Omtale

Hilleberg Akto

Fuld beskyttelse året rundt


Hilleberg Akto

Der skal måske graves en smule dybt i pengepungen, hvis man skal erhverve sig det her 1-personers-telt, men til gengæld får man den helt store pakke. Teltet er nemlig kompakt, solidt, vejer 1.700 gram og kan bruges året rundt. Der er fuld siddehøjde med 90 centimeter til loftet i inderteltet, plads til at få rygsækken inden for i ly for regnen og mulighed for at lave mad ude af vinden.

Stabiliteten bliver leveret af en enkelt udvendig bue, der løber i yderteltet, så yder- og indertelt slås op samtidig. Man får også fleksibilitet, da man kan lade inderteltet blive hjemme og blot slå yderteltet op – det sparer vægt, og det frigør samtidig plads til, at man kan ligge to personer i teltet.

Hilleberg går ikke på kompromis med kvaliteten, og der er udelukkende benyttet stærke materialer som DAC-stængerne, YKK-lynlåse og metalremfæster. Kerlon-oversejlet er lavet af en speciel silikonebehandlet ripstopnylon, der ikke kun er let og holder vandet ude, men også er meget stærkt og langtidsholdbart. Det ligger ganske enkelt helt i top, når det kommer til rivstyrke, slidstyrke og modstandsdygtighed overfor UV-nedbrydning  fra solstråler.

Vandsøjletrykket ligger på 5.000 mm. Bunden er lavet i 70 denier nylon med en tredobbelt PU-coating og et vandsøjletryk på 15.000 mm.

Pris 5.699 kr.

Få 10% medlemsrabat hos Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Hilleberg Akto
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Hilleberg Akto ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
Skrevet af: Redaktionen
Den 19. maj 2025
Senest opdateret den 19. maj 2025
Læst af: 674

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer