt. Samtidig beskytter det både mod sol og insektbid. Bukserne kommer i standardlængde, som gør, at du kan justere benlængden præcist, som du vil have den. De har mange lommer i forskellige afskygninger, således at du altid kan finde en lomme perfekt til dit behov.

Lækre lommer
Zip-Off-funktionen fungerer godt. Buksebenene er hurtige at tage af og på og kan let tages af ud over rigtig mange sko. De er dog ikke vide nok til at komme ud over store vandrestøvler, men det fungerer fint at lyne dem af og lade dem sidde nede ved anklerne, hvis man ikke gider tage støvlerne af. Zip-Off lynlåsen har enkelte gange drillet og åbnet sig selv bagfra, uden at lynlåsen dog er gået i stykker. Jeg kunne godt have tænkt mig, at shortsene var en smule kortere, men så ville lommerne også være nødt til at være mindre, og netop lommerne er rigtig gode. Og man kan ikke både blæse og have mel i lommerne. Der er to almindelige, relativt dybe håndlommer, to baglommer, en stor benlomme med trykknap på højre lår samt en stor lynlåslomme og en mindre til multiværktøj på venstre lår. Generelt fungerer lommerne rigtig godt. De er store, rummelige og meget alsidige, så det altid er muligt at finde et godt sted til sine ting. Den højre lårlomme er let tilgængelig og perfekt til kort og andre ting, som man tit skal have frem. Den venstre lynlåslomme er lidt mere besværlig at komme i, da lynlåsen sidder på siden. Umiddelbart ville jeg hellere have haft lynlåsen siddende foroven. Jeg bruger den derfor ikke så tit, men den er god at have til værdigenstande eller andet, man vil være sikker på ikke at tabe, og som man ikke har brug for at hive frem i tide og utide.

Dejlig pasform
Karla Zip-Off er utrolig behagelige og har en dejligt snæver pasform, uden at de på nogen måde strammer, når man går, sidder på hug, i skrædderstilling eller laver andre bevægelser, hvor bukser kan stramme. De formsyede knæ øger bevægelsesfriheden yderligere. Den lave talje er netop lav nok til, at hoftebæltet ikke karambolerer med buksekanten. De kan dog godt glide lide ned over bagen, når man går med rygsæk, især hvis de bliver tunge og våde og udvides lidt.
Den snævre pasform gør desuden Karla Zip-Off til et par pæne friluftsbukser. Det er skønt med et par super funktionelle friluftsbukser, som man også kan gå rundt med i byen og føle sig lidt smart. Samtidig med, at de er ideelle til vandreture, lange rejser og det meste andet friluftsliv, er det også et par bukser, jeg føler mig godt tilpas i på arbejde, på indkøbstur og andre hverdagsaktiviteter. Selv om zip-off-bukser muligvis aldrig bliver sexede, så er jeg sikker på, at når jeg har slidt mine Karla Zip-Off op, er jeg nødt til at købe et par magen til.

Udgivet d. 2. februar 2015
Af Lærke Stewart

Redaktionen anbefaler

Fjällräven

Karla Zip-Off Trousers

Bedømmelsen

Fjällräven Karla Zip-Off Trousers er et par utroligt behagelige bukser, perfekte til friluftsture samt til hverdagsbrug. Min oplevelse er, at de er meget holdbare og har høj grad af funktionalitet med mange gode lommer.

9/10: Wow, vi er imponerede
Hurtigtørrende, slidstærke, behagelige
Drillende lynlås, lange shorts
Pris: 1099,-

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind