Udstyrstest

Fjällräven Trousers No. 26

G-1000 HeavyDuty

Skrevet af: Martin Strunge
Den 13. jun 2023
Læst af: 7103
Karakter fra test

Fjällräven Bukser har altid været en del af mit klædeskab, og flere par er efterhånden blevet kasseret, efter at de har været lappet flere gange. De har fået skiftet lynlås og er blevet så beskidte, at de til sidst har måttet ud. Men Trousers No. 26 er måske en mulighed for, at udskiftningerne af bukserne ikke sker så tit i fremtiden? Men er de så stadig rare at have på?

Fjällräven Trousers No. 26
Anmeldelsen

Med Numbers-serien har Fjällräven prøvet at lave en række unikke produkter, som skal holde længe og have en lav miljøpåvirkning. Serien er konstrueret, så det er let at reparere tøjet og udskifte de dele, som slides hårdest. De skriver selv, at tøjet slides på en behagelig måde og bliver flottere, jo mere det bliver brugt. Så langt er jeg desværre ikke nået med Trousers No. 26 endnu, og jeg tror, der går lang tid, før man får den oplevelse.

Når man først tager bukserne på, føles det ikke som et par typiske Fjällräven-bukser, men nærmere som et par Kansas arbejdsbukser, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig følelse. Man bliver også lidt forvirret, første gang man skal lukke dem, da den vanlige lynlås er skiftet ud med knapper. Men så er man jo fri for at skifte en ødelagt lynlås. Den øverste knap er også forstærket på indersiden med et stykke læder. Alt sammen detaljer, som er med til at give en god oplevelse. Det føles alt samme godt og gedigent, men uden at det bliver ubehageligt at have på.

Spækket med gode detaljer
Der er en stor lårlomme på højre side, som indeholder en mindre stiklomme, der lige passer til en mobil eller et kompas. De normale lommer er rummelige og lavet, så man ikke taber ting ud af dem, når man sætter sig ned, hvilket jeg ellers bøvler med på andre af mine Fjällräven-bukser. Der er to baglommer med trykknap, men jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvorfor man vælger at lave baglommer på et par Bukser som disse. For mig er de overflødige.

Med materialenavnet G-1000 HeavyDuty kan man jo kun forvente, at bukserne er lidt stive og tunge, og giver man dem voks, bliver stoffet ikke mindre stift. Til gengæld er de gode til at holde vandet ude, når de har fået voks.

Jeg mangler noget i bunden af buksebenet til at snøre dem ind om min støvle med. Her har man selvfølgelig en mulighed for at bruge et par gaiters, hvis det bliver nødvendigt, og selvom jeg var lidt bekymret for, om det ville være rart at bruge gaiters med det kraftige stof, virker det faktisk fint, når man får foldet stoffet sammen under dem.

Fjällräven

Trousers No. 26
Pris: 1.499,-

Bedømmelsen

Man skal huske, hvad bukserne er lavet til og tankerne bag, så er man til elastiske, tætsiddende Bukser, som man kan dyrke yoga i, skal man ikke købe Trousers NO. 26. Er man til gengæld træt af, at ting går i stykker og kan lide at føle sig som en rigtig mand, når man tager tøj på, så er disse Bukser et par solide herrebukser, som du vil have i mange år. De kan bruges til alt fra vandre- til kanoture, og du behøver ikke være nervøs for at ødelægge bukserne, når du sætter dit hus i stand.

9/10: Wow, vi er imponerede
Materialet, alle de små detaljer, knapper i stedet for lynlås
Baglommerne, stivhed med voks

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Fjällräven Trousers No. 26
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Fjällräven Trousers No. 26 ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this